KRISTI MENIGHED afsnit 1
Her er hans største opmærksomhed

(15)  Melbourne Australien, 23 december 1892
Kære brødre i generalkonferensen:
Jeg kan bevidne overfor mine brødre og søstre at Kristi menighed, svækket og mangelfuld som den er, er den eneste på jorden som han giver sin største opmærksomhed. Sålænge han giver hele verden sin invitation om at komme til ham og blive frelst, så pålægger han sine engle at afgive guddommelig hjælp til ham i omvendelse og anger, og han vil komme personligt ved sin Helligånd, og være i blandt hans menighed. »Tog du vare, Herre, på misgerninger, Herre, hvo kunne da bestå? Men hos dig er der syndsforladelse, at du må frygtes. Jeg råber på Herren, min sjæl håber på hans ord, på Herren bier min sjæl mer end vægter på morgnen. Israel bi på Herren! Thi hos Herren er miskundhed, hos ham er forløsning i overflod. Og han vil forløse Israel fra alle dets misgerninger.« ret

(16)  Prædikanter og hele menigheden, lad dette blive vores sprog, fra hjerter som svarer på den store godhed og kærlighed fra Gud til os som folk og som enkeltpersoner. »Israel bi på Herren fra nu og til evig tid!« »I som står i Herrens hus, i vor Guds huses forgårde! Pris Herren, thi god er Herren, lovsyng hans navn, thi lifligt er det. Thi Herren udvalgte Jacob, Israel til hans ejendom. Ja, jeg ved, at (16) Herren er stor, vor Herre er større end alle guder.« Læg jer på sinde mine brødre og søstre, at Herren har et folk, et udvalgt folk, hans menighed, som er hans egne, hans egen fæstning, som han har i en syndsbefængt, oprørsk verden; og han påtænker at ingen andre autoriteter skal kendes i den, ingen andre love skal den vedkende sig, end hans egne. ret

(16)  Satan har en stor sammensværgelse, hans menighed. Kristus kalder dem Satans synagoge fordi medlemmerne er syndens børn. Medlemmerne af Satans menighed har hele tiden arbejdet for at forkaste den guddommelige lov, og forvirre forskellen mellem godt og ondt. Satan arbejder med stærk kraft i og gennem ulydighedens børn at kunne ophøje forræderi og frafald som med sandhed og loyalitet. Og på dette tidspunkt vil hans satanisk inspirerede kraft bevæge de levende til at udføre det store oprør mod Gud som begyndte i himlen. ret

(17)  Klare afgjorde forskelle
På den tid kunne menigheden tage hendes vidunderlige klædedragt på - »Kristus vor retfærdighed«. Der er klare afgjorte forskelle i at genoprette og illustrere overfor verden; at holde Guds bud højt og troen på Jesus. Den skønne hellighed viser i dens naturlige tilbøjeligheder en modsætning til det illoyale, vanrøgte og mørke, dem som har gjort oprør mod Guds lov. Således erkender vi Gud og anerkender hans lov, grundlaget for hans himmelske regering, og helt igennem hans jordiske herredømme. Hans autoritet skulle tages klart og tydeligt fra før verdens begyndelse, så der ikke ville blive kendskab til love der kunne konfronteres med Jehovas lov. På trods af Guds forlig med verden, kan (17) indflydelsen på vore beslutninger eller vore handlinger, ødelægge Guds hensigt. Hvilket besnærene påskud, hvis menigheden vakler her, der er skrevet mod hende i himlenes bøger et forræderi mod de mest betroede hverv og troløshed mod Kristi Rige. Menigheden er sikker og besluttet på at holde hendes principper for det himmelske univers og verdens riger, fast trofasthed i overholdelsen, æren og helligelsen af Guds lov vil denne tiltrække sig opmærksomhed og beundring endda fra verden, og mange vil, ved at se på det gode arbejde, blive ledt til at ære vor Fader i himlen. De trofaste og sande bærer den himmelske legtimition, ikke fra jordiske magthavere. Alle mennesker skal vide hvem som er Kristi disciple, udvalgte og trofaste, og skal kende dem når kroningen og forherligelsen er som dem der ærer Gud og som han har æret, og tager dem ind på en evigheds æres vægt. ret

(18)  Herren har givet hans menighed evner og velsignelser, så den kan give verden et indtryk af hans egen almagt, og så skal hans menighed forenes i ham, en stadig og gensidig proces, selv i den evige verden, hvor lovene er sat over jordiske love. Hans menighed skal være et tempel opbygget efter Guddommeligheden, og arkitektengle har fremskaffet en gylden målestok fra himlen, så hver sten må blive tilhugget og formet med de guddommelige mål og poleret så det skinner som et emblem fra himlen, udstrålene i alle retninger, med funklene, klare stråler fra retfærdighedens sol. Menigheden skal fødes med manna fra himlen og skal tages under den enestående beskyttelse ved hans nåde. Klædt i lysets og retfærdighedens fulde rustning, går hun til sin sidste kamp. Slagger, og de ubrugelige ting vil (18) forgå, og de sande vidner vil påvirke verden ved deres hellighed og forædlede karakter. ret

(18)  Guddommelige eksperimenter
Herren Jesus gør eksperimenter på de menneskelige hjerter ved at vise hans barmhjertighed og overflod af nåde. Han gennemfører forvandlingen så forbløffende at Satan, med al hans triumferende pral, med hele hans onde forbund forenet mod Gud og lovene fra hans regering, står og ser på dem som en uindtagelig fæstning mod hans fordrejninger og vildfarelser. De er for ham et ubegribeligt mysterium. Guds engle, serafer og keruber, den hvervede kraft til at virke i menneskelige organisationer, ser med forbavselse og glæde, faldne mennesker, som engang var det ondes børn, er ved oplæring af den Kristus udviklede karakter efter den guddommelige lighed, ved at blive Guds sønner og døtre, og bliver en vigtig del af den himmelske beskæftigelse og glæde. ret

(18)  Kristus har givet hans menighed store muligheder, så han kan modtage en stor indtægt af herlighed fra hans forløste og erhvervede ejendom. Menigheden, organet der udstyres med Kristi retfærdighed, hans opbevarin sted, i hvilken rigdomme af hans barmhjertighed, hans kærlighed, hans nåde, vil vise sig i fuld og endelig udfoldelse. Erklæringen i hans mæglende bøn, at Faderens kærlighed er så føjelig mod os som mod ham selv, den enbårne Søn, at vi skal være dér hvor han er, for evigt ét med Kristus og Faderen, er en forundring til den himmelske vært, og det er deres store glæde. Hans Helligånds gave, fyldige, fuldstændige, og rigelige, er som en omkransende ildmur omkring hans menighed, hvor helvedes kraft ikke skal tage overhånd. I deres ubesmittede renhed og uplettede fuldkommenhed, ser (19) Kristus på hans folk som belønningen for al hans lidelse, hans ydmygelse, hans kærlighed og hans ærbarhed - Kristus, det store midtpunkt hvorfra al ære udstråler. »Salige er de, som er indbudt til lammets bryllupsmåltid. til videre studium: Evangeliets Tjenere -norsk - side 147, 247, 371, (Gospel Workers , side 200, 331, 501, 502), Den Store Mester, side 301, 466, (The Desire of Ages, side 441, 680) ret

næste kapitel