Mere lys
Mørket tog ikke imod det.

(398)   "I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden." (Joh 1,1-9) ret

(398)  Folk har spurgt mig: "Tror du at Herren har endnu mere lys til os som et folk?" Jeg svarede at han har lys som er nyt for os, men at det samtidigt er et dyrebart gammelt lys som skal skinne frem fra sandhedens ord. Endnu har vi kun små glimt af lysstrålerne som med tiden kommer til os. Vi gør ikke fuldt ud brug af det lys som Herren har givet os og vi får derfor ikke del i det større lys. Vi vandrer ikke i lyset som allerede skinner for os. ret

(398)   Vi siger om os selv at vi er det folk som holder Herrens bud, men vi fatter ikke bredden i Guds lovs vidtrækkende principper. Vi forstår ikke hvor hellig den er. Mange som gør krav på at have ret til at undervise om sandheden, har ikke nogen klar forståelse af hvad de har taget på sig ved at undervise om Guds lov, fordi de ikke har noget levende kendskab til Jesus Kristus. ret

(399)   Når vi læser om Luther, Knox og andre store reformatorer, beundrer vi det mod og den styrke og fasthed disse Guds trofaste tjenere havde og vi ønsker vi kunne få del i den ånd som prægede dem. Vi vil gerne lære og kende kilden til det som gjorde dem stærke når de var svage. Selv om disse store mænd blev brugt som redskaber for Gud, var de ikke fejlfri. De var syndige mennesker med store fejl. Vi burde søge at efterligne deres gode sider, men vi må ikke gøre dem til vort mønster. Disse mænd havde store forudsætninger for at fremme reformationsværket. De blev ledt af en magt som var større end dem selv. Det er ikke menneskene, de redskaber Gud brugte, som bør ophøjes og æres, men Jesus som lod sit lys og sin kraft komme over dem. De som elsker sandhed og retfærdighed, som fører den opgave videre som først blev givet disse fanebærere, bør prise Gud som er kilden til alt lys. ret

(399)   Hvis det blev kundgjort at engle ville komme som udsendinge, for at åbne rige skatte af kundskab om det som hører himmelen til, vil det skabe røre i den kristne verden. Himmelens atmosfære ville omgive disse budbærere og mange ville lytte ivrigt til det de havde at sige. Bøger ville blive skrevet for at kommentere englenes budskab. Men en som er større end englene, har aldrig været i vor verden. Herren kom selv for at lade himmelens lys skinne for menneskene. Han har sagt om sig selv at han er ét med Faderen og fuld af nåde og sandhed, Gud åbenbaret som menneske. ret

(399)   Den Herre Jesus, som er den usynlige Guds billede, gav sit liv for at frelse fortabte mennesker. Hvilket lys, hvilken kraft han bringer med sig! I ham bor hele Guddomsfylden legemligt. Mysteriet over alle mysterier! Det er vanskeligt for tanken at fatte Kristi storhed, forløsningens hemmelighed. Skammens kors er blevet rejst, naglerne er blevet slået igennem hans hænder og fødder, spyddet har gennemboret hans hjerte og forløsningens pris er blevet betalt for menneskeheden. Guds lydefri lam har vor synd på sit legeme op på korset, han har vore sorger. ret

(400)  Et uudtømmeligt emne
Forløsningen er et uudtømmeligt emne, som kræver vort dybeste studium. Det går dybere end vor dybeste tanke, det strækker sig længere end vor forestillingsevne når. Hvem kan forske sig frem til Gud? Visdommens og kundskabens skatte ligger åbne for alle mennesker. Hvis tusinder af de mest begavede mennesker bestemte sig for at bruge al deres tid på at fremholde og forklare Jesus for os og studerede hvordan de bedst kunne beskrive hans enestående karakter og egenskaber, ville de aldrig komme til bunds i dette. Selv om store og begavede forfattere har bragt vidunderlige sandheder frem og har givet menneskeheden større lys, vil vi stadig finde nye ideer og rige områder for forskning, for frelsens videnskab er uudtømmelig. Dette har fortsat fra århundrede til århundrede. Kristi karakter og liv et blevet gransket og fremstillet og også Guds kærlighed som blev åbenbaret i sonofferet. Gennem al evighed vil de frelste være optaget af at studere forsoningen og nye og rige sider ved frelsesplanen vil stadig komme til syne. ret

(400)  Hvis Jesus var hos os i dag, ville han sige som han sagde til disciplene: "Jeg har endnu meget at sige jer, men det kan I ikke bære nu." (Joh 16,12). Jesus længes efter at åbne disciplenes sind for dybe og levende sandheder, men deres verdslighed og sløve opfattelsesevne gjorde det umuligt. De kunne ikke få noget udbytte af disse store og herlige sandheder. Når den åndelige vækst mangler, lukker det døren for de rige lysstråler som skinner fra Kristus. Vi vil aldrig komme til en tid hvor der ikke er mere lys at få. Kristi undervisning var uhyre vigtig. De som hørte ham tale, kunne ikke fatte betydningen af det han sagde, fordi de var fulde af forudfattede meninger. Kristus var kilden og ophavsmanden til sandheden. ret

(400)  De store grundtanker i Det gamle testamente blev misbrugt og misfortolket. Kristi opgave var at åbenbare sandheden som ikke var blevet forstået af dem der havde modtaget den. Profeterne havde fremholdt deres budskaber, men de opfattede ikke den åndelige betydning af det de havde skrevet. De så ikke betydningen af sandheden. Jesus irettesatte disciplene for at de var så sløve til i deres opfattelse. De gik glip af meget af hans dyrebare undervisning fordi de ikke forstod det ophøjede og åndelige indhold. Men han lovede dem at talsmanden skulle komme og at sandhedens Ånd skulle minde dem om alt det han havde sagt. Han lod dem vide at han havde overladt dem dyrebare sandhedsjuveler som de ikke fattede værdien af. ret

(401)  Dyrebare perler i sandhedens skattekammer
Efter Kristi død og opstandelse lyttede disciplene med undren til hans undervisning om sandheden, for de opfattede det som noget helt nyt. Men han sagde til dem: "Dette er, hvad jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer. ...Da åbnede han deres sind, så de kunne forstå Skrifterne." (Luk 24,44-45). Sandheden åbner sig hele tiden med nye sider for forskellige mennesker. Alle som graver i sandhedens grave, vil stadig opdage rige og dyrebare ædelstene. Vi ønsker at alle som bekender sig til at tro på sandheden som nu ligger åben for os og særligt at de som påtager sig ansvaret med at undervise andre, selv skulle få en klarere forståelse af de store grundtanker i Bibelen. ret

(401)   De som skal forkynde Guds lov, behøver meget af Guds Ånd. Hvis Prædikanterne mangler ydmyghed og de let bliver irriteret når de møder modstand, viser det at de trænger til Guddommelig oplysning. De som virker for menneskers frelse, må have Kristi sindelag. Sandheden i Jesus vil påvirke dem som ikke tror, på en ganske anden måde end når den bliver fremholdt som en teori eller et omstridt emne. Hvis vi sætter alt ind på at fremholde sandheden på den mest udfordrende måde og går på tværs af andres meninger og opfattelser, vil den blive misforstået, misfortolket og fejlagtigt gengivet for dem som lever i vildfarelse, for at den skal virke som noget forkasteligt. Det er kun få af dem du forsøger at forkynde sandheden for, som ikke har drukket af Babylons vin. De har vanskeligt ved at forstå sandheden. Derfor er det nødvendigt at fremholde den, som den er i Jesus. ret

(402)   I lighed med den store lærer må de som bekender sig til at elske sandheden, være i besiddelse af sand ydmyghed. De som flittigt har gravet i Ordet og har opdaget sandhedens dyrebare åre, hemmeligheden som har været skjult fra evighed af, vil ære Jesus som er kilden til al sandhed, ved at de i deres karakter åbenbarer den helliggørende kraft i det de tror på. Jesus og hans nåde må bo i sjælens tempel. Da vil han blive åbenbaret i tale, i bøn, i formaninger og i forkyndelsen af den hellige sandhed, for dette er hemmeligheden ved åndelig fremgang. Når vor egen gamle natur præger vort arbejde, vil sandheden vi fremholder for andre, ikke helliggøre og forædle vort eget hjerte og det vil ikke vidne om at vi er kar som Mesteren kan bruge. Det er kun gennem inderlig bøn vi kan have et nært samfund med Jesus og ved en sådan velsignet forbindelse vil ordene og indstillingen blive præget af Kristi ånd. Alle behøver at våge. Jesus, vor dyrebare frelser, formanede os til at våge. Ikke et eneste øjeblik må vi slappe af ved kontrollen over vor egen onde natur. Hjertet må bevares før noget som helst andet af det vi bevarer, for fra det udgår livet. Vogt tankerne, så du ikke synder med læberne. ret

næste kapitel