I alle livets forhold bør man vise selvkontrol, overbærenhed og medfølelse. Vi er så forskellige. Vi har ikke de samme vaner eller den samme uddannelse. Vi bedømmer mange ting forskelligt. Vi opfatter heller ikke sandheden på samme måde, og menneskers levevis er forskellig. Der findes ikke to mennesker, som har den samme erfaring. Vi bliver udsat for forskellige prøvelser. Det, der er let for den ene, kan være meget vanskeligt for den anden.
Vor natur er skrøbelig. Vor viden er meget begrænset. Vi har så let ved at misforstå hinanden. Derfor bør vi være forsigtige, når vi bedømmer hinanden. Vi aner ikke, hvordan vore handlinger påvirker andre. Vi synes måske ikke, at det betyder så meget, hvad vi gør eller siger, men det kan få vidtrækkende følger enten til det gode eller til det onde.
Vi bør være hensynsfulde
Der er nogle mennesker, der ikke har ret mange problemer. De har måske ikke haft store sorger, og de har ikke bekymret sig ret meget for deres medmennesker. Derfor kan de ikke sætte sig i det menneskes sted, som bærer et stort ansvar. De forstår lige så lidt dette menneskes vanskeligheder, som et barn forstår sin bekymrede fars problemer. Barnet undrer sig måske over, at faderen er bekymret. Det synes måske ikke, at der er grund til det. Men når barnet er blevet voksen og selv får problemer, tænker det på faderens situation. Nu forstår det bedre, hvorfor han var bekymret.
Mennesker, som bærer tunge ansvar, møder ikke altid megen forståelse. Man værdsætter ikke deres arbejde, før de er lagt i graven. Når efterfølgerne skal føre arbejdet videre og løse problemerne, går det op for dem, hvordan deres forgængeres mod og tro blev sat på prøve. Men nu glemmer disse mennesker de fejl, som de var så hurtige til at gøre opmærksom på før. N ti lærer de at vise forståelse. Gud tillader, at de får lov til at bære ansvar. Når de begår fejl, har han magt til at vise dem til rette eller fjerne dem. Vi bør vogte os for at påtage os det dommerhverv, som tilkommer Gud.
Vi kan lære noget af den måde, David behandlede Saul på. Gud sagde, at Saul skulle salves til konge over Israel. Da Saul var ulydig, sagde Herren, at han skulle afsættes. Men David behandlede ham stadig med den største venlighed og høflighed. Da Saul efterstræbte Davids liv, drog han ud i ørkenen for at lede efter ham. Saul gik alene ind i den hule, hvor David og hans mænd havde skjult sig. »Da sagde Davids mænd til ham: 'Nu er den dag kommet, som Herren talte om, da han sagde til dig: Jeg giver din fjende i din hånd, så du kan gøre ved ham, hvad du vil.' ... Og han sagde til sine mænd: 'Herren bevare mig fra at gøre dette mod min herre, mod Herrens salvede! Jeg lægger ikke hånd på ham, for han er Herrens salvede.' «
Frelseren siger til os: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.«2 Husk på, at Gud snart vil gennemgå dit livsregnskab. Husk også, at han har sagt: »Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. ..". Du, der dømmer, gør jo selv det samme.«
Bevar roen, når du bliver forurettet
Vi kan ikke tillade os at miste tålmodigheden, hvis vi bliver forurettet, hvad enten det er med eller uden grund. Du bør frygte dig selv mest. Der er intet, der kan gøre karakteren så megen fortræd, som et sind, der ikke står under Helligåndens kontrol. På den anden side kan vi ikke vinde nogen større sejr end sejren over os selv.
Vi bør ikke være så sarte, at vore følelser bliver sårede ved den mindste smule modgang. Vi skal ikke leve for at værne om vore følelser eller vort omdømme, men for at frelse sjæle. Når vi ser det som vor opgave at frelse sjæle, vil vi ikke længere tænke på de små uoverensstemmelser, som kan opstå mellem os og andre mennesker. Uanset, hvad andre mener om os, eller hvordan de behandler os, kan vi bevare vor nære forbindelse med Kristus og Ånden. »Det er ingen ros, at I tåler mishandling, når I fejler. Men hvis I tåler lidelser, når I gør det gode, så er det tak værd for Gud.«
Du må ikke hævne dig. Fjern så vidt muligt alle årsager til misforståelser. Undgå enhver antydning af ondt. Gør alt, hvad du kan, for at forlige dig med andre uden at gå på akkord med uretten. »Når du derfor bringer din gave på alteret og der kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.«
Hvis et utålmodigt menneske siger noget til dig, skal du ikke svare igen i det samme tonefald. Du skal huske, at »et mildt svar afvender vrede«. Tavshed er guld. Hvis man svarer igen, når en person er vred, kan man risikere, at vedkommende bliver rasende. Hvis man derimod tier stille og behersker sig, falder den anden snart til ro.
Hvis man skælder dig ud og kritiserer dig, skal du tænke på, hvad du har læst i Guds ord. Fyld dit sind og dit hjerte med Guds løfter. Hvis du får en uretfærdig behandling eller bliver beskyldt for noget, som du ikke har gjort, skal du ikke svare igen. Du skal hellere tænke på Guds løfter.
»Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.«
»Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind; han lader din ret bryde frem som lyset og din retfærdighed som den klare dag. «
»Der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt.«
Vi er tilbøjelige til at henvende os til vore medmennesker, når vi trænger til medfølelse og opmuntring, men vi skal søge hjælp hos Jesus. Gud tillader somme tider, at vi bliver svigtet af de mennesker, som vi stoler på. Det gør han, for at vi skal lære, at det er uklogt at stole på mennesker og at søge styrke hos de dødelige. Vi skal være ydmyge og uselviske og stole helt og fuldt på Gud. Han kender vores hjertesorg, som vi ikke formår at give udtryk for. Når alt ser mørkt og gådefuldt ud, skal vi huske Kristi ord: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det. «
Læs om Josef og Daniel. Herren forhindrede ikke, at mennesker stræbte dem efter livet, men Gud sørgede for, at alle menneskenes onde planer blev til velsignelse for hans tjenere. De bevarede deres tro og deres troskab under alle prøvelserne.
Vi vil få modgang, så længe vi er i verden. Vi vil blive udfordret, og vor tålmodighed vil blive stillet på prøve. Men disse vanskeligheder bidrager til at ud vikle en kristen karakter, hvis vi affinder os med dem med det rette sindelag. Hvis Kristus har taget bolig hos os, vil vi være tålmodige, venlige og glade, selvom der tilsyneladende ikke er nogen udvej. Vi skal vinde sejr over os selv dag efter dag og år efter år. Det er på den måde, at vi tilegner os et ædelt sindelag. Det er det mål, vi skal nå, men Jesus skal hjælpe os, og vi skal være fast besluttede på at nå det. Vi skal hele tiden våge og bede. Hvert eneste menneske skal kæmpe en personlig kamp. Gud kan ikke forædle vores karakter eller bruge os i sin tjeneste, medmindre vi samarbejder med ham. Hvis vi ikke vil tage del i kampen, bliver vi svage og oplever ikke glæden ved at sejre.
Vi skal ikke selv føre regnskab med vore prøvelser, vanskeligheder og sorger. Det står alt sammen skrevet i bøgerne i himlen, og det er her, at man vil tage sig af det. Vi er tilbøjelige til at tænke på det ubehagelige og glemme det gode. Vi tænker ikke altid på, at Gud viser sin godhed mod os hvert eneste øjeblik. Vi tænker heller ikke nok på, at han elskede os så højt, at han lod sin søn dø for vor skyld. Englene forundres over denne ubegribelige kærlighed. Hvis du synes, at du har haft flere bekymringer og vanskeligheder end andre, mens du har arbejdet for Gud, skal du tænke på, at du ejer en fred, som man ikke kender til, hvis man skyder disse problemer fra sig. Der er glæde ved at tjene Kristus. Vis verden, at det ikke er forgæves, at vi tjener ham.
Lad være med at sige det til andre, hvis du ikke er glad og tilfreds. Lad være med at kaste en skygge over andre. En kold, trist religion får ikke mennesker til at tjene Kristus. Den driver dem bort fra ham, så de bliver indviklet i de garn, som Satan lægger for at indfange de mennesker, som flakker omkring. Lad være med at tænke på dine nederlag. Du skulle hellere tænke på den hjælp, du kan få i Kristi navn. Koncentrer dig om det, du ikke kan se. Tænk på alt det, som viser, at Gud elsker dig. Troen kan tåle prøvelser, modstå fristelser og holde modet oppe hos os, når vi bliver skuffede. Jesus er vor forsvarer. Alt det, han opnår ved sin midlertjeneste, tilhører os.
Tror du ikke, at Kristus sætter pris på dem, der tjener ham? Tror du ikke, at han besøger dem, der udsættes for vanskeligheder og prøvelser ligesom den elskede Johannes, der var landsforvist? Gud vil ikke lade en eneste af sine oprigtige tjenere kæmpe alene mod overmagten og lade dem blive besejret. Han bevarer hvert eneste menneske, hvis liv er skjult med Kristus i Gud, og betragter det som en kostbar ædelsten. Han siger om et sådant menneske: Jeg »gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt«.
Tal om hans løfter og tal om, hvor villig Jesus er til at velsigne. Han glemmer os ikke et eneste øjeblik. Når vi tillidsfuldt hviler i hans kærlighed, selvom forholdene er ubehagelige, og når vi har inderligt samfund med ham, vil følelsen af hans nærværelse fylde os med en dyb, stille glæde. Kristus sagde om sig selv: »Jeg gør intet af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.«
Faderen var altid med Jesus, og der hændte ham ikke andet end det, en evig kærlighed tillod, hvis det kunne være til velsignelse for verden. Det var det, der trøstede ham, og det bør også være vor trøst. Den, der er besjælet af Kristi ånd, bliver i Kristus. Alt, hvad der møder ham, kommer fra Frelseren, som er hos ham. Der sker ham ikke noget, uden at Herren tillader det. Alle vore lidelser og sorger, alle vore fristelser og prøvelser, alt, hvad der piner og plager os, enhver forfølgelse og ethvert afsavn, kort sagt: alt tjener til vort bedste.
Tal ikke ondt om nogen
Hvis vi forstod, hvor tålmodig Gud er med os, ville vi ikke dømme eller anklage andre. De mennesker, der lærte Kristus at kende, da han var på jorden, ville være blevet meget overraskede, hvis de havde hørt ham anklage nogen eller finde fejl hos nogen eller give udtryk for utålmodighed. Vi må aldrig glemme, at de mennesker, som elsker ham, skal have hans sindelag.
»Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse.«14 »Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse.«
Høflighed.
Herren Jesus kræver, at vi anerkender alle menneskers rettigheder. Vi skal tage hensyn til menneskenes sociale rettigheder og deres rettigheder som kristne. Vi bør behandle alle med udsøgt venlighed og betragte dem som Guds sønner og døtre.
Kristendommen gør mennesker venlige og høflige. Kristus var altid høflig, også over for dem, der forfulgte ham. Hans efterfølgere vil have det samme sindelag. Tænk på, hvordan Paulus forholdt sig, da han blev stillet for øvrigheden. Han var både høflig og veltalende, da han talte til Agrippa. Evangeliet tilskynder os ikke til den formelle høflighed, som verden anbefaler. Det lægger vægt på den høflighed, som udspringer af et venligt hjerte.
Selvom man gør sit yderste for ikke at støde an imod takt og tone, har man ikke dermed fjernet tilbøjeligheden til at blive irriteret, dømme andre og sige noget utilbørligt. Et menneske vil ikke komme i besiddelse af hjertets dannelse, så længe det ophøjer sig selv. Hjertet må være fyldt med kærlighed. En ægte kristen s handlinger udspringer af hans store kærlighed til Mesteren. Han elsker sine medmennesker, fordi han elsker Kristus. Kærlighed forlener et menneske med elskværdighed og sætter det i stand til at færdes korrekt. Den gør ansigtsudtrykket mildt og stemmen behagelig. Den forædler hele mennesket.
De små tings betydning.
Livet består ikke først og fremmest i at bringe store ofre og udføre store bedrifter. Det meste af tiden går med at tage vare på småting. Det positive og det negative, som vi oplever, skyldes som oftest småting, som vi næppe skænker en tanke. Vores karakter bliver svagere, hvis vi ikke består de små prøver, vi bliver stillet over for. Hvis vi ikke kan bestå de små prøver, kan vi da slet ikke bestå de store. Vi kan kun stå fast i farens stund, hvis vi ikke går på akkord til daglig.
Selvdisciplin
Vi er aldrig alene. Vi har en ledsager, enten vi bryder os om det eller ej. Husk, at Gud er til stede, hvor du end befinder dig, og hvad du end foretager dig. Han har kendskab til alt, hvad vi siger, gør eller tænker. Den hellige Gud, som hader synd, er vidne til hvert ord og enhver handling. Det bør du altid tænke på, før du siger noget eller gør noget. En kristen er medlem af den kongelige familie og barn af den himmelske konge. Vi bør ikke sige noget og ikke gøre noget, som kan vanære »det gode navn, som er nævnt over jer«.
Jesus var både Gud og menneske, og vi bør lægge nøje mærke til hans karakter og hele tiden spørge os selv: »Hvad ville Jesus gøre, hvis han var i mit sted?« Det burde have afgørende betydning for os. Du bør ikke uden grund omgås mennesker, som frister dig til at opgive at gøre det rette eller giver dig dårlig samvittighed. Når du er sammen med fremmede på gaden, i toget eller i hjemmet, bør du ikke gøre noget, som henleder tankerne på noget ondt. Kristus har købt dig med sit eget blod, og du bør gøre noget hver dag for at forbedre og forædle din karakter.
Vi bør aldrig handle efter en pludselig indskydelse. Vore handlinger bør være velovervejede. Behersk dig og vær tålmodig og mild. Lad være med at spøge og sige uartige vittigheder. Vi bør heller ikke give tankerne frit løb. Vi skal holde styr på dem og gøre enhver tanke til en lydig fange hos Kristus. Vi bør tænke på noget helligt, så vil tankerne ved Kristi nåde blive rene.
Vi bør hele tiden tænke på, at rene tanker forædler os. Vi kan kun være trygge, hvis vi har rene tanker. Man kan lære at beherske sig. Det er måske svært i begyndelsen, men øvelse gør mester, og til sidst bliver det en vane at tænke og handle korrekt. Hvis vi selv vil, kan vi vende ryggen til alt, hvad der er lavt og simpelt, og have en høj moral. Så vil mennesker respektere os, og Gud vil elske os.
Anerkendelse og opmuntring
Gør det til en vane at tale godt om andre. Læg mærke til de gode egenskaber hos de mennesker, som du omgås, og se bort fra deres fejl. Når du er fristet til at kritisere et eller andet, som et menneske har sagt eller gjort, bør du hellere finde noget, du kan rose vedkommende for. Lær at være taknemmelig. Tak Gud, fordi han elskede os så højt, at han lod Kristus dø i vort sted. Det kan ikke betale sig at tænke på vore besværligheder. Gud opfordrer os til at tænke på hans nåde og grænseløse kærlighed. Hvis vi gør det, vil vi love og takke ham.
Travle mennesker har slet ikke tid til at tænke på andres fejl. Bagtalelse er en dobbelt forbandelse. Den rammer den, der bagtaler, hårdere end den, der hører på det. Det menneske, som sår kiv og strid, høster de dødbringende frugter i sin egen sjæl. Hvis man søger at finde fejl hos andre, bliver man selv værre. Hvis vi tænker meget på andres fejl, vil det præge os selv. Hvis vi derimod tænker på Jesus og taler om hans kærlighed og fuldkomne karakter, kommer vi til at ligne ham. Hvis vi retter vores opmærksomhed imod det høje ideal, han har opstillet, vil vi komme til at leve i en ren og hellig atmosfære og blive draget nærmere Gud. Hvis vi bliver her, udsender vi et lys, som skinner på alle dem, som vi kommer i forbindelse med.
I stedet for at kritisere og fordømme andre burde du sige: »Jeg må arbejde på min egen frelse. Hvis jeg skal samarbejde med ham, som ønsker at frelse min sjæl, må jeg føre nøje kontrol med mig selv. Jeg må skille mig af med alt, hvad der er ondt. Jeg skal rette alle mine fejl. Jeg skal blive en ny skabning i Kristus. Jeg vil ikke gøre det sværere for dem, der kæmper imod det onde. Jeg vil hellere hjælpe dem ved at opmuntre dem.«
Vi er for ligegyldige med hinanden. Vi glemmer alt for ofte, at vore medarbejdere trænger til opmuntring. Sig til dig selv, at du vil forsikre dem om, at du nærer interesse for dem og føler med dem. Bed for dem og fortæl dem, at du gør det.
Bær over med dem, der begår fejl
Det er ikke alle bekendende kristne, der er ægte disciple. Der er mennesker, som kalder sig kristne og regnes med til Kristi medarbejdere, men de har ikke Kristi sindelag. De lever ikke i overensstemmelse med hans lære. Disse mennesker får ofte deres medarbejdere, som ikke har været kristne ret længe, til at tabe modet. Men der er ingen, der behøver at blive vildledt. Kristus er vort fuldkomne forbillede, og han siger, at vi skal følge ham.
Der vil blive ved med at være ukrudt i hveden lige til verdens ende. Da husbondens folk, som var ivrige efter at varetage hans interesser, bad om tilladelse til at luge ukrudtet væk, sagde han: »Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten.«
Gud er nådig og langmodig. Han bærer over med de mennesker, som er fordærvede og har forkerte motiver. Der var en forræder mellem Kristi apostle. Kan det så undre os: at der er forrædere mellem hans medarbejdere i dag. Kristus ved, hvad der bor i menneskets hjerte. Hvis han kunne bære over med den mand, som ville forråde ham, burde vi også kunne bære over med de mennesker som bærer sig forkert ad.
Nu er det jo ikke alle, der er som Judas, selvom de ofte kommer galt af sted. Peter var meget impulsiv, hidsig og selvsikker. Det så ofte ud til, at han voldte større problemer end Judas. Frelseren irettesatte ofte Peter. Men hvor var Peter flittig og selvopofrende! Han er et lysende eksempel på, hvad Guds nåde kan gøre for et menneske. Så vidt det er muligt, skal vi behandle andre mennesker, ligesom Jesus behandlede disciplene, da han vandrede sammen med dem og talte med dem.
Betragt jer først og fremmest som missionærer blandt jeres medarbejdere. Det kræver ofte både tid og kræfter at få et menneske til at tjene Kristus. Der bliver glæde hos Guds engle, når en synder omvender sig. Tror I, at de engle, som våger over disse sjæle, glæder sig, når de ser, hvor ligegyldigt de bliver behandlet af mennesker, som kalder sig kristne? Hvem af os ville blive frelst, hvis Jesus behandlede os, som vi ofte behandler hinanden?
Vi skal huske, at vi ikke ved, hvad der bor i et menneskes hjerte. Vi ved ikke, hvad der har fået mennesker til at begå de handlinger, som vi anser for at være forkerte. Der er mange, som ikke har fået en ordentlig uddannelse. De har en dårlig karakter. Den er både hård, kroget og fuld af knaster. Men Kristi nåde kan forvandle disse mennesker. Vi må aldrig skubbe dem til side eller få dem til at tabe modet eller fortvivle ved at sige: »I har skuffet mig, og nu vil jeg ikke hjælpe jer.« Hvis vi bliver ophidsede og siger nogle få uovervejede ord - nu skal de få, hvad de fortjener - kan vi skære de bånd over, som ville have knyttet vore hjerter sammen.
Hvis man vil overbevise mennesker og rette en alvorlig appel til dem, kan man ikke gøre noget bedre end at være ærlig og tålmodig og bevare sin sindsro, når man bliver provokeret. Hvis du har haft fordele, som andre ikke har haft, bør du tænke over det og altid være klog, forsigtig og mild, når du har med mennesker at gøre.
Når man skal lave et tydeligt aftryk i voks, banker man ikke signetet ned i vokset med fuld kraft. Man trykker ganske forsigtigt signetet ned i det bløde voks og venter, til vokset er størknet. Man bør bære sig ad på samme måde, når man har med mennesker at gøre. Kristendommen skal til stadighed gøre sin indflydelse gældende. Det er hemmeligheden ved dens styrke. For at det kan lade sig gøre, skal de kristne hele tiden vise, at de er i besiddelse af Kristi sindelag. Vi skal hjælpe dem, der begår fejl, ved at fortælle dem om vore erfaringer. Sig til dem, at dine medarbejdere var tålmodige, venlige og hjælpsomme, når du begik alvorlige fejl, og at det gav dig nyt mod.
Vi får ikke at vide før på dommens dag, hvor meget det har betydet for de mennesker, som har opført sig illoyalt, urimeligt og uværdigt, at vi har været venlige og hensynsfulde over for dem. Vi er tilbøjelige til at blive vrede, når mennesker er utaknemmelige og ikke viser sig vor tillid værdig. De skyldige er forberedt på, at vi vil reagere således. Hvis vi bærer over med dem, bliver de overraskede. Det appellerer til deres bedre jeg, og de ønsker at forbedre sig.
»Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet. Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.«
Alle bekendende kristne bør tænke på, at de vil komme i forbindelse med alle slags mennesker, når de skal vidne om deres tro. De vil møde dannede og udannede personer, beskedne og stolte mennesker, religiøse og vantro folk, oplyste og uoplyste personer og rige og fattige. Man kan ikke behandle alle disse mennesker på samme måde, men de trænger alle sammen til venlighed og medfølelse. Det bør have en forædlende indflydelse på vort sind, at vi kommer i forbindelse med andre mennesker. Vi er afhængige af hinanden og knyttet sammen med det menneskelige broderskabs bånd.
Mennesker lærer kristendommen at kende, når de kristne kommer i forbindelse med deres medmennesker. Hvert eneste menneske, som har lært evangeliet at kende, skal lade lyset skinne for de mennesker, som ikke kender vejen til Guds rige. Vi skal lade Kristi ånd hellige vore sammenkomster og lede sjæle til Frelseren ved at dyrke socialt samvær. Kristus skal ikke betragtes som et klenodie, som man gemmer i hjertet. Man skal heller ikke anse dette klenodie for at være så helligt og dyrebart, at ingen andre må glæde sig over det. Kristus skal være en kilde i dem, som skal vælde med vand til evigt liv og slukke tørsten hos alle dem, der kommer i forbindelse med os.