4. Juli -Ånden i sjæletemplet

(186)  Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds Ånd bor i jer?. -1. Kor. 3,16 - ret

(186)  Fra evige tider af var det Guds hensigt at alle skabte væsener, fra den strålende og hellige seraf til mennesket, skal være et tempel for Skaberens iboen. På grund af synden, ophørte menneskene med at være et tempel for Gud. Formørkede og tilsudlede af ondt, åbenbarede menneskehjertet ikke længere Den Guddommeliges herlighed. Men ved Guds Søns inkarnation, er himlens hensigt fuldbyrdet. Gud bor i menneskene, og ved den frelsende nåde bliver menneskehjertet igen Hans tempel. ret

(186)  Gud udtænkte at templet i Jerusalem skulle være et stadigt vidne for den høje skæbne åben for enhver sjæl. Men jøderne havde ikke forstået betydningen af den bygning de betragtede med så megen stolthed. De overgav ikke sig selv, som hellige templer for den Guddommelige Ånd. Templets sale i Jerusalem, fyldt med uhellig færdsels tumult, repræsenterede hjertets tempel alt for godt. . . . Ved renselsen af templet for verdens købere og sælgere, annoncerede Jesus Sin mission at rense hjertet for syndens besmittelse – fra . . . . selviske lyster, onde aner der fordærver sjælen. . . . ret

(186)  Intet menneske kan af sig selv slå onde tanker ud, som har taget hjertet i besiddelse. Kun Kristus kan rense sjælens tempel. Men han vil ikke tvinge sig adgang. Han kommer ikke i hjertet som det gamle tempel; men Han siger: ” Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham. Åb. 3,20 Han vil komme, ikke blot for en dag; for Han siger: ”Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; . . . . , og de skal være mit folk.” 2. Kor. 6,16 . . . . Hans nærhed vil rense og hellige sjælen, så at det er et helligt tempel for Herren, ”en bolig for Gud i Ånden.” Ef. 2,22. ret

(186)  Herren er mere end villig til at give Helligånden til dem, som tjener Ham, end forældre er til, at give deres børn gode gaver. ret

næste kapitel