Kaldet om at våge og vente
Det argument, som hyppigst blev benyttet af de mennesker, der forkastede adventtroen var, at "ingen kender dagen eller timen." Teksten siger: "Men den dag og time kender ingen, ikke engang himlens engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene." Matt. 24, 36. De, der ventede på Herren, udlagde dette skriftsted på en klar og logisk måde og påviste tydeligt, at modstanderne benyttede det forkert. Kristus udtalte disse ord i sin mindeværdige samtale med sine disciple på Oliebjerget, efter at han havde forladt templet for sidste gang. Disciplene havde stillet dette spørgsmål: "Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?" Jesus omtalte tegnene og sagde derpå: "Således skal I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren." Matt. 24, 3. + 33. Man må ikke lade en udtalelse af Jesus gøre en anden til intet. Skønt ingen mennesker kender dagen eller timen for Kristi komme, har vi dog fået oplysninger, som forpligter os til at vide, når det er nær. Vi er endvidere blevet undervist om, at det er lige så skæbnesvangert for os at lade hans advarsel ude af betragtning, som det var for menneskene på Noas tid at være uvidende om tidspunktet for syndflodens komme. Det samme kapitel indeholder desuden en lignelse, som viser modsætningen mellem den tro og den utro tjener, og som dømmer den mand, der sagde i sit hjerte: "Min herre lader vente på sig." Denne lignelse viser, hvorledes Kristus vil betragte og belønne dem, der våger og forkynder hans komme, og dem, der benægter, at han vil komme igen. "Våg derfor," siger han: "Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan." vers 42. + 46. "Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Åb. 3,3.