| Troen jeg lever af kapitel 72. Fra side 72 | ren side tilbage |
(72) Jeg opretter min pagt med dig og dine efterkommere i slægt efter slægt, en evig pagt: Jeg vil være din og dine efterkommeres Gud.. -1. Mos. 17,7 - ret (72) ”Ligesom Bibelen viser to love, en uforanderlig og evig, og den anden midlertidig og foreløbig, ligeså er der to pagter. Nådens pagt blev først gjort med mennesket i Eden, da der efter faldet blev givet et guddommelig løfte at kvindens sæd skulle knuse slangens hoved. Denne pagt fremsatte tilgivelse for alle mennesker, og Guds medhjælpende nåde for fremtidig lydighed, ved tro på Kristus. Den har også lovet dem evigt liv på betingelse af troskab mod Guds lov. Således fik patriarkerne frelsens håb. ret (72) Den samme pagt blev fornyet til Abraham under løftet: "Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom." 1.Mos. 22,18. Dette løfte pegede hen til Kristus. Sådan forstod Abraham det, og han stolede på Kristus for syndstilgivelsen. Det var denne tro der blev tilregnet ham for retfærdighed. Pagten med Abraham fastslog også autoriteten af Guds lov. Herren viste sig for Abraham, og sagde: "Jeg er Gud den Almægtige! Du skal vandre for mit ansigt og være udadlelig." Guds vidnesbyrd om Hans trofaste tjener var: "Abraham adlød mig og holdt mine bud, mine befalinger, mine lovbud og mine love." 1. Mos. 17,1; 26,5 . . . . . ret (72) Abrahams pagt blev ratificeret ved Kristi blod, og blev kaldt "den anden" eller "nye," pagt, fordi det blod den blev beseglet med blev udgydt efter den første pagts blod. ret (72) Nådens pagt er ikke en ny sandhed, for den har været i Guds sind fra evigheden af. Det er derfor den kaldes for den evige pagt. ret (72) Der er kun håb for os når vi kommer under Abrahams pagt, som er nådens pagt ved tro på Kristus Jesus. Evangeliet forkyndt til Abraham, gennem hvem han havde håb, var det samme evangelium der blev forkyndt for os i dag. . . . Abraham så på Jesus, som også er vor tros ophav og fuldender. ret |