Ægypterne vovede sig ud på den sti Gud havde forberedt for sit folk, og Guds engle gik igennem deres hær og fjernede hjulene på deres stridsvogne. De blev forpinte. Deres fremkomst blev meget langsom, og de begyndte at få problemer. De huskede på de domme som Hebræernes Gud havde bragt over dem i Ægypten, og tvinge dem til at lade Israel rejse, og de tænkte at Gud ville overgive dem helt i Israelitternes hænder. De besluttede at Gud kæmpede for Israelitterne, og de blev forfærdelig bange, og vendte om for at flygte fra dem, medens "Herren sagde til Moses: "Ræk din hånd ud over havet, så skal vandet vende tilbage over ægypterne, deres vogne og ryttere!" Da rakte Moses sin hånd ud over havet; og havet vendte tilbage til sit sædvanlige leje ved morgenens frembrud, medens de flygtende ægyptere kom lige imod det, og Herren drev ægypterne midt ud i havet. Da vendte vandet tilbage og overskyllede vognene og rytterne i hele Faraos krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i havet; ikke en eneste af dem blev tilbage. Men israelitterne var gået gennem havet på tør bund, medens vandet stod som en mur på begge sider af dem. Og Herren frelste på den dag Israel af ægypternes hånd, og Israel så ægypterne ligge døde ved havets bred. Da så Israel den stor dåd, Herren havde udført mod ægypterne; og folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans tjener Moses."