Ved at forkaste sandheden forkaster menneskene også deres Skaber. Ved at træde Guds lov i støvet fornægter de lovgiverens myndighed. Det er lige så let at lave sig en afgud af falske lærdomme og teorier som at danne sig en afgud af træ eller sten. Ved at give et falsk billede af Guds karakter får Satan mennesker til at opfatte ham på en forkert måde. For mange mennesker er et filosofisk afgudsbillede ophøjet på Jehovas trone, mens den levende Gud, sådan som han er åbenbaret i sit ord, i Kristus og i skaberværket, kun dyrkes af få. Mange gør naturen til deres gud, samtidig med at de fornægter naturens Gud. Afgudsdyrkelse forekommer i dag i den kristne verden lige så virkeligt, som den fandt sted i det gamle Israel på Elias' tid, om end under en anden form. Den Gud, som dyrkes af mange efter sigende kloge mennesker, af filosoffer, digtere, politikere, journalister - som dyrkes af fine selskabeligt dannede kredse, af mange skoler og universiteter, ja, selv af nogle teologiske institutioner - er kun lidet bedre end Ba"al, fønikernes solgud.