GUDS HØJE STANDARD afsnit 4
Sand uddanndelse i vore menigheder

(120)  Passende sjæle til tjeneste
»Herrens lov er fuldkommen,« »Salige de, hvis vandel er fuldkommen, de, som vandrer i Herrens lov. Salige de, der agter på hans vidnesbyrd, søger ham af hele deres hjerte, de, som ikke gør uret, men vandrer på hans veje. Du har givet dine befalinger, for at de nøje skal holdes. O, måtte jeg vandre med faste skridt, så jeg holder dine vedtægter! Da skulle jeg ikke blive til skamme, thi jeg så hen til alle dine bud.« ret

(120)  Lad os tage dette som vor lektie. Studer hvert ord omhyggeligt. Retskafne principper og rene følelser, forædlede og opøvet, danne en karakter efter den guddommelige lighed. En samvittighed der ikke har krænkelser mod Gud og mennesker på sig, et hjerte der nærer den mest nænsomme sympati for menneskelige væsner, især for at de må blive vundet for Kristus, vil de have de egenskaber som Kristus havde. Alt dette vil blive gennemsyret med Helligånden. De vil have et lager af overbevisning og et magasin af enkel veltalenhed. ret

(120)  Som kristne, er vi nu her for at arbejde alvorligt på at bringe sjæle til Jesus Kristus. Der må ikke være nogen flove erfarings afsnit indflettet i vores kristen liv. Al sand erfaring der opnåes af sjælen vil, på grund af Satans fristelser, koste anstrengelser. Gud ser hvordan sjælen hungrer efter kendskabet til Gud, efter frelse gennem Kristus; og løftet er, »Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes.« ret

(121)  Betegnende for den sande søger
Gud har befalet alle mennesker at adlyde hans lov. Han ser ikke som mennesker ser. Hans normer er ophøjede, rene, og hellige; alle må stadig række sig efter de normer. Herren ser sjælens mangel, den bevidste sjæls hunger. Han holder øje med sindets natur, hvorfra vore handlinger går frem. Over alt andet ser han efter bevis på respekt for og tro på Gud. Den oprigtigt søgene, som tragter efter at blive som Jesus i ord, liv, og karakter, vil have hans Forløser i sinde og, ved iagttagelse, blive forvandlet i hans skikkelse, fordi han længes efter og beder for den samme natur og det samme sindelag som var i Jesus Kristus. Han er ikke styret af ondt på grund af frygt for skam, eller af frygt for at blive fortabt, for han ved at alle hans glæder kommer fra Gud, og han vil benytte sig af sine velsignelser så han må repræsentere Kristus. Han er ikke hungrig efter at stå højest, for at få hyldest fra mennesker. Det er ikke hans største interesse. Ved at gøre en klog forbedring af det han nu har, søger han at opnå mere og stadig mere duelighed, som han give større tjeneste til Gud. Historien om hans forløser, det umådelige offer som han gjorde, kommer til fuld betydning i ham. Kristus, himlens Majestæt, blev fattig, så vi gennem hans armod kunne blive rige; ikke rige kun i evner, men rige i resultater. ret

(122)  Dette er rigdommene som Kristus indtrængende længdes efter at hans efterfølgere skal besidde. Som den sande søgene efter sandheden læses ordet og åbner hans sind for at modtage ordet, han længes efter sandheden at hele hans hjerte. Kærligheden, medynken, ømheden, høfligheden, kristen dannelse, som vil blive dele af de himmelske boliger som Kristus er draget afsted for at berede for dem der (122) elsker ham, tager besiddelse i hans sjæl. Han er besluttet på at stå på retfærdighedens side. Sandheden har fundet dens vej ind i hjertet, og er indpodet dér ved Helligånden, som er sandheden. Når sandheden tager fat i hjertet, giver mennesket et sikkert vidnesbyrd om dette ved at blive en Kristi nådes tjener. ret

(122)  Den sande kristnes hjerte er gennemsyret af sand kærlighed, med en meget ivrig hunger efter sjæle. Han lader sig ikke opholde førend han har gjort alt hvad der er i hans magt for at opsøge og frelse hvad der er mistet. Tid og kræfter er brugt; slidsomt arbejde kan ikke undgås. Andre må få sandheden som har bragt en sådan glæde og fred og fryd i Helligånden til hans egen sjæl. ret

(122)  Når den sandt omvendte sjæl nyder Guds kærlighed, vil han føle hans forpligtelse til at forene sig med Kristus og arbejde i harmoni med ham. Kristi ånd hviler på ham. Han åbenbarer frelserens kærlighed, medynk, og medlidenhed, fordi han er ét med Kristus. Han længes inderligt efter at bringe andre til Jesus. Hans hjerte er rørt med omsorg når han ser de sjæles fare som er uden Kristus. Han giver agt på sjæle som den der må aflægge et regnskab. Med indbydelser og anmodninger blandet med forsikringer og løfter fra Gud, søger han at vinde sjæle til Kristus; og det er noteret i optagelses bøgerne. Han er en arbejder sammen med Gud. ret

(122)  Er Gud ikke det rette emne til efterfølgelse? Det burde være det kristnes livs arbejde at påtage sig Kristus, og bringe sig selv til en mere perfekt lighed af Kristus. Guds sønner og døtre må gå frem i deres lighed til Kristus, vores mønster. Dagligt ser de hans herlighed, og betragter hans mageløse fortrinlighed. Mildt, rigtigt, og fuld af medlidenhed, må de trække sjæle ud af ilden, og har selv tøjet plettet af kødet. ret

(123)  Vi arbejder ikke alene
Der er et arbejde der skal gøres af Guds folk. Hvad er sand veltalenhed i det menneskelige liv? Det er et hjerte fyldt med rene følelser, en ærbødighed for alle Guds bud. Men nok alvorlig arbejde er ikke blevet gjort. Et vist mål af pligter er blevet udført, men det er ikke nok. Gå væk af den tarvelige vej. Hvis du ikke kan nå menighedsmedlemmerne, bliv da ikke modløs. Tag arbejdet på hovedvejene, og hvis deres selviskhed som du arbejder for ikke vil blive gennemsyret af sandheden, gå ud af den sædvanlige gang ud på sidevejene, og gør der dit missionsarbejde. ret

(123)  Gud vil ikke lade dig arbejde alene. Lige siden den tredje engels budskab blev forkyndt, har Guds engle ventet på at samarbejde med menneskelige repræsentanter som er ivrige og beslutsomme for at arbejde. Vi må gå dybere i sandhedens grave end vi har gjort. ret

(123)  »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Oh, hvilken kærlighed har Gud vist det faldne menneske! Hvorfor går dem som kender sandheden forbi på den anden side når så mange er i lidelsens nød? ret

(123)  Hele det gamle Israels gudsdyrkelse var et løfte, i skikkelser og symboler, af Kristus; og det var ikke kun et løfte, men en virkelig frembringelse, udformet af Gud til at hjælpe millioner af mennesker i at løfte deres tanker til ham der viste sig selv for vor verden. ret

(124)  Kristus Guds åbenbaring
I Kristus så verden den usynlige Gud. »Jeg er i Faderen,« sagde han »og Faderen i mig.« »Den som har set mig, har set Faderen« (124) »Havde I kendt mig, så havde I også kendt min Fader; og fra nu af kender I ham og har set ham.« I alle vore handlinger af sand opofrelse sætter vi vore trofaste øjne på vor Talsmand, der står mellem menneskene og den evige trone, ventene på at møde al vor anstrengelse og ved den Helligånd hjælpe os til et mere fuldendt kendskab til Gud. ret

(124)  Guds Lam er fremstillet for os mellem Guds troner. Han er den store forordning hvor mennesker og Gud er forenede og taler fortroligt sammen. Således er mennesker fremstillet som sidder på de himmelske steder hos Jesus Kristus. Det er det fastlagte sted for mødet mellem Gud og menneskeheden. ret

(124)  »Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden. Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de må være fuldkommen ét, så verden kan forstå, at du har sendt mig og har elsket dem, ligesom du har elsket mig.« Kristus bragte menneskelig natur i en personlig forbindelse med hans egen guddommelighed. Således har han givet et midtpunkt for universets tro at fæstne sig på. ret

(124)  Gud planlægger så hans lov må blive adlydt af alle der tror på Jesus Kristus. Satan vidste at hvis menneskeslægten kunne provokeres til at tro at Gud afskaffede sin moral karakters standard og mennesket ville ikke have en glas af moral hvori det kunne skue og se hvilken slags person han var. ret

(125)  »Thi hvis nogen er ordets hører og ikke dets gører, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl: når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Men den, som skuer i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men gerningens gører, han skal være salig i sin gerning. Hvis nogen mener at dyrke Gud og ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjerte, hans gudsdyrkelse er intet værd. En ren ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden. ret

(125)  Dette er den levende Guds ord. Loven er Guds store morals gennemsigtige glas. Han skal måle hans ord, hans ånd, hans handlinger med Guds ord. Hvis vi bestemmer os for at vi i disse sidste dage ikke har arbejde som er bestemt for os der er uden for den almindelige kirkes sædvanlige fremgangsmåde, vil vi blive mødt med stor skuffelse. Når man bliver undersøgt, vejet, og bestemt er det store spørgsmål, Hvad kan jeg gøre for at nå sjælene der er mistet? Gud kalder til et arbejde der skal gøres af syvende-dags Adventister som jeg ikke behøver at afslutte. Med mindre arbejdet først er gjort i deres egne hjerter, vil alle de særlige anvisninger der påpeger årsag til handling blive gjort i forfængelighed. ret

(125)  Læs Jakobs det andet kapitel. Praktiser sandheden i dit daglige liv og du vil kende arbejdet som Herren har givet dig at gøre. Læs også det fjerde kapitel især versene 5-12; og kapitel 5, især versene 13-20. Disse kapitler er et glemt afsnit for det store antal af dem der påberåber at være syvende-dags Adventister. Jeg er ledt til at fremhæve dig disse skriftsteder, samt det syvende kapitel i Matthæus. Du behøver at studere ethvert ord hvad angår dit liv. ret

(126)  Hvad menigheden i Battle Creek behøver er at være ordets handlings mænd. Det vil lede et større antal ud af Battle Creek til andre steder, byer og storbyer, hvor folk ikke har haft lyset og anledningerne som I har haft. Mange sjæle er nu på vægten. De er ikke med Kristus. De er ikke samlet om Kristus. Deres påvirkning er delt. De spredes ud. ret

(126)  Giv særlig agt på disse ord: »Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han er en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.« Mange huse der formodes at stå sikkert vil falde. Herren erklærer at han ikke vil godtage splittet tjeneste. ret

(127)  Værdifulde ord for advarsel og løfter
Hvis I vil tage jer i agt for advarselens ord bygget på de kapitler som jeg er pålagt at forelægge jer, vil I ændre jeres indstilling, og blive Guds børn. I må således frelse jeres sjæle gennem tro i Jesus Kristus. I vil kunne få rådene der er givet i Esajas det otte-og-halvtedsenstyvende kapitel. Hvis I vil følge de markerede anvisninger, vil løftet blive fuldbyrdet: »Som morgenrøden bryder dit lys da frem, da læges hastigt dit sår, foran dig vandrer din retfærd, Herrens herlighed slutter toget. Da svarer Herren, når du kalder; på dit råb er hans svar: »Her er jeg!« (127) Fjerner du åget fra din midte, holder op at tale ondt og pege fingre, rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter.« ret

(127)  Tag dit bestemte arbejde op. Herren vil fuldføre løftet for hans del. Disse inspirerde skriftsteder ville aldrig være givet til jer hvis Herren ikke havde tillid til at I kunne gøre alt det han havde behøvet. I kan give agt på indbydelsen, »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« ret

(127)  I må rejse jer til kaldene der hvor Helligånden kalder jer. Sand religion betyder at leve ordet i jeres praktiske liv. Jeres bekendelse er ikke af nogen værdi uden praktiske handlinger. »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.« Det var vilkårene for discipelskab. »Se, min tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min sjæl har velbehag; på ham vil jeg lægge min Ånd, og han skal forkynde ret for folkene. Han skal ej kives og ej skrige, og ingen skal høre hans røst på gaderne. Han skal ikke bryde et knækket rør og ikke slukke en rygene tande, indtil han får retten ført frem til sejr. Og på hans navn skal folkene håbe.« ret

(128)  Tak Gud for at et arbejde er blevet gjort uden for menigheden. Menigheden har egentlig ikke været uddannet til at arbejde udenfor deres egne folk. Mange sjæle udenfor (128) menigheden må have været oplyst, og en hel del mere lys blev bragt ind i menigheden, hvis ethvert menighedsmedlem i et hvert land, der påberåber at have det fremmende sandhedslys, har arbejdet med hjerte og sjæl og stemme for at vinde sjæle for sandheden. Alt i alt er et meget lille arbejde udført af menigheds medlemmer for dem der behøver lyset, dem som er udenfor syvende-dags Adventisternes menighed. Herren siger: »Han skal ikke bryde et knækket rør og ikke slukke en rygende tande, indtil han får retten ført frem til sejr. Og på hans navn skal folkene håbe.« Dem der samarbejder med Jesus Kristus vil kunne forstå at alle disse løfter er fuldbyrdet i deres egen erfaring. Herren har udpeget hver sjæls skyldighed. Under dommen vil ingen have nogen undskyldning at give for ikke at gøre sin pligt. ret

(128)  En grundigere prøve for discipelskab
Discipelskabsprøven støtter ikke dem så grundigt som den skulle der giver sig selv til dåb. Det bør være forståligt om det er dem der bekender at være forvandlet og klart tager syvende-dags Adventisternes navn, eller det er dem der tager deres ståsted på Herrens side for at komme ud af verden og være adskilte og ikke røre de urene ting. Når de giver tegn på at de fuldt forstår deres ståsted, kan de blive accepterede. Men når de viser at de følger verdens skikke, mode, og indstillinger, skal de nøjagtigt behandles derefter. Hvis de ikke føler nogen byrde for at ændre deres måde at handle på, burde de ikke bibeholdes som medlemmer i menigheden. Herren ønsker at dem der sættes sammen med hans menighed skal være sande, trofaste, tjenere for Kristi nåde. ret

(129)  (129) Disse sidste dages synd er over Guds bekendne folk. På grund af selviskhed, fornøjelsens kærlighed, og kærlighed til tøj, fornægter de Kristus som deres menighedsmedlemskab ellers siger at de følger. Jeg takker Gud for at Jesus kender ethvert slag i den troendes hjerte. Mange som ikke følger Kristus bekender at være Guds børn. Deres overfladiskhed, deres billige snak, deres opstyltede medlidenhed, deres lave mål, misleder andre som vil stræbe efter en anden fremgangsmåde og er ikke eksempel med disse bedragede karaktertræk, men er dem som ikke elsker Kristus eller gør hans vilje men kun følger deres egen indbildning. ret

(129)  Kristus er inde i et hvert hjerte der er ydmygt, sagtmodigt, og beskedent. Disse er under dom og gør fejl men de er sønderknust i hjertet fordi de bedrøver Frelseren som elskede dem og døde for dem. De kommer ydmygt til hans fødder; de kæmper hans slag. I hjertets sagtmodighed og beskedenhed søger de at gøre godt for andre. De søger at fremme sandhedens sag i god og alvorlig bestræbelse. ret

(130)  Herren Jesus elsker dem til hvem han gav sit liv; og når verdslig påvirkninger er tilladt at komme ind i mellem dem og deres hjælper, når afguder er foretrukket frem for Kristus, når hans henvendelser til den menneskelige sjæl bliver betragtet med ligegyldighed og der er intet svar, er Jesus bedrøvet. Han ved at de får store tab, for de er anstødssten for syndere. De samles ikke med Kristus, men spredes fra ham. Men ved stor sorg rører Guds Ånd deres hjerter, og de vender sig til ham, og han vil høre deres bønner. Kristus kender de evner han har givet enhver sjæl til at tjene ham til hans nuværende og evige gode. Han ønsker at disse sjæle ikke skal skuffe ham. Han ønsker at de skal skinne i hans rige. Dem som vil være de mest højt (130) ærede er dem der tager deres kors dagligt, og følger Kristus. ret

(130)  Gør en virkelighed af sandhed
Herren Jesus kræver at enhver sjæl gør en virkelighed af sandhed. Vis at du tror så at du ikke er halvt med Kristus og halvt med verden. Om alt dette siger Kristus: »Gid du var kold eller varm! Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, har jeg i sinde at udspy dig af min mund.« Ham der værdsætter Kristi kærlighed vil blive en ivrig arbejder med Kristus for at bringe andre sjæle som bundter til Mesteren. Gennemgribende arbejde er altid blevet gjort af alle som er forbundet med Kristus. De bærer frugt til hans herlighed. Men ladhed, ubekymrethed, og overfladiskhed adskiller sjælen fra Kristus, og Satan kommer ind for at gøre hans vilje med det dårlige verdslige motiv. Vi har en stor sandhed, men ved skødesløs ligegyldighed har sandheden mistet sin kraft over os. Satan er kommet ind med hans besnærerne fristelser, og har ledt de bekendene ledsagere af Kristus væk fra deres leder, han klassificerer dem med uforstandige jomfruer. ret

(131)  Herren kommer, og vi behøver nu nådens olie i vore lampers beholdere. Jeg spørger, hvem vil nu være på Herrens side? Før Jesus drog afsted, lovede han at han ville komme tilbage igen, og tage os til sig, »for at hvor jeg er,« sagde han, »Dér skal også I være.« Vi er fremmede og pilgrimme i denne verden. Vi skal vente, våge, bede, og arbejde. Hele sindet, hele sjælen, hele hjertet, og hele styrken er købt ved Guds Søns blod. Vi skal ikke føle at det er vores pligt at bære en pilgrims klædning kun for en sådan farve, eller kun en sådan skikkelse, men pæn anstændig klædning, som det inspirerede ord lærer os at vi skulle bære. Hvis vore hjerter er forenet med Kristi hjerte, skal vi have et meget inderligt ønske (131) om at blive klædt med hans retfærdighed. Intet vil blive lagt på personen for at tiltrække opmærksomhed eller skabe strid. ret

(131)  Kristendom - hvor mange er der som ikke ved hvad det er! Det er ikke noget der skal sættes på det ydre. Det er et liv der er indvævet med Jesu liv. Det betyder at vi bærer Kristi retfærdigheds kappe. Med henblik på verden, vil kristne sige, Vi vil ikke give os af med politik. De vil sige beslutsomt, Vi er pilgrimme og fremmede; vores borgerskab er der oppe. De vil ikke være set valgt til et underholdnings selskab. De vil sige, Vi har holdt op med at være bedåret af barnlige ting. Vi er fremmede og pilgrimme, der leder efter en by der har fundamenter, hvis opbygger og udfører er Gud. Til videre studium: Fundamentals of Christian Education , side 107-112, 174-180; Testimonies , vol 9, side 161-166, 169-172, 200, 201. ret

næste kapitel