(342) Profeten Daniel siger: "Jeg skuede videre: Med et blev troner sat frem, en gammel af dage tog sæde; hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent som uld; hans trone var luende ild, dens hjul var flammende ild. En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op." Dan. 7, 9. 10. ret
(342) Således tog det sig ud i profetens øjne, da han fik lov at se den store og højtidelige dag, da hele jordens dommer gennemgår menneskenes karakter og levned og "gengælder enhver hans gerning." Den gamle af dage er Gud Fader. Salmisten siger: "Førend bjergene fødtes og jord og jorderig blev til, fra evighed til evighed er du, o Gud." Sl. 90, 2. Denne retshandling ledes af ham, der er kilden til alt liv og ophavet til al lov. "Tusinde tusinder" og "titusind titusinder" af hellige engle er til stede ved denne høje domstol som tjenere og vidner. ret
(342) "Og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredømme blev givet ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, hans rige kan ikke forgå." Dan. 7, 13. 14. Denne beskrivelse af Kristi komme er ikke hans genkomst til jorden. Han kommer til den gamle af dage i himlen for at modtage magt og ære og herredømme, og dette skænkes ham ved slutningen af hans gerning som mellemmand. Det er dette komme, som profetien forud sagde ville finde sted ved slutningen af de 2300 dage i 1844, og ikke hans genkomst til jorden. Ledsaget af himmelske engle drager vor store ypperstepræst ind i det allerhelligste og træder her frem for Gud, for at udføre det sidste afsnit af sin tjeneste for menneskene - for at foretage den undersøgende retshandling og gøre soning for alle dem, der viser sig at være berettigede til at høste gavn heraf. ret
(342) I den forbilledlige tjeneste fik kun de, der var kommet frem for Gud med bekendelse og anger, og hvis synder var blevet overført til helligdommen gennem syndofferets blod, del i tjenesten på forsoningsdagen. Således er det også på den sidste store forsoningsdag og under den undersøgende retshandling. Det er kun de mennesker, der har bekendt sig til at være Guds folk, der får deres sag taget op til bedømmelse. Retssagen imod de gudløse er noget helt for sig, og denne finder sted senere. "For nu er tiden inde, da dommen tager sin begyndelse med Guds hus; men kommer den over os først, hvad skal det så ende med for dem, der er ulydige mod Guds evangelium?" 1. Pet.4,17. ret
(343) Bøgerne bliver åbnet
Domskendelsen vil blive afsagt på grundlag af bøgerne i himlen. Her står menneskenes navne og handlinger nedskrevet. Profeten Daniel siger: "Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op." Åbenbaringens forfatter beskriver den samme begivenhed og føjer til: "Endnu en bog blev åbnet: Livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger." Åb. 20, 12. ret
(343) Livets bog indeholder navnene på alle dem, der på et eller andet tidspunkt er begyndt at tjene Gud. Jesus sagde til sine disciple: "Glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene." Luk. 10, 20. Paulus omtaler sine trofaste medarbejdere, "hvis navne står i Livets bog." Fil. 4, 3. Idet Daniel ser frem til "en trængselstid," "som hidtil ikke har haft sin mage," siger han, at Guds folk vil blive frelst, "alle der er optegne t i bogen." Åbenbaringens forfatter siger, at "kun de, som står skrevet i Lammets bog, som er Livets bo&," kommer ind i Guds stad. Dan.12,1;Åb.21,27. ret
(343) Der bliver skrevet "en bog ... for hans [Guds] åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn." Mal. 3, 16. De ord, som de har udtalt i tro, og de handlinger, som de har gjort i kærlighed, bliver opført i himlen. Nehemias henviser hertil med ordene: "Kom mig det i hu, min Gud, og udslet ikke de kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds hus." Neh. 13, 14. Alle retfærdige gerninger bliver opskrevet i Guds erindringsbog. Der føres der nøjagtig regnskab med hver eneste fristelse, som er blevet besejret, alt det onde, som er blevet overvundet, og alle de medfølende ord, som er blevet sagt. Alle selvfornægtende handlinger og al den lidelse og sorg, som mennesker har tålt for Kristi skyld, bliver nedskrevet der. Salmisten siger: "Selv har du talt mine suk, i din lædersæk har du gemt mine tårer; de står jo i din bog." Sl. 56, 9. ret
(343) Der føres også regnskab med menneskenes synder. " For hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt." "Menneskene skal gøre regnskab på dommens dag, for hvert unyttigt ord de taler." Frelseren sagde: "For ud fra dine ord skal du frikendes og ud fra dine ord skal du fordømmes." Præd. 12, 14; Matt. 12, 36. 37. Menneskenes hemmelige planer og motiver står opført i den ufejlbarlige bog, for Gud "skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil." 1. Kor. 4, 5. "Se, det står skrevet for mit åsyn, ... deres egen og fædrenes brøde, begge med hinanden, siger Herren." Es. 65, 6. 7. ret
(343) Hvert eneste menneskes handlinger bliver gennemgået af Gud og indført under betegnelsen troskab eller utroskab. Alle forkerte ord, alle selviske handlinger, alle uopfyldte forpligtelser, alle hemmelige synder og alle snedige forsøg på at føre andre bag lyset bliver med den mest pinlige nøjagtighed indført i himlens bøger ud for de respektive navne. De himmels endte advarsler eller irettesættelser, som menneskene har ladet uænset, forspildte øjeblikke, uudnyttede anledninger, god eller dårlig indflydelse og dennes vidtrækkende følger, bliver alt sammen nedskrevet af den regnskabsførende engel. ret
(343) Menneskenes karakter og levned vil blive bedømt efter Guds lov under domshandlingen. Den vise mand siger: "Frygt Gud og hold hans bud! For det bør hvert menneske gøre. For hver en gerning bringer Gud for retten." Præd. 12, 13. 14. Apostlen Jakob giver sine brødre denne formaning: "1 skal tale og handle som de, der skal dømmes efter frihedens lov." Jak. 2, 12. ret
(344) De, der bliver "agtet værdige" under denne domshandling, får del i de retfærdiges opstandelse. Jesus sagde: De, som er agtet værdige til at få del i den anden verden og i opstandelsen af de døde, ... er jo engles lige, og de er Guds børn, da de er opstandelsens børn." Luk. 20, 35. 36. Han sagde videre: "Og de skal gå frem, de som har gjort det gode, for at opstå til liv." Joh. 5, 29. De retfærdige, som er døde, vil ikke blive oprejst, før den dommerkendelse, der betegner dem som værdige til at "opstå til livet," er afsagt. De er derfor ikke personligt til stede ved domstolen, når deres livs regnskab bliver gennemgået og deres sag afgjort. ret
(344) Jesus er deres forsvarer og fører deres sag over for Gud. "Synder nogen, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." 1. Joh. 2, 1. "For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os." "Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem." Hebr. 9, 24; 7, 25. ret
(344) Når bøgerne åbnes under retshandlingen, ser Gud, hvorledes alle mennesker, som har troet på Jesus, har levet. Vor talsmand begynder med dem, der levede på jorden først; derefter gennemgår han regnskabet for alle de følgende generationer og slutter med de levende. Alle navne bliver nævnt, og hvert enkelt menneskes sag bliver nøje behandlet. Nogle navne bliver godkendt, andre forkastet. Hvis der står synder, som ikke er angret og tilgivet i bogen, bliver navnene på dem, der har begået disse synder, slettet af Livets bog, og de gode handlinger, som er gjort, bliver slettet af erindringsbogen. Herren sagde til Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min bog!" 2. Mos. 32, 33. Profeten Ezekiel siger: "Når den retfærdige vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, ... så skal ingen af de retfærdige gerninger, han har gjort, tilregnes ham." Ez. 18, 24. ret
(344) Kristus - vor forsvarer
Når mennesker viser dybfølt anger over synden og i tro tilegner sig Kristi blod som deres sonoffer, bliver der skrevet tilgivet ud for deres navne i himlens bøger. Disse mennesker er blevet delagtige i Kristi retfærdighed, deres karakter er i harmoni med Guds lov, og som følge heraf bliver deres synder udslettet, og de selv bliver agtet værdige til evigt liv. Herren siger ved profeten Esajas: "Din misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu." Es. 43, 25. Jesus sagde: "Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af Livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle." "Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i himlene. Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i himlene." Åb. 3, 5; Matt. 10, 32. 33. ret
(344) Selv den mest intense spænding, hvormed mennesker imødeser de afgørelser, der træffes ved jordiske domstole, blegner i sammenligning med den interesse, der lægges for dagen ved den himmelske domstol, når al jordens dommer gennemgår de navne, som står i Livets bog. Den guddommelige talsmand heder om, at alle de, der har vundet sejr ved troen på hans blod, må få tilgivelse for deres synder, få deres Edenhjem tilbage, blive kronet som hans medarvinger og få del i "det forrige herredømme." Mika 4, 8. Satan gjorde sig ihærdige anstrengelser tor at bedrage og friste menneskene for derigennem at krydse Guds plan med menneskets skabelse; men nu beder Kristus om, at den oprindelige plan må blive gennemført, som om mennesket aldrig havde syndet. På sit folks vegne beder han ikke alene om, at de må få tilgivelse og blive retfærdiggjort, men at de må få del i hans herlighed og sidde på hans trone. ret
(345) Mens Jesus går i forbøn for dem, der har taget imod hans nåde, anklager Satan dem over for Gud som syndere. Den store bedrager har bestræbt sig på at gøre dem mistroiske, svække deres tillid til Gud, skille dem fra hans kærlighed og få dem til at overtræde han .lov. Nu henviser han til deres levned, til deres karaktermangler, til den vanære, som de har kastet over Kristus, fordi de ikke lignede ham, og til alle de synder, som han har fristet dem til at begå. Og under henvisning til alt dette hævder han, at de er hans undersåtter. ret
(345) Jesus undskylder ikke deres synder, men han henviser til deres anger og tro. Han hævder, at de bør have tilgivelse, og løfter sine sårede hænder op for Faderen og de hellige engle og siger: "Jeg kender dem ved navn. Jeg har tegnet dem i mine hænder." "Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, o Gud." Sl. 51, 19. Han siger til sit folks anklager: "Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke ,en brand som er reddet ud af ilden?" Zak. 3, 2. Kristus vil iføre sine trofaste sin egen retfærdighed, så han kan fremstille dem for Faderen som en menighed, der er "herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant." Ef. 5, 27. Deres navne står i Livets bog, og der er skrevet om dem: "De skal vandre med mig i hvide klæder, for de er værdige dertil." Åb. 3, 4. ret
(345) Når dette er sket, går følgende løfte fra den nye pagt fuldstændig i opfyldelse: "Jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mere deres synd i hu." "I hine dage og til hin tid, lyder det fra Herren, skal man søge efter Israels brøde, og den er der ikke efter Judas synder, og de findes ikke." Jer. 31, 34; 50, 20. "På hin dag bliver Herrens spire til fryd og ære og landets frugt til stolthed og smykke for de undslupne i Israel. Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til livet i Jerusalem." Es. 4, 2. 3. ret
(345) Når synden bliver udslettet
Den undersøgende retshandling skal afsluttes og syndernes udslettelse være fuldbyrdet inden Herrens genkomst. Da de døde skal dømmes efter det, der står skrevet i bøgerne, kan menneskenes synder umuligt blive udslettet, før den retshandling, hvor deres levned tages op til bedømmelse, har fundet sted. Men apostlen Peter siger tydeligt, at de troendes synder vil blive udslettet, før husvalelsestiderne "kommer fra Herrens åsyn," at "han må sende den Kristus, som var bestemt for jer, nemlig Jesus." Ap. g. 3, 19. 20. Når den undersøgende retshandling slutter, kommer Kristus, og han har sin løn med sig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. ret
(346) I den forbilledlige tjeneste kom ypperstepræsten ud og velsignede menigheden, når han havde skaffet Israel soning. Kristus kommer også frem, når han har afsluttet sin midlertjeneste, "ikke for at bære synden, men til frelse" (Hebr. 9, 28), for at velsigne sit ventende folk og skænke dem evigt liv. Ligesom præsten bekendte synderne over Azazels buks hoved, når han fjernede dem fra helligdommen, på samme måde vil Kristus lægge alle disse synder på Satan, som er syndens ophavsmand. Azazels buk, som bar Israels synder, blev sendt bort "til et øde land." 3. Mos. 16, 22. På samme måde skal Satan, der bærer skylden for alle de synder, han har tilskyndet Guds folk til at begå, bindes til jorden i 1000 år. På dette tidspunkt er jorden øde og ubeboet. Til sidst kommer han til at lide syndens fulde straf i den ild, som tilintetgør alle de gudløse. Den store forløsningsplan bliver således fuldbyrdet ved, at synden bliver udslettet til sidst, og alle de, som har været villige til at forsage synden, bliver befriet. ret
(346) En retfærdig dom
Den undersøgende retshandling og syndens udslettelse begyndte på det tidspunkt, da dommen var fastsat, nemlig ved afslutningen af de 2300 dage i 1844, Alle de, der på et eller andet tidspunkt har bekendt Kristi navn, vil få deres sag taget op til kritisk bedømmelse. Både de levende og de døde skal dømmes "ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger." ret
(346) De synder, som ikke er angret og ophørt, vil der ikke blive givet tilgivelse for; de vil ikke blive slettet af bøgerne, men vil være et vidnesbyrd imod synderen på Guds store dag. Uanset om et menneske har begået sine onde handlinger i fuldt dagslys eller i nattens mørke, ligger de blottede og udspændte for hans åsyn, som vi skal stå til regnskab for. Guds engle har været vidner til hver eneste synd og har indført den i de fejlfri bøger. Mennesker kan benægte synden og skjule den for far, mor, ægtefælle, børn og medarbejdere, og det er måske kun den skyldige selv, der har den mindste anelse om det forkerte, men det afsløres for de himmelske væsner. Det tætteste nattemørke og forførelseskunstens bedst bevarede hemmelighed kan ikke skjule en eneste tanke for den evige Gud. Herren har et nøjagtigt regnskab over alle falske kassebøger og enhver uærlig handel Han lader sig ikke føre bag lyset af påtaget fromhed. Han tager ikke fejl i sin bedømmelse af karakteren. Mennesker kan lade sig bedrage af medmennesker som er uærlige, men Gud gennemskuer forklædningen og ser, hvad der bor i menneskets indre. ret
(346) Hvor er det en højtidelig tanke! Hver eneste dag, som går over i evigheden, skrives der rapport i bøgerne i himlen. Når ordene først er sagt og handlingerne gjort, kan de aldrig kaldes tilbage. Englene har nedskrevet både godt og ondt. Selv den mægtigste erobrer på jorden kan ikke udslette det, som er nedskrevet efter blot en enkelt dag. Vore handlinger, vore ord, ja, selv vore skjulte motiver øver indflydelse på vor skæbne til frelse eller fortabelse. Selv det vi har glemt, vil enten retfærdiggøre eller fordømme os. ret
(347) Karakteren afbilledes med lige så usvigelig nøjagtighed i de himmelske bøger, som ansigtstrækkene overføres til den fotografiske plade. Og dog bekymrer menneskene sig så uendelig lidt om de bøger, som de himmelske væsner får lov at se. Hvor mange af de ord, som daglig siges og hvor mange af de handlinger, som daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side og menneskenes børn I, kunne se en engel nedskrive hvert eneste ord og hver eneste handling, som de skal stå til regnskab for i dommen. ret
(347) I dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet hvert eneste talent. Hvorledes har vi benyttet den kapital, som himlen har lånt os? Vil Herren få sit tilbage med renter, når han kommer igen? Har vi benyttet håndens, hjernens og hjertets evner, som er blevet betroet os, til at ære Gud og velsigne verden? Hvorledes har vi benyttet vor tid, vor pen, vor stemme, vore penge og vor indflydelse? Hvad har vi gjort for Kristus, for de fattige, lidende, forældreløse og enkerne? Gud har betroet os sit hellige ord. Hvorledes har vi forvaltet det lys og den sandhed, som er skænket os for at gøre menneskene vise til frelse? Det har ingen værdi blot at bekende sig til at tro på Kristus. Det er kun den kærlighed, som kommer til udtryk i handling, der bliver regnet for ægte. Men det er ene og alene kærligheden, der gør en handling værdifuld i himlens øjne. Alt, hvad der er gjort af kærlighed, godkendes og belønnes af Gud, uanset hvor ubetydeligt det tager sig i menneskers øjne. ret
(347) Menneskenes skjulte egenkærlighed afsløres i himlens bøger. Menneskenes uopfyldte forpligtelser over for deres medmennesker er nedskrevet her sammen med deres forsømmelighed over for Fre1serens krav. Her kan de se, hvor ofte de gav Satan den tid, de tanker og de kræfter, som tilhørte Kristus. Det er en tragisk rapport, englene aflægger i himlen. Fornuftvæsner - mennesker, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere - er optaget af at skaffe sig jordiske skatte eller af at nyde verdslige glæder. Penge, tid og kræfter bliver ofret på forfængelighedens og forlystelsernes alter, mens der kun benyttes få øjeblikke til bøn, læsning i Bibelen, til ydmygelse af hjertet og syndsbekendelse. ret
(347) Vi bør vide hvad der sker
Satan finder på utallige planer for at lægge beslag på vore tanker, så de ikke er optaget af det arbejde, vi burde have mest kendskab til. Ærkeforføreren hader de store sandheder, som leder tankerne hen på sonofferet og den altformående mellemmand. Han ved, at alt afhænger af, at han kan lede menneskenes tanker bort fra Jesus og hans sandhed. ret
(347) De mennesker, som ønsker at blive delagtige i de velsignelser, som følger med Frelserens midlertjeneste, bør ikke lade noget som helst hindre dem i at opnå den fuldkomne hellighed i gudsfrygt, som det er deres pligt at opnå. Den kostbare tid bør benyttes til alvorligt studium af sandhedens ord under bøn i stedet for at anvendes til forlystelser, til at pleje forfængeligheden eller tjene penge. Guds folk bør have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle bør have personligt kendskab til deres store ypperstepræsts stilling og gerning, Hvis de ikke har det, kan de umuligt udvise den tro, som er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har et liv at frelse eller miste. Hvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store Dommer. Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op og da hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende. ret
(348) Alle de mennesker, der har fået kendskab til disse emner, skal aflægge vidnesbyrd om de store sandheder, som Gud har betroet dem. Helligdommen i himlen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste menneske, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål, så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det håb, som de har. ret
(348) Kristus går i forbøn for os
Kristi midlergerning for menneskene i den himmelske helligdom har lige så stor betydning for frelsesplanen som hans død på korset. Ved sin død begyndte han det værk, som han for til himlen for at fuldende efter sin opstandelse. Vi må ved tro gå ind bag forhænget, "hvor Jesus gik ind som forløber for os." Hebr. 6, 20. Der tilbagekastes lyset fra Golgatas kors, og der kan vi få en klarere forståelse af forløsningens hemmeligheder. Menneskets frelse har kostet himlen uendelig meget. Det offer, som er bragt, opfyldte Guds overtrådte lovs mest vidtrækkende krav. Jesus har banet vej til Faderens trone, og takket være hans midlertjeneste kan alle de, der kommer til ham i tro, få deres oprigtige ønsker forelagt Gud. ret
(348) "At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde." Ordsp. 28, 13. Hvis de mennesker som skjuler og undskylder deres synder, kunne se, hvorledes Satan jubler over dem, hvorledes han håner Kristus og de hellige engle på grund af deres færd, ville de hurtigst muligt bekende deres synder og aflægge dem. Satan bestræber sig på at skaffe sig kontrol over hele sindet ved hjælp af menneskets karaktermangler, og han ved, at det vil lykkes ham, hvis man hæger om disse mangler. Derfor søger han ustandselig at få Kristi efterfølgere til at tro på den skæbnesvangre, bedrageriske usandhed, at det er umuligt for dem at sejre. Men Jesus henviser til sine sårede hænder og sit brudte legeme, nar han taler deres sag, og han siger til alle, der ønsker at følge ham: "Min nåde er dig nok." 2. Kor. 12, 9. "Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; 'så skal I finde hvile for jeres sjæle.' For mit åg er gavnligt, og min byrde er let." Matt. 11, 29. 30. Derfor bør ingen mene, at deres fejl ikke kan rettes. Gud vil give dem tro og nåde til at overvinde dem. ret
(348) Vi lever på den store forsoningsdag nu. Mens ypperstepræsten skaffede Israel soning i den forbilledlige tjeneste, skulle hele folket ydmyge deres hjerter ved at omvende sig fra synden og ydmyge sig for Herren for ikke at blive udryddet. På samme måde bør alle, der ønsker, at deres navn skal blive stående i Livets bog, benytte de få dage, som er tilbage af nådetiden, til at ydmyge deres hjerte over for Gud ved at sørge over synden og angre af hele deres hjerte. Der skal en dybtgående, samvittighedsfuld hjerteransagelse til. Den letsindighed og overfladiskhed, som findes hos så mange bekendende kristne, skal bekæmpes. De mennesker, der virkelig vil undertvinge de onde tilbøjeligheder, som kæmper om overtaget, har en hård kamp foran sig. Hver enkelt må berede sig personligt. Vi frelses ikke gruppevis. Det ene menneskes renhed og gudhengivenhed kan ikke afhjælpe et andet menneskes mangel på disse egenskaber. Skønt alle folkeslag skal fremstilles for Guds domstol, vil han gennemgå hvert enkelt menneskes sag så nøje og grundigt, som om der ikke levede andre på jorden. Hver enkelt skal igennem prøven og være uden plet eller rynke eller noget sådant. ret
(349) De begivenheder, som er knyttet til forsoningstjenestens afslutning, er meget højtidelige, og der står store interesser på spil. Der afsiges dom i den himmelske helligdom nu. Denne domstol har arbejdet i mange år. Snart - ingen ved hvor snart - vil den gå i gang med at behandle de levendes sag. Vort levned vil blive gennemgået i Guds ærefrygtindgydende nærværelse. Det er mere påkrævet nu end nogensinde, at hvert eneste menneske giver agt på Frelserens formaning: "Pas på, vær årvågne! for I ved ikke når tiden er der." Mark. 13, 33. "Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Åb. 3, 3. ret
(349) Når den undersøgende retshandling er til ende, er alles skæbne afgjort til liv eller død. Prøvetiden afsluttes ganske kort før Herren kommer på himlens skyer. Kristus siger i Åbenbaringen med henblik på denne tid: "Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er." Åb. 22, 11. 12. ret
(349) De retfærdige og de gudløse lever stadig på jorden i deres dødelige tilstand; menneskene er optaget af at plante og bygge, spise og drikke og er fuldstændig uvidende om, at den endelige uigenkaldelige afgørelse er blevet truffet i den himmelske helligdom. Da Noa var gået ind i arken før syndfloden, lukkede Gud Noa inde og de gudløse ude, men i syv dage fortsatte den tids mennesker, som ikke vidste, at deres skæbne var beseglet, med at leve i sorgløshed og forlystelser og med at spotte de advarsler, som var givet om den forestående dom. "Sådan," siger Frelseren, "skal det også gå ved Menneskesønnens komme." Matt. 24, 39. Stille og ubemærket som en tyv ved midnat indtræffer det afgørende øjeblik, som indvarsler, at hvert eneste menneskes skæbne er beseglet, og at der aldrig mere vil blive tilbudt syndige mennesker nåde. ret
(349) "Våg derfor! ... Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer!" Mark. 13, 35. 36. De mennesker, der bliver trætte af at våge og retter opmærksomheden imod de ting, som denne verden har at byde på, befinder sig i en farlig stilling. Mens forretningsmanden er optaget af at skaffe sig vinding, mens den forlystelsessyge morer sig, og mens den forfængelige er ved at pynte sig - da udtaler al jordens Dommer måske denne dom: "Du er vejet på vægten og fundet for let." Dan 5, 27. ret