8. April -En herlig erstatning.

(99)  Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ«. -Gal. 3,13 - ret

(99)  Det er lovens område at fordømme, men der er ingen kraft i den til at tilgive eller til at genløse. ret

(99)  Uden Kristus var loven i sig selv kun en fordømmelse og død for overtræderen. Den har ingen frelsende egenskab – ingen kraft til at beskytte overtræderen fra dens straf. . . . ret

(99)  Overtræderen af Guds lov, gør Kristi død absolut nødvendig for at frelse mennesker og alligevel fastholde lovens ophøjethed og ære. Kristus påtog Selv syndens fordømmelse. Han åbnede Sit skød for menneskers ulykke. Han som ikke kendte til synd, blev til synd for os. ret

(99)  Som menneskets erstatning og sikkerhed, blev menneskenes synd lagt på Kristus; han blev regnet som en overtræder, så Han kan genløse dem fra lovens forbandelse. . . . Han, Syndbæreren, udholder retslig straf for forbrydelsen og bliver selv synd for mennesket. ret

(99)  Synd, så hadefuld den er i Hans øjne, blev dynget sammen på Ham, indtil han segnede under dens vægt. Den fortvivlede smerte for Guds Søn var så meget større end hans fysiske smerte, at han mærkede det sidstnævnte så meget. ret

(99)  Gud lod Sin Søn udlevere for vore overtrædelser. Over for syndbæreren påtog Han sig Selv en dommers karakter, aflagde Sig en faders vindende egenskaber. ret

(99)  Heri anbefaler Hans kærlighed sig selv på den mest utrolige måde for den oprørske slægt. ret

(99)  Hele verdens synd blev lagt på Jesus, og guddommeligheden gav dens højeste værdi for den lidende menneskehed i Jesus, så hele verden kan få tilgivelse gennem troen på Stedfortræderen. Den mest skyldige behøver ikke at frygte at Gud ikke vil tilgive, for på grund af det guddommelige offers virkningsfuldhed vil lovens straf være eftergivet. På grund af Kristus kan synderen vende tilbage til loyalitet mod Gud. ret

næste kapitel