26. Januar -En hellig Erindring

(26)  Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig.. -Sal. 111,4 - ret

(26)   ”I Eden, satte Gud et mindesmærke på Sit skabelsesarbejde, ved at sætte Sin velsignelse på den syvende dag. Sabbaten blev overbragt til Adam, faderen og repræsentanten for hele menneskeslægten. Dens helligholdelse skulle være en anerkendende taknemmelighedshandling, for alle dem som skulle bo på jorden, at Gud var deres skaber og deres rette regent; da de var Hans hænders værk, og undersåtter for Hans autoritet. Derved var denne institution helt og fuldt et erindringsmærke, og givet til hele menneskeheden. Der var intet skyggefuldt i den, eller begrænset til nogle mennesker. ret

(26)  Alle ting blev skabt af Guds Søn. "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, . . . Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er." Joh.1,1-3. Og Eftersom Sabbaten er et erindringsmærke fra Skabelsesværket, er den et tegn på Kristi kærlighed og kraft. ret

(26)  Sabbaten fører vore tanker til naturen, og sætter os i forbindelse med Skaberen. I fuglens sang, træernes sukke, havets musik, kan vi stadig høre Hans stemme, som har talt med Adam i Eden da dagen blev sval. Og idet vi beskuer Hans kraft i naturen, finder vi trøst, for de ord som skabte alle ting er dem, som udtrykker liv til sjælen. ret

(26)  Gud . . . har givet mennesket seks dage at arbejde i. Men Han helligede Sin hviles dag, og gav den til mennesker for at blive overholdt, fri for al verdsligt arbejde. Ved at sætte sabbaten til side på den måde, gav Gud verden et minde. Han satte ikke en hvilken som helst dag til side, men en særlig dag, den syvende dag. Og ved at holde Sabbaten, viser vi at vi anerkender Gud som den levende Gud, himlens og jordens Skaber. ret

(26)  Var Sabbaten altid blevet helligholdt, ville der aldrig været en eneste ateist eller afgudsdyrker. ret

næste kapitel