Aandelige Erfaringer kapitel 41fra side277

ren side - tilbage

7. Herrens dag er forhånden

(277)   Hvor nøje disse ord beskriver Menighedens nuværende tilstand: "Du ved ikke, at du er elendig og jammerlig og fattig og blind og nøgen." Guds Tjenere forkynder de advarende budskaber, som den Helligånd har givet dem, de fremstiller de vildfarende sjæles karaktermangler for dem; men disse siger: "Det er ikke anvendeligt på mig. Jeg kan ikke vedkende mig det budskab, du bringer. Jeg gør det bedste, jeg kan. Jeg tror sandheden." ret

(278)   Begyndelsen til dette onde lå deri, at han forsømte at våge og bede i enrum; derpå forsømte han andre religiøse pligter, og således banedes vejen for alle andre synder, som påfulgte. Enhver Kristen vil blive fristet af verdens tillokkelser, den kødelige naturs tilskyndelser og Satans direkte anfald. Ingen kan føle sig sikker. Hvad vor erfaring end har været, og hvor høj en stilling vi end beklæder, behøver vi dog altid at våge og bede. Vi må daglig lade Guds Ånd lede og styre os, ellers kommer den onde til at gøre det. ret

(275)   Det er vor pligt at komme på det rene med hensyn til årsagen til dette frygtelige mørke, så at vi kan sky den fremgangsmåde, hvorved menneskene er nedsunkne i en så stor vildfarelse. Herren har givet verden lejlighed til at lære hans vilje at dende og adlyde den. Han har i sit ofd givet den sandhedens lys; han har sendt den advarsler, råd og formaninger; men kun få adlyder hans røst. i lighed med den jødiske nation roser de fleste også blandt såkaldte Kristne sig af sine større og bedre anledninger til fremskridt; men de gør intet for Herren har i sin uendelige nåde udsendt det sidste advarende budskab til verden, der melder, at Kristus står for døren, og leder opmærksomheden hen på guds overtrådte lov. Men ligesom fortidens mennesker hånligt forkastede Noahs advarsel, således vil verdens velllystige indbyggere på vor tid forkaste Guds trofaste tjeneres advarende røst. Verden tår sin vante gang, idet den som altid er optagen af sine forretninger og sine glæder, medens Guds vrede er ved at blive udøst over hans Lovs overtrædere. ret

(279)   Mange, som burde stå urokkelige for ret og sandhed, har udvist en svaghed og ubestemthed, der har givet Satan lejlighed til nye angreb. de, som ikke vokser i nåden, som ikke søger at nå op på et højere trin i Kristelig erfaring, vil blive overvundne. ret

(276)   Som et folk bekender vi os til at eje sandheden frem for noget andet folk på jorden, og vort levnet og vor karakter burde derfor stemme overens med en sådan tro. Den dag er lige foran os, da de retfærdige skal samles i laden som den dyrebare hvede medens de ugudelige bindes i knipper lig Klinten for at opbrændes i den sidste store dags ild. Med hveden og Klinten "vokser tilsammen indtil hosten". I udførelsen af sine pligter vil de retfærdige lige til det sidste komme i berørelse med de ugudelige. Lysets børn er spredte blandt mørkets børn, så alle og enhver kan se forskellen mellem dem. Således skal Guds børn forkynde hans dyder, som kaldte dem fra mørket til sit underfulde lys. Den Guddommelige Kærlighed, der gløder i Hjertet, den Kristelige harmoni, som udvises i livet, vil være som et himmelsk lysglimt for verdensmennesker, så de kan se og vurdere Himlens ypperlighed. ret

(274)   Nær er Herrens Dag, den store, den er nær og haster såre; lyden af Herrens Sag, en nøds or trængsels dag, en forstyrrelses og øvelæggelses dag, en mørkheds og dunkelheds dag, en skyen og mulms dag, en Trompetlands og Krigsråbs dag over de befæstede stæder og over de høje hjørnetårne. Ig jeg vil ængste menneskene, og de skal gå som blinde; thi de har synder mod Herren." ret

(275)   Vor forbarmende Frelser vidste på forhånd, hvilke farer hans efterfølgere ville blive udsatte for på denne tid, og han har derfor givet dem denne advarelsel: "Vogt jer, at jeres Hjerter ikke nogensinde besværes med frådseri og drukkenskab og med sorg for næring, og denne dag skal komme pludselig over jer! Thi den skal komme som en snare over alle dem, som bor på den ganske jord. Derfor våg og bed til enhver tid, at I kan agtes værdige til at undfly alle disse ting, som skal ske, og til at bestå for menneskens Søn." Dersom Menigheden i sin handel og vandel ligner verden, vil den også komme til at lide samme skæbne. Ja, den vil endog få større straf end de ugudelige, fordi den har erholdt større lys. ret

(276)   De, som er ligesindede, vil nærme sig hverandre. De, som drikker af den samme velsignelses Kilde, vil slutte sig nærmere sammen. Når sandheden bor i de troendes Hjerter, vil den ligesom smelte Hjerterne sammen i en velsignet og lykkelig forening. Således vil Kristi Bøn om, at hans Desicple må være ét, ligesom han er ét med Faderen, blive besvaret. Enhver virkelig omvendt person vil bestræbe sig for at opnå denne enhed. ret

(278)   Den undervisning, Frelseren gav sine Disciple, er nyttig for hans efterfølgere i ethver tidsalder. Da han sagde: "Vogt jer!" havde han dem i tanker, som lever nær ved tidens slutning. Vi må hver især af os opelske den Helligånds Dyder. ret

(279)   For den Kristne er denne verden fremmed og ond. Dersom han ikke ifører sig Troens Skjold og bruger Åndens Sværd, vil han blive et rov for Mørkhedens Magter. Alles tro vil blive prøvet. Alle vil blive lutrede som Guld i Ilden. ret

(274)   "Og det skal ske på tid, at jeg vil ransage Jerusalem med lygter, og jeg vil hjemsøge de folk, som ligger stille på sin værme, dem, som siger i sit Hjette: Herren gør hverken godt eller ondt." ret

(277)   Den onde Tjener, som sagde i sit Hjerte: "Min Herre tøver at komme," foregav, at han ventede på Kristus. Han var en "Tjener", der i det udvortes tjente Herren, medens han dog i Hjertet havde overgivet sig til Satan. Han benægter ikke sandheden åbenlyst lig spotteren, men viser ved sit liv, hvad der bor i hans Hjerte, nemlig, at Herren tøver med at komme. Han udviser formastelse og bliver ligegyldig med hensyn til sin evige velfærd. Han godkender verdens grundsætninger og føjer sig efter dens skikke. Egennytte, forfængelighed og ærgerrighed er fremherskende hos ham. Af frygt for, at hans brødre skal komme højere op på ærens stige end ham selv, begynder han at tale nedsættende om dem og misrepræsentere deres bevæggrunde.Således slår han sine medtjenere. Efterhvert som han drager sig bort fra Guds Folk, forener han sig nærmere med de ugudelige. Man ser ham "at æde og drikke med de drukne", - han forener sig med verdsligsindede mennesker og udvikler deres sindelag. Således dysses han i en kødelig sikkerheds søvn og besnæres af uagtsomhed, ligegyldighed og ladhed. ret

(279)   Menigheden består af ufuldkomme, fejlende mænd og kvinder, mod hvem det stedse er nødvendigt at vise kærlighed og tålmodighed. Men der har hersket en almindelig lunkenhed en lang tid; den verslighed, som har trængt sig ind i Menigheden, er bleven efterfulgt af lunkenhed, uenighed, ondskab, strid og uretfærdighed. ret

(274)   "Tag jer sammen og samle jer, du folk, som ikke følte skam! føren beslutningen vorder udført - som avner farer dagen frem - førend Herrens brændende vrede kommer over jer, førend herrens vredes dag kommer over jer!Søg Herren, alle I sagtmodige i landet, som holder hans Lov! Søg retfærdighed, søg sagtmodighed, måske kan I blive skjulte på Herrens vredes dag." ret

(276)   Blandt de ugudelige vil der herske en falsk enighed, som kun delvis skjuler en stadig uenighed. De er enige i at stride imod Herrens vilje og sandhed, medens de i enhver anden retning er søndersplittede formedelst had, tvedragt, misundelse og uforsonlig trætte. ret

(278)   Satan arbejder af alle Kræfter og med utrættelig iver for at drage Kristi foregivne efterfølgere ind i sine rækker. Han virker med al uretfærdighedens forførelse blandt dem som fortabes". Dog er Satan ikke den eneste, der arbejder for mørkets riges fremme. Hvemsomhelst, der forfører en anden til at synde er en frister. Hvemsomhelst, der efterligneer den store bedrager, bliver hans hjælper. De, som ved sin indflydelse hjælper til at opretholde en ond gerning, arbejder i Satans Tjeneste. ret

(274)   Denne Verdens tid er snart forbi. Herren har allerede begyndt at sende sine straffedomme over jorden. Han har varslet os angående de begivenhede, som er ved at finde sted. Lyset skinner fra Guds Ord; men alligevel skjuler mørket jorden og dunkelhed folkene. "Når de siger: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastelig stå over dem, ..... og de skal indelunde undfly." ret

(276)   Det ædle og det uædle metal er nu blandet sammen så meget, at kun den alvidendes øjne med vished kan skeldne derimellem. Men Hellighedens og sandhedens moralske magnet vil trække det ædle metal til sig, medens det støder det uædle fra sig. ret

(279)   I denne stridens og prøvens tid behøver vi al den hjælp og trøst, vi kan hente af rette principper, en fast religiøs overbevisning, en sikker forvisning om Kristi Kærlighed og en rig erfaring i det, der hører Gud til. alene ved en stadig vækst i nåden kan vi nå til mands modenhed i Kristus Jesus. ret

(278)   Vore handlinger vil åbenbare, hvad vore principer og bevæggrunde er. Den frugt, som mange, der gøre fordring på at være planter i Herrens Vingård, bærer, viser, at de kun er torne og tidsler. ret

(279)   O, hvad kan jeg sig, som kan åbne de blindes øjne og olplyse deres forstand? Synden må dø. Den helligånd må frembringe en fuldstændig moralsk forandring. Vi må besjæles af Guds Kærlighed og eje en levende, urokkelig tro. Dette er Guldet, lutret i Ilden. Og vi kan alene erholde det hos Kristus. Enhver, som alvorlig og oprigtig søger derefter, vil få del i den Guddommelige natur. Han Sjæl vil blive fyldt med en inderlig længsel efter at erfare den kærligheds fylde, som overgår al forstand; og eftersom han går fremad på den himmelske bane, bliver han bedre skikket til at fatte de ophøjede sandheder i Guds Ord, indtil han ved stadig at betragte Frelseren bliver omdannet og genspejler forløserens billede. ret

(276)   "Nær er Herrens dag, den store, den er nær og haster såre." Men hvor findes det ægte sindelag, med blikket rettet mod Herrens komme? Hvor mange er der, som bereder sig til at bestå i den fristelsens tid, der ligger foran os? Det folk, som Herren har betroet denne tids hellige, alvorsfulde og prøvende sandheder, sover på sin post. Deres handlinger viser, at de tænker: Vi har sandheden, vi "er rige og har overflod og fattes intet"; medens det sandrue vidne siger: "Du ved ikke, at du er elendig og fammerlig og fattig og blind og nøgen." ret

(278)   Det kan gerne være, at en hel Menighed bifalder en ond handling, som et af Medlemmerne begår; men det beviser ikke, at handlingen er god. Man kan ikke omdanne torne og vindruer. ret

(278)   Brødre og søster! jeg beder jer inderlig om at ransage jer selv, om I er i Troen. Prøv jer selv! For at holde den Kristne kærlighed varm og ren behøves der en stadig forsyning af Guds Nåde. Har du benyttet ethvert middel, så din kærlighed kan blive mere og mere overflødig, og at du kan prøve, hvad ret er, og blive fyldt med retfærdigheds frugter, som virkes ved Jesus Kristus, Gud til Ære og Lov? ret

næste kapitel