Lignelsen om den fattige, den rige mand, og Lazarus, den fattige tigger der frygtede Gud, fremstilles for verden som en lektie til alle, både rige og fattige, så længe som tiden varer. De fattige fremstilles som dem der løfter deres øjne i helvedet, midt i deres pine og ser Abraham langt væk, og Lazarus i hans skød, - »Da råbte han: »Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.« Men Abraham sagde: »Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines.«