De som arbejder på vore institutioner

(190)  De absolut bedste talenter
Fra tid til anden har jeg følt mig tilskyndet af Herrens Ånd til at frembære et vidnesbyrd for brødrene om nødvendigheden af at fremskaffe, de absolut bedste talenter til at arbejde i vore forskellige institutioner og i de mangfoldige andre afdelinger af vort værk. De som på denne måde bliver knyttet til værket, må være uddannede personer som Gud kan undervise, og som han kan ære med sin visdom og forståelse, sådan som han gjorde med Daniel. De må være mådeholdne personer som bærer Guds stempel, og som stadig går frem i hellighed, i moralsk værdighed og i den særlige dygtighed som de har i deres arbejde. Hvis de vokser som mennesker, hvis de er fornuftige og har en helliggjort forstand, og hvis de lytter til Guds stemme og prøver at få fat i hver lystråle fra himmelen, vil de, ligesom solen, fortsætte deres kurs uden at afvige fra den, og de vil vokse i visdom og blive til glæde for Gud. ….. ret

(190)  De som er ansat i ledende stillinger i forbindelse med vore institutioner, bør være personer med tilstrækkelig visdom til at værdsætte folk med specielle kvalifikationer, og som vil lønne dem i forhold til det ansvar de har. Det er sandt at de som er optaget i Herrens gerning, ikke bør gøre det blot for lønnen de får, men for at ære Gud, fremme hans sag og vinde de uforgængelige rigdomme. Samtidig bør vi ikke forvente at de som er i stand til at tage sig af et arbejde som kræver omtanke og samvittighedsfuld indsats, og som gør det med nøjagtighed og grundighed, ikke skal have større godtgørelse end en mindre dygtig arbejder. Det bør være en sand vurdering af talent. De som ikke kan værdsætte fremragende arbejde og mental dygtighed, bør ikke være ledere af vore institutioner. Den indflydelse vil forhindre arbejdet, skabe problemer for dets fremgang og bringe det ned på et lavt niveau. ret

(191)  Hvis vore institutioner skal blive så fremgangsrige som Gud ønsker at de skal være, må der være mere omtanke og alvorlig bøn blandet med utrættelig iver og dygtighed i arbejdet. At knytte sådanne arbejdere til værket, kan kræve et større udlæg af midler. Medens det er væsentligt at der bliver udvist sund økonomi på alle mulige måder, vil det vise sig at enkelte nærsynede personer anstrenger sig for at spare penge ved at ansætte dem som vil arbejde for en billig penge. Når så kvaliteten af deres arbejde svarer til den usle løn de får, vil det til sidst resultere i tab. Arbejdets fremgang vil blive forsinket og sagen reduceret. - Brev 63, 1886. ret

(191)  Løn til institutionsarbejdere
Forlagsarbejdet er blevet grundlagt ved offer. Det er blevet opretholdt ved Guds specielle forsyn. Det blev påbegyndt i stor fattigdom. Vi havde dårlig nok til mad og klæder. Når der var lidt kartofler, og vi måtte betale en høj pris for dem, spiste vi turnips i stedet. I de første år vi arbejdede, var seks dollar om ugen alt hvad vi fik. Familien var stor, men vi holdt udgifterne indenfor de midler vi havde. Vi kunne ikke købe alt det vi ønskede, men var nødt til at begrænse vort behov. Men vi var fast besluttet på at verden skulle have sandhedens lys, og ånd, sjæl og legeme var vævet sammen med arbejdet. Vi arbejdede tidligt og sent uden hvile og uden den drivkraft som løn er. ….. Og Gud var med os. Efter som forlagsarbejdet fik fremgang, blev lønnen øget til det den burde være. ret

(191)  Lige lønskala
Medens jeg var i Svejts, hørte jeg fra Battle Creek at det var lagt en plan som gik ud på at ingen som arbejdede ved kontoret, skulle have mere en tolv dollar om ugen. Jeg sagde: Det går ikke, det vil være nødvendigt at give enkelte en højere løn end dette. Men så meget som det dobbelte af dette beløb burde ikke gives til nogen som arbejder ved kontoret, for hvis nogle få trækker så meget ud af virksomheden, vil det ikke være muligt at vise retfærdighed overfor alle. At høje lønninger skaffes til veje for nogle få, medens andre som på alle måder fortjener lige så meget, det er verdens plan. Og det er ikke retfærdigt. ret

(192)  Herren vil have trofaste tjenere knyttet til hver skole og helseinstitution, hvert trykkeri og forlagshus, tjenere som elsker og har ærefrygt for ham. Deres løn bør ikke fastsættes efter verdens målestok. Så længe det er muligt, bør der vises fremragende dømmekraft for at opretholde ligestilling, ikke et aristokrati. Dette er himmelens lov. "I er alle brødre." (Matt 23,8). Ingen bør forlange højere løn, og man bør ikke tilbyde højere løn, for at skaffe ekspertise og talenter. Det er og basere tingene på et verdsligt princip. Forøgelsen af lønnen medfører en tilsvarende forøgelse af selviskhed, stolthed, pralen, selvtilfredsstillelse og en unødvendig ødselhed som de der gør deres bedste for at betale deres tiende og frembære deres offergaver til Gud, ikke har. Fattigdom kan man se alle steder. Herren elsker den ene nøjagtigt lige så meget som den anden, med untagelse af de selopofrende, ydmyge og angerfulde mennesker som elsker Gud og stræber efter at tjene ham, de står altid hans hjerte nærmere end den som føler sig fri til at have alle de gode ting i dette liv. ret

(192)  Ikke kopiere verdens standard
Jeg har givet mange vidnesbyrd om ikke at efterligne verdens standard. Vi må ikke tilfredsstille vor tilbøjelighed til at skaffe os alt det som er mulig at få fat i, for at bruge vore midler til tøj og livets luksus sådan som de verdslige mennesker gør. At leve for at behage os selv, gør os ikke det mindste lykkelige. De unødvendige udlæg af midler røvet fra Guds skatkammer, og nogle må fremskaffe det som mangler. Hjælpemidlerne til at opbygge Kristi rige i denne verden er stærkt begrænset, fordi mennesker tager tiende og offergaver fra Gud. ret

(193)  Lad ikke den tanke få lov til at råde et eneste øjeblik at en persons magt til at forlange en høj løn er et mål på hans værdi, som arbejder i Guds øjne. I verdens øjne bliver en person værdsat ud fra, hvor stor formue han har. Men himmelens bøger registrerer hans værdi i forhold til det gode han har udrettet med de midler der er betroet ham. Et menneske kan og vil vise sin sande værdi, ved at det i ærefrygt og kærlighed til Gud helt og fuldt helliger sine talenter til at fremme hans ære. Kun når enhver skal belønnes efter deres gerninger sådan som de vurderes i dommen, vil det blive kendt hvor meget den enkelte har sendt foran sig til himmelen. ret

(193)  I årevis har jeg frembåret vidnesbyrdet imod den lave sum som betales til nogle af vore prædikanter. Forhør dig, undersøg i bøgerne, så vil du finde ud af, at nogle af vore prædikanter er blevet behandlet strengt. Revisionsudvalget trænger til at forstå hvad det er de har at gøre med, og de må have Kristi sindelag. I dette udvalg er der nogen snæversynede personer som ikke har nogen sand idé om den selvfornægtelse og selvopofrelse der bliver krævet af Guds tjenere. De har ingen virkelig forståelse af hvad det vil sige at forlade hjem, hustru og børn og være missionærer for Gud for at arbejde for mennesker som dem der skal aflægge regnskab. En sand Guds prædikant vil lade hele sit liv være et offer. ret

(193)  Advarselen i Salamanca
Medens jeg var i Salamanca, New York, i november 1890, blev mange ting fremstillet for mig. Det blev vist mig at der på kontoret herskede en holdning som Gud ikke kunne godkende. Medens nogle får høj løn, er der andre som har arbejdet trofast på deres post i årevis, og de får langt mindre. Gentagne gange er det blevet vist mig at Guds orden ikke må nedbrydes, og missionsånden må ikke slukkes. ..... ret

(194)  Jeg ved at nogle praktiserer stor selvfornægtelse for at kunne betale deres tiende og give gaver til Guds sag. De som er i ledelsen af arbejdet, bør følge en sådan kurs så de uden skam, kan sige: "Kom og lad os arbejde i et gensidigt fælleskab i dette værk som begyndte med ofre og er underholdt ved stadig selvfornægtelse." Medlemmer skulle ikke overgå dem som er i ledelsen af vore institutioner når det gælder om at praktisere god økonomi og lægge bånd på deres behov. - Manuskript 25 a, 1891. ret

(194)  Et syn om truende farer
Jeg er bekymret ved udsigterne både for sanatoriet og forlagshuset i Battle Creek, og vore institutioner i al almindelighed. Der har vist sig en ånd i institutionerne som i den grad er blevet forstærket fra år til år. Den er af en helt forskellig karakter i forhold til det som ifølge Guds ord skulle karakterisere lægerne og arbejderne ved vore helseinstitutioner og i forlagsarbejdet. Den opfattelse gør sig gældende at lægerne ved sanatoriet og mænd i ansvarsfulde stillinger ved forlaget ikke er forpligtet til at lade sig lede af kristendommens selvfornægtende og selvopofrende principper. Men denne idé har sin oprindelse i Satans rådslagninger. Når læger lægger for dagen, at de tænker mere på den løn de skal have, end på institutionens arbejde, viser de at de ikke er mænd som man kan stole på som uselviske, gudfrygtige Kristi tjenere som trofast udfører Mesterens arbejde. Mænd som kontrolleres af selviske ønsker, bør ikke være knyttet til vore institutioner. ret

(194)  Gud stiller krav til mennesker i forhold til den værdi de sætter på sig selv og deres tjenester. De vil blive dømt efter deres gerninger og ifølge en standard som ikke er mindre end den de selv har sat op. Hvis de har beregnet en høj værdi på deres talenter og vurderet deres dygtighed højt, så vil det kræves af dem at de yder en tjeneste som står i forhold til deres egen vurdering og deres krav. Hvor er det få som har noget virkeligt kendskab til Faderen og Sønnen, Jesus Kristus! Hvis de var gennemsyret af Kristi Ånd, ville de gøre Kristi gerninger. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus! (Fil 2,5). ret

(195)  Talentene tilhører Gud
Han som dømmer retfærdigt, siger: Skilt fra mig kan I slet intet gøre. (Joh 15,5). Alle talenter, store og små, har Gud betroet mennesker, for at de skulle blive anvendt i hans tjeneste. Når nogen bruger deres dygtighed blot til egen fordel, og ikke har nogen speciel byrde for at arbejde i harmoni med dem som er i helsearbejdet og som er i den samme tro, åbenbarer de at de er tilbøjelige til at bedømme disse arbejdere på menneskelig vis. De forsøger ikke at besvare Kristi bøn, at de må være et, sådan som han er et med sin Far. Når de forlanger ublu godtgørelse for deres tjenester, vil Gud, som er hele jordens dommer, måle dem i forhold til deres egen overvurderede beregning og forlange fuldt ud af dem, det som er i overensstemmelse med deres egen vurdering af sig selv. ret

(195)  Sådan som de bedømmer deres egen værdi ud fra et pengemæssigt synspunkt, vil Gud bedømme deres arbejde idet han sammenligner deres tjenester med deres vurdering af dem selv. Uden at de bliver omvendt, vil ingen som overvurderer deres dygtighed, komme ind i himmelen. Den personlige indflydelse i Kristi tjeneste vil aldrig balancere på vægtskålen med ens selvvurdering eller krav, på grund af tjenesten for andre. ..... ret

(195)  Den som er selvisk og ivrig efter kun at sørge for sig selv, alt hvad han kan få for det han gør for vore institutioner, forhindrer Guds værk. Han har allerede fået sin løn. Han kan ikke agtes værdig til at blive betroet den evige, himmelske løn i de boliger som Kristus er gået bort for at gøre i stand til dem som fornægter selvet og tager deres kors op og følger ham. I prøvetiden her i livet, vil mennesker blive prøvet i, om de er skikket til at få del i den arv som er købt med Kristi blod. De som har den selvopofrelsens ånd som Kristus viste da han gav sig selv til frelse for det faldne menneske, er de som vil drikke af hans bæger og blive døbt med hans dåb. De skal få del i forløserens herlighed. - Brev 41, 1890. ret

(196)  Betydningen af selvfomektelse
Det blev vist mig at opgaven og sprede litteratur ikke skulle drives efter de samme principper som andre forlagshuse har. Forlagsarbejdet skal være noget i retning af en oplæringsskole. Alle som er knyttet til forlaget, må være sande missionærere og bør arbejde efter de samme principper som forlaget blev grundlagt på. Selvfornægtelse bør være et kendetegn hos alle som arbejder der. ret

(186)  Selvfornægtelse bør karakterisere dem som er ansat i ansvarsfulde stillinger, og de skal være eksempler for alle som arbejder der. Dette arbejde blev til gennem selvfornægtelse, og den samme ånd bør stadig vise sig og opretholdes. Man må altid have den ophøjede hensigt for øje. Dette er missionsarbejde, og de som ikke har nogen missionsånd, bør ikke fortsætte i arbejdet. ret

(196)  En trusel mod alle vore institutioner
Paulus kunne se de onder som vandt indpas i menigheden, og han erklærede: For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru - men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. (2Kor 11,2-3). ret

(196)  Dette er det onde som i dag truer vore skoler, vore institutioner og vore menigheder. Hvis der ikke bliver rettet på dette, vil det sætte mange i fare. En person vil mene at han bør være særlig begunstiget fordi han udfører en speciel arbejdsopgave som blandt vantro betinger en høj løn. Fordi han bliver misfornøjet, vil han sælge sig til dem som tilbyder ham den højeste løn. For at kunne bevare de principper som bør herske hos alle der arbejder i vore institutioner, påbyder Herren mig at sige til dem som bærer ansvaret: Smid alle sådanne ud, uden at tøve, for dette er selviskhedens og begærlighedens onde surdej. ret

(197)  De måler sig med sig selv og sammenligner sig med hverandre. Det værste I kan gøre for dem, er at prøve og beholde dem, selv om de er redaktører eller forlagsledere. Gud er ikke med en sådan person, og I kan ikke med nogen grad af sikkerhed holde fast på ham.En atmosfære af vantro omgiver hans sjæl. De sammenligninger han har gjort, har ledet ham til bedrageri. Han siger til sig selv: Hvis en sådan person får en sådan løn, burde jeg have lige så meget. Han viser klogskab ud over det som loven foreskriver, og tilegner sig midler til eget brug. På den måde røver han af institutionens midler. Gud ser på dette sådan som han så på Akans synd. Han ser at sådanne personer ikke kan lede arbejdet på rette måde. De kan ikke skaffe det til veje som er nødvendigt for dem der arbejder på hårde felter og som må give en del af deres løn for at dække de behov som findes på disse felter. Gud ser ethvert tilfælde, og han vil dømme dem som måler sig selv på den måde, og på selvisk vis sørger for at de får alt det de mener de skal have. - Manuskript 97, 1899. ret

(197)  En karakteristisk side af arbejdet er i fare
I lys af den store gerning som må udføres, bør vore medarbejdere være villige til at tjene for en rimelig løn. Selv om du kan opnå høj løn, bør du betragte Kristi eksempel da han kom til vor verden og levede et liv i selvfornægtelse. Netop i denne tid betyder det utroligt meget hvilken løn arbejderne forlan ger. Hvis du kræver det og får en høj løn, bliver døren slået op for andre til at gøre det samme. Det var kravet om højere lønninger blandt arbejderne i Battle Creek som bidrog til at fordærve ånden i det arbejde som blev gjort der. To mænd var ledere for den bevægel se, og tre eller fire andre sluttede sig til. Resultatet var en fælles optræden som ville have ødelagt et af de karakteristiske træk i dette budskabs virksomhed, hvis flertallet var gået med på det. Sandhedens sag blev grundlagt i selvfornægtelse og selvophø jelse. Den selviske, ærgerrige ånd er fuldstændig i strid med disse principper. Det er som om den dødelige spedalskhed, som til sin tid vil gøre hele kroppen syg. Jeg er bange for den. Vi trænger til at tage os i agt, så vi ikke vokser ud af den enkle selvopofrende ånd som kendetegnede vort arbejde i tidligere år. ret

(198)  Du vil ikke finde det vanskeligt at udøve en udstrakt indflydelse i sanatoriet i -. Hvis du vil være usel visk og ikke forlange den løn som du syntes er naturlig, vil Herren hjælpe dig i dit arbejde. Men hvis du beder om en høj løn, vil en anden og endda en mene at de har ret til at forlange lige så stor en løn som du får. På den måde vil der blive benyttet penge som skulle have været brugt til at bygge arbejdet op med på andre steder. ret

(198)  Når vigtige afgørelser skal træffes, bør vi studere enhver side af spørgsmålet. Vi må altid huske på, at vi har fået en plads indenfor Guds værk, for at handle med ansvar. Nogle vil hæve deres løn på verdslig vis, men Herren ser ikke sådan på, som disse mænd gør. Han ser på vore pligter og ansvar i lyset af Kristi selvfornægtende eksempel. Evangeliet må fremholdes for verden på en sådan måde at der er harmoni imellem liv og lære. ret

(198)  Vore sanatorier må ikke ledes af verdens skikke. Det må ikke betragtes som nødvendigt at selv overlægen skal have en høj løn. Vi er Guds tjenere. - Brev 370,1907. ret

(198)  Læger og prædikanter opfordres til selvfornægtelse
Jeg er blevet tilskyndet til at skrive til dig i dag og bede dig om at være sikker på at du behandler alle mennesker på en upartisk måde. Jeg er blevet undervist om at der er en fare for at du benyt ter en fremgangsmåde når det gælder nogen af lægerne som bliver til skade for dem. Vi må gøre alt hvad der står i vor magt for at opmuntre dem som har evner som prædikanter og også som læger, ved at give dem enhver rimelig fordel. Men der findes en grænse som vi ikke bør overskride. ret

(198)  Da vi forsøgte at finde en læge som medi cinsk overordnet ved Loma Linda sanatorium, var der én erfaren læge som var villig til at komme på visse betingelser. Han opgav et bestemt beløb som han ville have for sit arbejde, og sagde at han ikke ville komme for noget mindre. Enkelte mente at siden det syntes at være så vanskeligt at finde nogen, kunne vi bede den læge komme på hans betingelser. Men jeg sagde til bror J.A.Burden: "Det vil ikke være rigtigt at ansætte denne læge og betale ham så meget når andre der arbejder lige så trofast, får mindre. Det er ikke retfærdigt, og Herren har undervist mig om at han ikke vil kunne godkende sådan diskriminering." ret

(199)  Herren beder om selvfornægtelse i sin tjeneste, og denne forpligtelse er bindende for såvel læger som for prædikanter. Vi har foran os et udadrettet arbejde som kræver midler. Vi må kalde unge mænd som kan virke som prædikanter og læger, ikke for de højeste lønninger, men på grund af de store behov indenfor Guds værk. Herren har ikke behag i den ånd som tragter efter de højeste lønninger. Vi behøver læger og prædikanter med hjerter som er overgivet til Gud, og som får sin ordre fra den største lægemissionær som nogen sinde har levet. De bør betragte hans selvfornægtende liv og så ofre med glæde, sådan at flere arbejdere vil kunne tage del i at så evangeliets sæd. Hvis alle vil arbejde i denne ånd, skal der ikke bruges så meget til løn. ret

(199)  Nogle har begået fejl på dette punkt. Gud har velsignet dem med dygtighed til at udføre en brugbar tjeneste, men de har undladt at lære deres lektie om økonomi, selvfornægtelse og om at vandre ydmygt med Gud.Deres krav om højere løn blev godta get, og de havde et overdrevent forbrug af midler. De mistede den indflydelse til det gode som de skulle have. Guds hånd som ville give dem fremgang, var ikke med dem. ..... Vær forsigtig når det gælder om at vise stor tillid til dem som kræver høj løn før de vil tage fat på Herrens gerning. Jeg skriver dette så du kan vise varsomhed. - Brev 330, 1906. ret

(199)  Råd til læge vedrørende fastsat løn
Den plan om at du i tillæg til din løn skal have et hvilket som helst beløb som du tjener inden for visse sider af arbejdet, er at åbne en fristelsens dør som vil få onde følger. Dette har du og dem som lavede punkterne i denne overenskomst, ikke set klart. Men den vil blive årsag til stor skade for dig og vil bringe vanære over Guds sag. I denne plan er det et fejlagtigt princip som man må være opmærksom på. Intet må være flydende. Alt må være fast og bestemt. Du skal have en bestemt sum som løn for dit arbejde og så må du klare dig med det. ret

(200)  Noget sådan er taget op i forhandlingerne med dr. U. Det er en svigefuld aftale. Gud ser tendensen og dens følger. Denne fremgangsmåde, når det gælder arbejdsgodtgørelse, må ikke benyttes i de sanatorier som skal oprettes. Institutionen må betale dig en passende sum for det du gør, og alle som er knyttet til institutionen, skal have en godtgørelse som står i forhold til det arbejde de udfører. - Brev 99, 1900. ret

(200)  Råd mod en procentvis del
En femårs kontrakt og en ugeløn på 25 dollar plus 30 procent for udførte operationer. Dertil en måned fri hvert år for videre studier på egen regning.
Med hensyn til det forslag bror V er kommet med, ser jeg på sagen som du gør. Vi har ikke råd til at iværksætte en plan om høj løn. Dette var ulykken for dem i Battle Creek, og jeg har noget at sige til dette punkt. Vi har foran os et udstrakt felt for missionsarbejde. Vi må være sikre på at vi giver agt på Kristi krav, han som gav sig selv til vor verden. Intet af det som er muligt for os at gøre, bør være ugjort. Der skal være system og orden, og alt må gøres for at vise grundighed på alle områder. Men når det gælder om at betale 25 dollar om ugen og give en stor procentvis del, for det kirurgiske arbejde som må gøres, så fik jeg i Australien lys over at sådan måtte det ikke være, for vor anseel se står på spil. Det blev fremstillet for mig at mange sanatorier skulle oprettes i Syd-Californien, for folk vil strømme til. Mange vil søge til dette klima. ret

(200)  Vi må lade Gud være vor rådgiver, og hver enkelt af os må være beredt til at følge Jesu Kristi eksempel. Vi kan ikke gå med til at betale urimelige lønninger. Gud kræver af sine tjenere blandt lægerne at de er enige indbyrdes: "Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." (Matt 11,29-30). - Brev 309, 1905. ret

(201)  "Kræv ikke høj løn"
Det ville glæde mig meget at træffe dig og tale med dig. Jeg har et inderligt ønske om at du skal efterligne det mønster som er givet os i Guds ord. ….. ret

(201)  Dr. W, jeg beder dig indtrængende om at du ikke forlanger en høj løn. Hvis du gør det, vil andre følge dit eksempel. Hvis dette bliver tilladt, vil vi snart opleve at alle sanatoriets indtægter går til betaling af lønninger, og at der ikke vil være noget til at drive det missionsarbejde videre for som må gøres i fremmede lande. ret

(201)  Jeg skriver dette til dig fordi jeg ved hvad jeg taler om. Herren prøver sit folk. Min mand og jeg har oplevet det samme. Fordi vi ikke bad om højere løn, men var villige til at arbejde i selvfornægtelse og selvopofrelse, har Herren velsignet os med sin rige nåde. Hvis du vil følge en selvfornægtel sens kurs, vil du være et eksempel for andre som vil blive til velsignelse for arbejdet. Den mest effektive prædiken du holdt da du arbejdede i -, var da du levede efter sandhedens principper i din egen familie og åbenbarede din alvorlige hengivelse til værket. Jeg ved hvad jeg taler om når jeg siger dette. ret

(201)  Der bør være mere ligestilling mellem prædikanterne og lægens løn end der har været. Det forventes at vore prædikanter viser et eksempel når det gælder gavmildhed, og de bør have en sådan løn at de kan give mange gaver. - Brev 372, 1907. ret

(201)  Overdådighed og indflydelse
Blandt vore prædikanter, læger, lærere og litteraturevangelister er der behov for en fuldstændig overgivelse af sind, hjerte og sjæl til Gud. ..... Hverken klæder, kostbare hjem eller en flot livsførelse giver arbejdet karakter. Men en ydmyg og stille ånd er af stor værdi i Guds øjne. Kristentroen gør ikke en person grov og barsk. Den sande troende er klar over sine egne svagheder. Han vil være på vagt på ethvert punkt og sætte hele sin lid til Gud. Sand gudsfrygt kan ikke tvinges frem. Den flyder frem fra det ærlige hjerte. ..... …

Gud spørger efter punktlige og praktiske bønnens mænd. En fremvisning af de kostbare og udvortes ting løfter os ikke op i tænkende menneskers øjne. Det er ikke rigtigt af en læge at gøre en overdådig brug af midler og så forlange ublu priser for at udføre små operationer. Gud ser på alle disse ting i deres sande lys. - Manuskript 34, 1904. ret

(202)  Vigtig drøftelse om lægers løn
Om morgenen 4. december 1913 samtalte de ledende brødre fra Paeifie Union Conferenee med Ellen White i hendes hjem i Elmshaven om vore sanatorielægers godtgørelse. Der blev optaget et stenografisk referat af samtalen. Ellen White har givet denne håndskrevne godkendelse af referatet: "Dette er korrekt gengivet, og jeg gentager det for andres skyld. Må Herren hjælpe os, undervise og lede os i vore vanskeligheder for hvert skridt vi tager." Her følger væsentlige dele af samtalen. ret

(202)  Til stede: Ellen White, pastorene F. M. Burg, G. W. Reaser. W.M. Adams, J.H. Behrens, C.L. Taggart, A.G. Christiansen, W.C. White og C.C. Crisler. Etter introduktion og hilsener sagde pastor W. C. White blandt andet: ret

(202)  Hele dagen i går drøftede vi sager som angår vore forskellige skoler i Pacific Union Conference. Disse skoler ligger i Angwin, Lodi, Fernando, Armona og Loma Linda. Mellem seks og syv hundrede elever får deres uddannelse der.Vi blev opmuntret idet vi rådførte os med hverandre om disse skoler. ret

(202)  I dag skal vi betragte sanatorieproblemerne og særligt spørgsmålet om hvilke lønninger vil skal betale til læger og kirurger. I vort sanatorium i. ...har vi en gudfrygtig læge som har vundet tillid hos alle sine medarbejdere, en mand som Gud har velsignet rigt i hans tjeneste for de syge. Han ønsker at blive, og alle vil gerne have at han skal fortsætte. Han føler at dette også vil være rigtigt for ham, hvis hans brødre kan bevillige ham en løn som er omkring dobbelt så høj som det der betales gennemsnitligt til vore arbejdere. Han vil gerne kunne give rundhåndet, og han ønsker at kunne have midler til at leve for og til at bruge i nævnte hensigt. Vi er i stor forlegenhed, og vi vil være glade for at få at vide om du har noget lys i denne sag. ret

(203)  Ellen White: Hvis han får adskilligt mere end andre læger, vil de tro at de ikke bliver behandlet rigtigt hvis de ikke også får mere. Vi må handle varsomt og forstståeligt og ikke tillade at lønnen sættes så højt at mange vil blive fristet. Lægernes løn bør hellere sættes ned end op, fordi et stort arbejde skal udføres. Uden at I har et klart lys fra Herren, er det ikke tilrådeligt at betale én mand væsentlig mere end en anden som gør et lignende arbejde. Hvis I gør det, vil de andre mene at det er helt i orden for dem at forvente lignende høj løn. Vi må se alle ting, fra alle sider. Det hjælper os ikke at mene at vi kan tilbyde en fremgangsrig arbejder en høj løn ganske enkelt fordi han forlanger det. Vi må hellere overveje hvad vi har råd til at gøre nu, når arbejdsfelterne åbnes. Vi vil i fremtiden få brug for mange flere penge end vi har brugt hidtil. Det er disse sager som vil prøve vort folks tro. ret

(203)  W. C. White: De prøver virkelig vor tro, mor - særligt når en gruppe ansatte har samarbejdet med en mand som de har lært at elske og beundre. De tror han kan gøre et bedre arbejde end nogen anden. Da er det naturligt for dem at mene at det er galt af brødrene at holde ham tilbage fra det som han kunne bruge med fordel. De tænker som sagt: "Hvad er tusind eller femten hundrede dollar ekstra når det handler om liv?" De siger: "Her er dette bestemte tilfælde som han netop har behandlet, og der er en anden som han har reddet livet for." De føler at det vil være frygtelig forkert af os ikke at honorere hans krav. De siger:"Der er ingen som må arbejde og lide som en kirurg. Tænk på de timer han må udholde i vanskeligt arbejde, i ængstelse og mentale kvaler når et dyrebart liv hænger i en tynd tråd." ret

(204)  På den anden side må vi huske, når vi overvejer dette, at vore vedtagelser vil influere på andre af vore institutioner. Vi ser for os, et sanatorium i skønne omgivelser, men det arbejder tungt. Det kan øge omsætningen betragteligt og har alle muligheder for at gøre det godt hvis de blot kan få en fremragende læge. Og de kan få en god læge hvis de bliver opmuntret til at betale bare tre eller fem hundrede dollar mere end lønskalaen anbefaler. De siger: "Hvis I bare vil lade os betale nogle få hundrede dollar mere end I har råd til, kan vi tjene fem tusinde dollar til at dække denne lille tillægsudgift til lønnen. "Sådan ser det ud når vi ser på det fra et forretningsmæssigt standpunkt. ret

(204)  Ellen White: I ser, at under dette ligger der en selviskhed som Herren ikke syntes om. Vi må arbejde harmonisk sammen. Vort arbejde må føres videre ved overensstemmelse, og for nogen vil det være vanskeligt. For andre vil det være lettere. Alle disse ting må tages sådan som de kommer, og arbejderne må huske hvad Jesus gav da han kom til vor verden. Jeg tænker på det om og om igen, og det syntes for mig som om vi kan gøre et udmærket arbejde hvis vi sætter det rigtige eksempel. Men hvis vi ønsker det som de fleste af vore brødre ikke kan få, vil det skade vor indflydelse. En bror siger: "Han eller hun har en hvis løn, og jeg må have en løn som svarer til det." Så vil lønningerne gå op og gå stadig højere op. Sagen er at nogles lønninger bør reduceres, for at vil skal kunne klare og møde de omfattende krav fra arbejdet som vi har foran os: At advare verden. ..... ret

(204)  I tidligere år når dette spørgsmål om løn har været drøftet, har jeg sagt til mine brødre, at Herren ved alt om den ånd som tilskynder os til handling. Han kan vende tingene til vor fordel på det tidspunkt hvor vi ikke forventer det. Når vi viser det rigtige eksempel, vil Herrens velsignelser hvile over os. Jeg har set Herren virke på mange måder og på mange steder, for netop at hjælpe dem som ser disse ting i det rigtige lys, og som viser et selvopofrende eksempel. Når I arbejder alvorligt, ydmygt og med bøn i Kristi ånd, vil Gud åbne døre foran jer. Folk vil se jeres selvfornægtelse. ret

(205)  Når mine brødre til tider er kommet til mig for at søge råd, om de burde kræve højere løn, har jeg sagt til dem, at de måske ville vinde lidt økonomisk ved at bede om højere løn, men at Guds velsignelse vil følge dem som holder en anden kurs. Gud ser selvfornægtelsen. Herren ser ethvert motiv. Når du kommer i en vanskelig situation, er Guds engle der for at hjælpe dig og for at give dig sejer på sejer. ret

(205)  Jeg har været meget klar når det gælder om at råde mine brødre til ikke at forlange højere lønninger, for dette er ikke det fremad rettede motiv som leder os til at benytte vore kræfter i det sjælevindende arbejde. ret

(205)  Vi må ikke lade løn spørgsmålet stå i vejen for os når det drejer sig om at svare på pligtens kald hvor som helst der er brug for vor tjeneste. Herren kan lede sagen sådan at der vil føjes en velsignelse til vort arbejde som langt overgår en hvilken som helst godtgørelse som vi kan få eller ikke få. Han vil give sine tjenere ord at tale som er af største betydning for mennesker som er ved at omkomme. ret

(205)  Folk hungrer og tørster efter hjælp fra himmelen. Jeg har prøvet at praktisere disse selvopofrelsens principper, og jeg ved hvad jeg taler om, når jeg siger at Guds velsignelse vil hvile over jer når I sætter pligtens kald først. Jeg er glad for den forret jeg har til at vidne for jer i dag, om, at Herren har vendt op og ned på sagerne om og om igen, på en sådan måde at vi har fået mere end vi på nogen mulig måde kunne bede om. ret

(205)  Herren vil prøve sine tjenere. Hvis de viser at de er tro mod ham og lægger deres sag i hans hånd, vil han hjælpe dem i enhver nødens stund. ret

(205)  Vi arbejder ikke sammen med Gud for den løns skyld som vi måtte få i hans tjeneste. Det er sandt nok, brødre, at I må have løn som I kan underholde jeres familier med. Men hvis du skal begynde at betinge dig akkurat hvor meget du skal have, kan du blive en anstødssten for en og anden, som ikke er tilbøjelig til at være så gavmild som du måske er, resultatet vil blive forvirring. Andre vil mene at de ikke er blevet behandlet på en ligeværdig måde. Du vil snart se at Guds værk vil blive hindret, og et sådan resultat ønsker du ikke. Du ønsker at se Guds værk stå i et fordelagtigt lys. Både ved dit eksempel og ved dine ord vil folk kunne have en levende vished om at den sandhed som modtages i hjertet, frembringer en selvfornægtelsens ånd. Når nu går fremad i denne ånd, vil mange følge efter. ret

(206)  Herren ønsker at hans børn skal handle på en sådan selvfornægtende og selvopofrende måde at vi får tilfredsstillelsen af at have udført vor pligt godt, fordi det var vor pligt. Guds enbårne Søn gav sig selv til en vanærende død på korset. Skulle vi da klage over det offer vi bliver bedt om? ret

(206)  Når jeg har ligget vågen om natten, har jeg tryglet Herren om at beskytte vore brødre mod tendensen til at love at optage arbejdet her eller der under forudsætning af at de skal have lidt højere løn. Hvis de går i en selvopofrelsens ånd, idet de stoler på Herren,vil han give sin opholdende kraft til sind og karakter, og resultatet vil blive vellykket. ret

(206)  I tiden der kommer vil vort arbejde blive fremmet i selvfornægtelse og selvopofrelse endog ud over det som vi har set i tiden der er gået. Gud ønsker at vi skal overgive os til ham, sådan at han kan virke gennem os på mange måder. Denne sag optager mig stærkt. Brødre, lad os vandre i ydmyghed og i sindets ringhed og være et eksempel på selvopofrelse for vore medarbejdere. Hvis vi gør vor del i tro, vil Gud åbne veje for os, som vi ikke har drømt om. ..... ret

(206)  Hvis nogen foreslår noget som ikke er i overensstemmelse med de selvopofrelsens principper som vort arbejde er baseret på, så lad os huske på at, et slag af Guds hånd kan fjerne al tilsyneladende fordel, fordi den ikke var til ære for hans navn. ret

(206)  I et nødstilfælde
Hvis du i en vanskelig økonomisk situation, lader dine kompetente medarbejdere slutte, for at begynde for sig selv, vil du i løbet af kort tid ønske at du havde dem tilbage igen. Spørgsmålet om finanser, kan ordnes på en tilfredsstillende måde, hvis alle vil være villige til at godtage en lavere løn så længe det er småt med midler. Herren viste mig at dette princip burde anvendes i vore forlagshuse. Der vil være rigeligt at gøre, og arbejdet vil behøve netop disse mænd. Skulle vi ikke alle være villige til at reducere vore ønsker i en tid hvor der er så få penge? ret

(207)  Min mand og jeg arbejder efter dette princip. Vi sagde: "Forlagshuset er Herrens institution. Vi vil økonomisere og reducere vore udgifter så langt som muligt." Herren kræver selvopofrelse af alle sine tjenere for at fremme sit værk så det lykkedes. Hver arbejder bør gøre sit bedste for at opretholde og værne om vor forlagsinstitution i. ..... Tror du ikke at det vil behage Herren, om denne indstilling behersker alle vore institutioner? Vi må sætte princippet i funktion. Jesus sagde: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig." (Luk 9,23). Er vi beredt til at følge Kristus? - Brev 25, 1896. ret

(207)  Vore institutioner må være fuldstændig under Guds tilsyn. De blev oprettet i selvopofrelse, og kun ved selvopofrelse kan jeres gerning fremmes på en vellykket måde. ret

(207)  Menneskelig visdom ville bort fra selvfornægtelse og helhjertet tjeneste og vil finde på mange ting som har til mål at gøre Guds budskaber virkningsløse. - "The Review and Herald", 13. dec. 1892. ret

næste kapitel