Englene undrer sig

(102)  Englene er forbavsede over at mennesker kan behandle vitale sandheder, som betyder så meget for synderen, på en så overfladisk og ligegyldig måde. De fortsætter villigt i deres trældom under Satan og synden, selv om Guds Søn led og døde. Vi må blive så optaget af selvforsagelsen og selvopofrelsen i Kristi liv, at vi får en dyb forståelse af vor forfærdelig synden er, og lære at hade den som det afskyelige den er. ret

(102)  Lad os med taknemmelighed vågne op til den kendsgerning, at for Kristi skyld er Faderen trofast og retfærdig, så han tilgiver os synden og renser os for al uret. Hans nåde og kærlighed bliver for altid et pant for os. Når vi ser Kristus på Korset, vil hver enkelt af os nå frem til at forstå sandheden, så langt vi har evner til det. Gud elsker og tilgiver os når vi elsker Jesus og tror på ham. ret

(102)  Hvilken herlig sandhed! Gud vil så gerne tilgive alle som angrer og kommer til ham. Forkynd det. Løft Jesus højt op så folk kan få ham at se. ..... ret

(102)  Jøderne så på offerdyret som et symbol på Kristus, han som ofrede sit blod for verdens frelse. Alle disse ofre var et billede på Kristus, for at gøre det klart for dem at Jesu Kristi blod alene renser for synd, og at synd ikke bliver tilgivet uden at blod bliver udgydt. Der er nogle som undrer sig over at Gud ville have så mange ofre, og at han bestemte at så meget blod skulle flyde i den jødiske gudstjeneste. ret

(103)  Alle ofrene måtte give deres liv, og de var alle et billede på Kristus. Præsterne forklarede omhyggeligt hvilket formål denne hellige og alvorlige ceremoni havde. Ofrene var planlagt af Gud selv, for at undervise hans folk om den store sandhed, at tilgivelse for synd kun kan fås ved Kristi blod. ret

(103)  Denne store og betydningsfulde sandhed om den eneste vej til frelse, bliver stadig forkyndt, både for de troende og for dem som ikke tror. Men englene ser med den største forbavselse, at menneskene er meget lidt interesseret i et emne, som for dem betyder liv eller død. Selv menigheden forstår tydeligvis kun lidt af denne vidunderlige frelsesplan. Det er kun ved tro på renselsen i Kristi blod, at der findes tilgivelse for synd. Synden hænger lige så fast ved et menneske som spedalskhed gjorde det, men der er få som fatter denne sandhed. Den burde få hver eneste af os til at standse op og tænke efter. Hans lidelser var så ufatteligt store, fordi han var syndfri og højt ophøjet. ret

(103)  En utilstrækkelig omvendelse
"Se, jeg står ved døren og banker på. Hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone. ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone" (Åb 3, 20,21). ret

(103)   Nogle vil måske sige: Hvorfor skal vi stadig blive mindet om dette? Det er fordi de ikke fuldstændigt angrer og omvender sig. De lever ikke i Kristus og har ikke Kristus boende i deres hjerte. Når en afgud bliver kastet ud af hjertet, har Satan en anden klar til at tage den ledige plads. Overgiver du dig ikke helt til Jesus og lever i samfund med ham, og gør du ikke ham til rådgiver i alt, vil du finde at dit hjerte er åbent for onde tanker. Du tjener ikke længere Gud, men dig selv. ret

(104)   Somme tider vil du måske gerne vende om. Men foretager du ikke en fuldstændig forandring og lever efter de sandheder du har lært at kende, og har du ikke en aktiv, praktisk tro som stadig vokser i styrke, vil din omvendelse være som morgenens dug. Den vil ikke give dig nogen varig hjælp. En omvendelse som har sit grundlag i øjeblikkets stærke følelser, er ingen ægte omvendelse, men bare et bedrag. En stemningsbølge, som i dig, ikke skaber den retfærdighedens frugt som bliver sået i fred og som vokser frem i dem der stifter fred, vil efterlade dig i en værre tilstand end den du var i før. ret

(104)   Fristeren vil stadig være efter dig med en eller anden vildledende og rimelig undskyldning for at varetage dine interesser. Du vil falde tilbage i dine gamle vaner og forsømme tjenesten som du skylder Gud. Det håb og den fortrøstning, det at tjene Gud ville have givet dig, mangler du. ret

(104)   Gud kalder os til villig tjeneste, en tjeneste, inspireret af kærligheden til Jesus, som må bo i vort hjerte. Gud godtager aldrig en halvhjertet, egenkærlig indsats. Han kræver hele hvort hjerte, en udelt kærlighed og en helhjertet tro på, at han kan frelse os fra al synd. ..... ret

(104)   Gud vil godtage og bevare ethvert menneske som ved Kristi nåde forsøger at leve et liv til Herrens ære. Jesus slipper og svigter aldrig et ydmygt og ængsteligt Guds barn. Vil vi tro den sandhed at Gud virker i vore hjerter, at han renser og helliger os, hvis vi lukker ham ind, så vil han ved sin rige nåde gøre os skikket til at samarbejde med ham? Er vor forstand skærpet og helliggjort så vi kan fatte storheden i Guds løfter og tage dem til indtægt for os selv personligt? Ikke fordi vi er værdige, men fordi vi i tro kan tilegne os Kristi retfærdighed. ret

næste kapitel