(267) (267) Mine kære brødre og søstre: Herren vil arbejde for alles bedste som vil vandre ydmygt med ham. Han har sat jer på en tillidspost. Gå under nøje overvejelse for ham. Guds hånd er på roret. Han vil lede skibet forbi klipperne ind i himlen. Han vil tage denne verdens svage ting for at gøre de mægtige ting til skamme. ret
(267) Jeg beder jer at gøre Gud til jeres Rådgiver. I er ikke underkastet noget menneske, men er under Guds ledelse. Hold jer nær til ham. Gør ikke verdslige tanker til jeres kriterie. Forlad ikke Herrens arbejdsmetoder. Brug ikke den almindelige ild, men den hellige ild fra Herrens optænding. ret
(267) Vær ved godt mod i jeres arbejde. Jeg har i mange år fremholdt for vort folk, de unges behov for en uddannelse hvor fysiske og mentale kræfter bruges ligeligt. Men for dem som aldrig afprøvede belæringsværdien i at kombinere manuel oplæring med studieoplæring, er det svært at forstå og gennemføre de anvisninger man får. ret
(267) Gør jeres bedste for at videregive jeres studerende de velsignelser Gud har givet jer. Før dem over kundskabens grund med et dybt, alvorligt ønske for at hjælpe dem. Kom nær til dem. Hvis ikke lærerne har Kristi kærlighed og venlighed bundet i deres hjerter, vil de vise en hård, tyrannisk mesters ånd. ret
(267) Herren ønsker at I skal lære at bruge evangelienettet. Maskerne i jeres net må være små, så I kan få held med jeres arbejde. Skriftstederne må anvendes således at meningen er letfattelig. Der kan det største træk i nettet gøres. (268) Kom direkte til sagen. Selvom et menneskes kundskab er nok så stor, er den til ingen nytte hvis han ikke kan viderebringe den til andre. Lad stemmes appellerende klang, dens dybe fremfølelse gøre indtryk på menneskehjerter. Tilskynd jeres studerende til at overgive sig til Gud. »Bevar jer selv i Guds kærlighed, medens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus i sin barmhjertighed vil føre jer til evigt liv. Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet«. Jud.21-23. Når I følger Kristi eksempel vil I få den dyrebare løn at se jeres studerende blive vundet til ham. ret
(268) Aggressive anstrengelser
Herren Israels Gud er hungrig efter frugter. Han kalder på sine arbejdere til at dele sig mere ud end de gør. Han ønsker at de hellere gør verden til deres arbejdsmark end blot at arbejde i vore menigheder. Apostlen Paulus tog fra sted til sted, forkyndte sandheden for dem i mørke eller vildfarelse. Han arbejde i et år og seks måneder i Korint og afprøvede sin missions guddommelige karakter ved at opstarte en blomstrende menighed, sammensat af jøder og hedninge. Kristus har aldrig begrænset sit arbejde til eet sted. Palæstinas stæder og byer genlød af sandheder der faldt fra hans læber. ret
(268) Kristi hilsen til verden
Bjergprædiknen er himlens velsignelse til verden, en røst fra Guds trone. Den blev givet til menneskeheden for at være pligtlov og himmellys for dem, deres håb og grundvold i modløshed. Her udtrykker forkyndernes Fyrste, Mesterlæren ord som Faderen gav ham at tale. ret
(269) (269) Saligprisningerne er Kristi hilsen, ikke kun til dem som tror, men til hele menneskeslægten. Han lader til at have glemt, et øjeblik, at han er i verden og ikke er i himmelen; og han bruger en lignende hilsen fra lysets verden. Velsignelser flyder fra hans læber som strømmende frem af en længe tilbageholdt livsstrøm. ret
(269) Kristus lader os ikke i tvivl om de karaktertræk som han altid vil anerkende og velsigne. Han vender sig fra verdens mål til dem som fornægter dem og erklærer alle for salige som tager imod hans lys og liv. Han åbner sine tilflugtsarme for den fattige i ånden, den sagtmodige, den ydmyge, den nedtrykte, den foragtede, den plagede og siger »Kom til mig,... og jeg vil give jer hvile.« Matt 11,28. ret
(269) Kristus kan se på verdens elendighed uden skyggen af sorg for skabte mennesker. I menneskehjertet ser ham mere end synd, mere end elendighed. I hans uendelige visdom og kærlighed ser han menneskers muligheder, de højder mennesker kan nå til. Han ved at, selv om mennesker har misbrugt deres nådegaver og ødelagt deres gudsgivne værdighed, kan Skaberen alligevel forherliges ved deres genløsning. ret
(269) Bjergprædikenen er et eksempel på hvordan vi skal lære. Hvilken smerte har Kristus ikke påtaget sig, for at gøre mysterier om til klare, enkle sandheder. I hans undervisning er der intet vagt, intet svært at forstå. ret
(269) »Så tog han til orde, lærte dem og sagde.« Matt.5,2. Hans ord blev ikke talt i hviskende toner, hans udtryksform var heller ikke hård eller ubehagelig. Han talte med klarhed og eftertryk, med en højtidelig, overbevisende kraft. ret
(269) »Og det skete, da Jesus var færdig med at tale disse (270) ord, var folkeskarerne slået af forundring over hans lære; thi han lærte dem som en, der har myndighed og ikke som deres skriftkloge.« Matt.7,28-29. ret
(270) Et alvorligt bønligt studie af bjergprædikenen vil berede os vejen for sandhedsforkyndelsen og give andre det lys vi har modtaget. Vi skal først give agt på os selv, modtage sandhedens principper med ydmygt hjerte og udføre dem i fuldstændig lydighed. Dette vil bringe glæde og fred. Derved spiser vi Guds søns kød og drikker hans blod og vi bliver stærke i hans styrke. Vore liv er opslugt i hans liv. Vor ånd, vore tilbøjeligheder, vores vaner er tilpasset hans vilje, om hvem Gud erklærede: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.« Matt 3,17. ret
(270) De ord Kristus sagde ved saligprisningerne vil genfinde deres kraft igennem alle tider. Enhver sætning er en juvel fra sandhedens skatkammer. Principperne der udtales i denne prædiken er til alle tidsaldre og for alle menneskeklasser. Med guddommelig kraft udtrykte Kristus sin tro og håb da han påpegede den ene klasse efter den anden klasse som velsignede, fordi de havde formet retfærdige karaktertræk. Enhver kan ved at leve Livgiverens liv, gennem tro på ham, nå standarden fremholdt i hans ord. Er en sådan opnåelse ikke livslange, utrættelige anstrengelser værd? ret
(270) Udseende
Vi er nær afslutningen af denne jords historie. Vi har et stort arbejde for os, det afsluttende værk at give advarselsbudskabet til en syndig verden. Der er mennesker som vil blive borttaget fra ploven, fra vingården, fra forskellige andre grene af værket og sendes (271) ud af Herren for at give verden dette budskab. ret
(271) [Verden er i ulave. Når vi betragter situationen, forekommer udsigterne os at være nedslående. Men Kristus hilser med forhåbningsfuld tillid de selv samme mænd og kvinder som gør os modløse. Han ser at de har egenskaber som vil sætte dem i stand til at indtage en plads i hans vingård. Dersom de altid vil lade sig undervise, så vil han ved sit forsyn gøre dem til mænd og kvinder som er skikket til at udføre en gerning som ikke overstiger deres evner. Ved Den Hellige Ånds meddelelse vil han udruste dem med gaver. ret
(271) På mange af de øde, ubearbejdede felter må begyndere optage virksomheden. Frelserens lyse syn på verden vil skabe tillid hos mange arbejdere som vil vise sig at være de rette mænd for tiden og stedet, hvis de begynder i ydmyghed og lægger deres hjerte i gerningen. Kristus ser al den elendighed og fortvivlelse som råder i verden og som vil trykke nogle af vore arbejdere, med store evner, ned under vægten af en byrde så tung, at de ikke engang ville vide hvordan de skulle begynde arbejdet for at lede menneskene endog bare op på det første trin på stigen. Deres nøjagtige metoder har meget lille værdi. De vil stille sig på det øverste trin på stigen og sige: "Kom her op hvor vi står!" Men de arme sjæle ved ikke hvor de skal sætte deres fødder.] ret
(271) Kristi hjerte opmuntres ved at se dem som er fattige i hele ordets forstand; opmuntres ved synet af mishandlede som er sagtmodige; opmuntret ved de tilsyneladende umættelige hungrende efter retfærdighed, ved manges manglende evner ved begyndelsen. Han byder de tilstande velkommen som ville gøre mange prædikanter modløse. Han retter vor vildfarende medynk, giver arbejdsbyrden de fattige og trængende har på rå steder til mænd og kvinder med hjerter (272) der føler for den uvidende og for dem som er borte fra vejen. [Herren lærer disse arbejdere hvordan de skal møde dem som Han ønsker at de skal hjælpe. Det vil opmuntre dem når de ser at der åbner sig en dør hvor de kan gå ind og udføre en gerning i helsemissionen. Da de kun har lidt selvtillid, giver de Gud hele æren. Deres hænder kan være grove og ukyndige i faget, men deres hjerter er modtagelige for medfølelse. De er opfyldt af et inderligt ønske om at kunne gøre noget for at lindre den smerte som der er så meget af og Kristus er til stede for at hjælpe dem. Han virker gennem dem som kan se barmhjertighed i ulykken, se fortjenesten i tabet af alt. Når verdens lys går forbi, viser der sig, i vore privilegier i alle genvordigheder, orden i forvirringen, fremgang og visdom fra Gud umiddelbart synes at være mislykket. ret
(272) Mine brødre og søstre, kom folket nær når I arbejder! Opløft dem som er nedbøjede. Betragt problemer som forklædte velsignelser, genvordigheder som velgerninger. Virk på en måde som vil bringe håbet til at spire i stedet for at bringe fortvivlelse. ret
(272) Folk fra de almindelige samfundslag skal indtage deres pladser som arbejdere. Når de tager del i deres medmenneskers sorger, ligesom Kristus tog del i menneskehedens sorger, så vil de i troen se ham virke med dem. ret
(272) »Herrens store dag er nær, den er nær og kommer hurtigt! Hør heltens kampråb på Herrens bitre dag.« (Zef. 1,14). Til enhver arbejder vil jeg sige: Gå ud i ydmyg tro, så vil Herren være med dig. Men våg og bed! Dette er kunsten ved din gerning. Kraften er fra Gud. Arbejd i tillid til ham og husk at I er hans medarbejdere. Han er jeres hjælp; styrken kommer fra ham. Han vil være jeres visdom, jeres retfærdighed, jeres helliggørelse og jeres forløsning. Tag Kristi åg på og lær dagligt hans sagtmodighed og ydmyghed at kende. Han vil være jeres trøst, jeres hvile. Evangeliets tjenere side 26-27] ret
(273) Kraft fra det høje
(273) Ligesom den guddommelige gave - Helligåndens kraft - blev givet til disciple, således vil den blive givet i dag til alle som søger det rette. Denne kraft alene er i stand til at gøre os vise for frelsen og udruster os for himmel-salene deroppe. Kristus ønsker at give os en velsignelse som vil gøre os hellige. »Dette har jeg sagt til jer,« siger han, »for at min glæde skal være i jer og jeres glæde kan blive fuldkommen.« Joh.15,11. Glæde i Helligånden er sundhedsgivende, livgivende glæde. Ved at give os Helligånden, gav Gud sig selv og gjorde sig selv til kildeudspring for guddommelig påvirkning og give verden sundhed og liv. ret
(273) Når Gud giver sin gave så gavmildt til jer, så husk på at det er for at I kan give tilbage til Giveren, mangedoblet af det som er givet. Bring lys og glæde og fred i andres liv. Vi behøver selvydmygelsens optugtelse hver dag, så vi kan være rede til at modtage den himmelske gave, ikke for at ophobe den, ikke for at frarøve Guds børn hans velsignelse, men for at give den i hele sin rige fylde til andre. Hvornår, hvis ikke nu, skulle vi have brug for et hjerte åbent til at modtage og med en længsel for at give det videre? ret
(273) Vi er forpligtet til at trække meget af gudskundskabens skatkammer. Gud ønsker at vi skal modtage meget, for at vi kan videregive meget. Han ønsker at vi skal være kanaler hvorigennem han kan give rigeligt af sine nådegaver til verden. ret
(273) Lad oprigtighed og tro kendetegne jeres bønner. Herren er villig at gøre det for os, »at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår.« Ef.3,20. Tal om det, bed for det. Tal ikke vantro. Vi kan ikke tillade at Satan ser en magt til at formørke vore ansigter og bedrøve os. ret
(274) (274) Bed i tro. Og forvis om at livet bringes i harmoni med jeres bønner, så I kan få velsignelser for det I beder om. Lad ikke jeres tro svække, for de velsignelser I får er i forhold til den tro I udøver. »Det skal ske jer, som I tror!« »Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.« Matt.9,29; 21,22. Bed, tro, glæd jer. Syng lovsange til Gud, fordi han har besvaret jeres bønner. Tag ham på hans ord. »Thi trofast er han, som gav forjættelsen.« Hebr.10,23. Ikke en oprigtig bøn er gået tabt. Kanalen er åben, strømmen flyder. Den fører helbredende egenskaber med sig, udgyder en genskabende strøm af liv, sundhed og frelse.
(274) Enhver lærer har fået det hellige privilegium at fremstille Kristus. Og stræb som lærer at gøre dette, de må værne om den beroligende overbevisning at Frelseren er nær ved dem, give dem ord at sige til ham, udpege veje hvori de kan vise hans fortrinlighed. ret
(274) Lærer møder mange prøvelser. Modløshed presser dem på når de ser at deres arbejde ikke altid påskønnes af deres elever. Satan forsøger at plage dem med legemlige sygdomme og håber at få dem til at knurre imod Gud og glemme hans godhed, hans barmhjertighed, hans kærlighed og overmådelige store vægt af herlighed der venter sejrherren. Lad dem huske på at Gud leder dem ved prøvelser til en mere fuldkommen tillid til ham. Hans øjne er altid på dem og hvis de i deres rådvildhed ser på ham i tro, vil han bringe dem forædlede og rensede fra ildovnen, men han lægger ikke nogen tungere byrde på dem end de kan bære. Og han erklærer: »Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig,« Hebr.13,5 Han er altid (275) rede til at udfri dem som stoler på ham. Lad den hårdt pressede, stærkt prøvede lærer sige: »Se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd.« »Thi figentræet blomstrer ikke, vinstokken giver intet, olietræets afgrøde svigter, markerne giver ej føde. Fårene svandt af folden, i staldene findes ej okser. Men jeg vil frydes i Herren, juble i min Frelses Gud.« Job.13,15. Hab.3, 17.18.
(275) [Elever, samarbejd med jeres lærere. Når I gør det, giver I dem håb og mod. I hjælper dem og samtidig hjælper I jer selv til at gå fremad. Husk, at det beror for en stor del på eder, om jeres lærere skal lettes i deres byrder og om deres arbejde skal have held og fremgang. I ordets fulde Betydning bør I være elever, idet I forstår, at Gud står bag jeres lærer og at han samarbejder med Gud. ret
(275) Eders anledninger til at arbejde svinder hastigt bort. I har ikke tid til at følge jeres egne lyster. Kun når I kæmper alvorligt for at nå frem, vil I opnå sand lykke. Dyrebare er de anledninger, som I har, mens I er på skole. Gør jeres liv som elever så fuldkomment som muligt I vil ikke kunne leve jeres skoleliv om igen. Og det beror på jer selv, om jeres arbejde skal blive en succes eller en fiasko efterhånden som det lykkes jer at opnå bibelkundskab, samler I skatte til gavn for andre. ret
(275) Hvis I har en kammerat, for hvem det kniber at følge med, forklar ham så den Lektie, han ikke forstår. Dette vil bevirke, at I selv forstår den bedre. Brug enkle ord, forklar jeres tanker i et tydeligt og letforståeligt sprog. ret
(275) Ved at hjælpe jeres kammerater hjælper I jeres lærere. (276) Og det er ofte sådan, at den, hvis sind tilsyneladende er sløvt hurtigere kan gribe tanker fremholdt af en kammerat end af en lærer. Det er sådant samarbejde, Kristus anbefaler. Den store lærer står ved jeres side for at hjælpe eder, når I søger at bistå de kammerater, som står noget tilbage. ret
(276) Under jeres skoleophold har I anledning til at fortælle den ringe og uvidende om Guds vidunderlige sandheder. Benyt enhver sådan anledning. Herren vil velsigne ethvert øjeblik, der bliver benyttet på denne måde. Buds t unge side 105-106]
(276) Vi lever i en tid hvor Satan arbejder med alle kræfter på at afskrække og overvinde dem som arbejder i Guds tjeneste. Men vi må ikke svigte eller blive modløse. Vi må udvise en større tro på Gud. Vi må stole på hans levende ord. Hvis vi ikke har et fastere greb ovenfra, kan vi aldrig komme til at klare mørkets kræfter som vil kunne ses og høres i alle værkets afdelinger.
(276) Jordens byer vil ofte være tomme, jordens floder bliver tørre, men i Kristus er der et levende udspring, som vi hele tiden kan tage fra. Hvor meget vi end tager og giver til andre, vil en overflod blive tilbage. Der er ingen fare for at udtømme det, for Kristus er sandhedens uudtømmelige kildeudspring.
(276) Etikken, som er indbefattet i evangeliet, anerkender ingen anden standard end Guds sindelags fuldkommenhed, Guds vilje. Alle retfærdige karaktertræk bor i Gud som et fuldkomment, harmonisk hele. Enhver som antager Kristus som sin personlige frelser har ret til at besidde disse egenskaber. Dette er hellighedens videnskab.