De måler sig med sig selv og sammenligner sig med hverandre. Det værste I kan gøre for dem, er at prøve og beholde dem, selv om de er redaktører eller forlagsledere. Gud er ikke med en sådan person, og I kan ikke med nogen grad af sikkerhed holde fast på ham.En atmosfære af vantro omgiver hans sjæl. De sammenligninger han har gjort, har ledet ham til bedrageri. Han siger til sig selv: Hvis en sådan person får en sådan løn, burde jeg have lige så meget. Han viser klogskab ud over det som loven foreskriver, og tilegner sig midler til eget brug. På den måde røver han af institutionens midler. Gud ser på dette sådan som han så på Akans synd. Han ser at sådanne personer ikke kan lede arbejdet på rette måde. De kan ikke skaffe det til veje som er nødvendigt for dem der arbejder på hårde felter og som må give en del af deres løn for at dække de behov som findes på disse felter. Gud ser ethvert tilfælde, og han vil dømme dem som måler sig selv på den måde, og på selvisk vis sørger for at de får alt det de mener de skal have. - Manuskript 97, 1899.