Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 7. februar 1893

Søg først Guds rige (konkluderet)

Dem som er mere opsat på at promovere sig og få et godt navn i verden, end at fastholde de rigtige principper, vil forråde hellige sandheder. De vil forkrøble deres egen indflydelse, de vil fordunkle rådene ved deres ord, og få falske beslutninger til at se sunde og rigtige ud. Al den succes og støtte man kan få ved verdslige planer vil kun tjene som en snare for dem, der arbejder ud fra dette princip.   ret

Nogle bilder sig selv ind at en mere lovende tid kommer, hvor Gud vil forsvare sin ære ved at opløfte sin hellige lov. Mange som nu ser på korset som for tungt at bære, tror at de så vil adlyde sandheden, og sejre ved den. Fastholder man retten, er det ikke sikkert, på grund af omstændighederne, at give efter i sin fasthed, eller lære andre at de må give efter med forholdsmæssig sikkerhed. En sådan kurs er ligesom Judas, som solgte sin Herre til hans fjender, i fuld forvisning at Kristus ville udvise sin mirakuløse kraft, og giver hans fjender andre beviser på hans guddommelighed. Judas kom sig aldrig over det han tabte, på grund af hans formastelse. At sætte os selv i en position hvor det ser ud som vi giver efter, er en ny position for dette folk. Det er en ny erfaring, forlader de principper som vi har holdt fast ved, som har gjort os til det vi er i dag, et folk som Gud har givet fremgang, et folk som har hærskarers Herre med sig.   ret

Brødre i forlagsembedet, I som har forbindelse med hellige sager, Gud påbyder jer at være forsigtige hvor I sætter jeres fødder. Han drager jer til ansvar for det sandhedslys, som skal skinne ud med klare og tydelige stråler i verden. Verden vil aldrig kunne hjælpe jer med sine bedrag, at lade jeres lys skinne ud. De står under deres leder, den store bedrager, som arbejder gennem sine menneskeagenter for at fordunkle lyset. Gud kalder på jer til at skinne. Bring jeres lamper omhyggelig i orden, med en intens interesse, tag nådens olie i jeres kar, og hold jeres lamper i orden og brændende, så jeres lys kan skinne tydeligt og klart midt i denne verdens moralmørke. Alle som holder på sandheden bør holde på den i retfærdighed, og påskønne dens værdi og hellighed. De bør spørge efter Guds visdom, så de kan sende dets stråler ud på livets hovedveje og biveje. Hvis vi helliggøres ved sandheden, vil vore sjæle forvanskes af en dyb og blivende fornemmelse af dens betydning, og det vil være vor mad og drikke at adlyde sandheden, og passere det dyrebare lys ud til andre.   ret

Mange som påstår at de tror sandheden har hvilet i teorien, og har ikke mærket nødvendigheden af at forblive i livsvigtig forbindelse med det rene og hellige, som deres liv og inspiration skulle udspringe af. Hvor de skulle have været alvorligt alvorlige i deres bønner til himlen, ydmyge deres hjerter for Gud, har de haft travlt med menneskelige beregninger, menneskelige forestillinger, har ophøjet selvet i stedet for at ophøje Herren. Det er som om de ikke er klar over at det er farligt at forlade sandhedens dyrebare principper. Vi må hele tiden bede for at Gud vil hjælpe os til at blive i sandheden, og ikke vakle for deres principper som ikke er helliget til Gud, eller lade verdslige meninger formes på institutionerne.   ret

Men selvom vi står klippefast på princippet, bør vi være medlevende og lig Kristus i vor omgang med mennesker. Vi bør fortælle folk i sagtmodighed og kærlighed hvorfor vi ikke kan acceptere den pavelige sabbat, fordi det er et særligt vanærende mærke over for Gud, som vi elsker og tilbeder. Men så længe vi helligt overholder Herrens sabbat, er det ikke vort arbejde at påtvinge andre at overholde den. Gud tviner aldrig samvittigheden. Det er Satans arbejde. Men Gud er ophavsmanden til sabbaten, og mennesker må få den som en modsætning til den falske sabbat, så de kan vælge mellem Guds sandhed og fjendens vildfarelse.   ret

Nu er man i gang med at gennemtvinge søndagshelligholdelse, og så længe søndagsspørgsmålet kommer frem, er der en anledning til at vise verden at den sande sabbat er i modsætning til det falske. Herren er langt foran os, han har ladet dette søndagsspørgsmål komme frem til fronten, for at det fjerde buds sabbat kan komme frem for lovgivningsforsamlingerne. Nationens ledende mænd skal få deres opmærksomhed henledt til vidnesbyrdet i Guds ord om den sande sabbat. Hvis vidnesbyrdet ikke omvender dem, er det et vidne der fordømmer dem. Sabbatsspørgsmålet er det store prøvende spørgsmål for denne tid.   ret

Der bør ikke vises større foragt for Skaberen end den foragt der vises på den dag som han har helliggjort og velsignet. Og ligesom Satan med hans menneskeagenter fører en krig imod Gud, ved at ledende mænd træder på sabbaten, og de få som ærer Gud bør vækkes til større iver og alvor for at forsvare den. Kaleb’er må presses frem til fronten. Jo større foragt der samler sig mod loven, des stærkere må vor kærlighed være for den, og des alvorlige må vi være for at ophøje den. ”Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Ef.6,13. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.”   ret

Profeten Esajas siger om dem der forsvarer Guds sandhed: ” Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure”. Hvad er dette? ”Det fjerde buds sabbat. Hæv det ud med pen og med stemme og udbasuner sandheden på enhver mulig måde. ”Da kaldes du »murbrudsbøder«, »genskaber af farbare veje«” ”Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet.”   ret

Der er et arbejde at gøre for dem, der ser det fjerde buds sabbat trådt ned. De skal give den, den ophøjede position som den fortjener. Esajas siger om Kristus og hans efterfølgere: ”Den herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra Herren, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger, give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie; lovsang for modløst sind. Man kalder dem retfærds ege, Herrens plantning til hans ære. De skal bygge på ældgamle tomter, rejse fortidsruiner, genopbygge nedbrudte byer, der fra slægt til slægt lå i grus.”   ret

Det er det arbejde der nu skal gøres på jorden. Dem som lever i overtrædelse af Guds hellige lov, vil ikke finde sandheden velkommen. Når det gøres tydeligt at søndagen er en falsk sabbat, funderet i det syndige menneskes magt, vil de sige et tydeligt sprog der ikke man misforstås: ”Vi ønsker ikke at kende dine veje, O Herre.” Andre vil sige ligesom Farao: ”Hvem er Herren at jeg skal adlyde hans røst?” Men på trods af al modstand bør vi holde banneret for Guds bud og Jesu tro højt. Det tager begge byrderne op for budskabet til denne verden.   ret

Vi behøver guddommelig visdom og dygtighed, så vi kan udnytte alle de anledninger som Gud giver os, til at berede sandheden. Selvom Satan gør mesterlige anstrengelser for at undertrykke sandheden, må vi stå fast på vore principper, genspejle lys til verden. Vi bør foruroliges over den mindste nedtyssen af stemmer, som proklamerer den tredje engels budskab. Denne engel repræsenterer Guds folk, som giver den sidste advarsel til verden. Lad ikke menneskers frygt, ønsket om beskyttelse, få lov til at opsluge himlens lys. Skulle sandhedens vagtfolk nu undlade at støde advarslen ud, ville de være deres stilling uværdig som lysbærer for verden; men falder standarden ud af deres hænder, så vil Herren oprejse andre, som vil være trofaste og loyale.   ret

Det vil kræve moralsk mod at udføre Guds arbejde uforfærdet. Dem som gør dette kan ikke give plads til egenkærlighed, til selviske hensyn, mål, kærlighed til magelighed, eller ønske om at undgå korset. Vi skal befalet at ”råbe højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen”. Skal vi arbejde på at Guds navn prises på jorden? Skal vi adlyde hans stemme, eller skal vi lytte til den glatte stemme fra den onde, og blive lullet i en fatal søvn, lige på randen til den evige virkelighed? Sandheden er alt for os, eller også intet. Lad dem som ønsker at gøre et navn i verden, gå sammen med verden; men lad dem som vil tjene Gud, adlyde Gud, og ikke mennesker. Den kristne verden involveres i den store kamp mellem tro og vantro. Alle vil tage side. Nogle kan tilsyneladende ikke involvere sig i kampen på den ene side. De kan ikke se ud som om de tager sider imod sandheden, men de vil ikke komme frimodigt frem for Kristus, af frygt for at miste ejendomme eller lide skam. Alle disse regnes for Kristi fjender; for Kristus siger: "Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder."   ret

Uddannede mænd får konservative traditioner, og fra fortidens store mænds skrifter, er der ikke sikre vejledninger for os i disse sidste dage; for den store kamp er foran os, i en verden vi aldrig har set før. Dem som ikke har gjort en del i dette arbejde i fortiden, må bevæge sig med stor forsigtighed, for at antage eller afvise det som de får som sandhed. De behøver at trænge meget dybere ned end deres begrænsede åndelige kundskab, eller deres nuværende vaner eller meninger vil lede dem til dette. Ingen af os er sikre, hvis vi ikke lever for at se Ham, der er usynlig, endog med den tidligere erfaring til arbejde, og vi er visselig ikke sikre, hvis vi ikke har haft denne erfaring. Daglig, hver time, må vi sættes igang af bibelsandhedens principper – Guds retfærdighed, barmhjertighed og kærlighed. Han som vil have moralsk og forstandsmæssig styrke må trække fra den guddommelige kilde. Spørg ved hvert beslutningspunkt: ”Er dette Herrens vej?” Rådfør dig med en åben bibel foran dig, af helliggjort fornuft og god samvittighed. Dit hjerte må bevæges, din sjæl berøres, din fornuft og forstand vækkes, af Guds Ånd; og så vil de hellige principper i Guds ord åbenbares og give lys til sjælen. Den sande visdoms- og dydigheds- og kraftskilde er Golgatas kors. Kristus er vår tros ophavsmand og fuldender. Han siger: ”Uden mig kan I intet gøre.”   ret

Lad ingen forsøge at omgå Guds arbejde i nogen af dens grene med hans egen styrke; for gør han dette, vil frugten ikke opnå varighed til evigt liv. Det ser ud til at han bygger et grundlag, men han sætter træ, hø og halm på det, - materialer som vil fortæres Vore ideer må være ophøjede. Løft ham op, Golgatas menneske, lad sjælens sprog være: ”Han må blive større, jeg må blive mindre.” Det er meget hårdt for selvet at indtage en underordnet plads. Det løfter sig selv op på mange måder, og kører uden Kristus, arbejder uden bøn og indvielse. Menneskers visdom er tåbelighed; men mange har ikke set det endnu . De danner forbindelser med personer der ikke er mere ydmyge og helligede end dem selv. De rådgiver og planlægger med dem, og antages deres planer, vil det visselig lede bort fra den rette sti. Deres selvtilstrækkelighed er stor, de mærker ikke bønnens nødvendighed for hvert skridt. De dømmer efter øjets syn, og ørernes hørelse, men har ikke den dømmekraft som Gud giver, som ville sætte dem i stand til at se under overfladen. De begunstiger dem, som ikke burde begunstiges, og vender sig fra dem som burde finde hjælp og trøst og retfærdighed i deres hænder. Hvilken regering er vi under? Vi må træffe et afgjort valg enten at være under Satans regering, eller under Hans regering som Johannes så, da han sad på øen Patmos, som havde ”forberedt sin trone i himlene, og hvis ”rige regerer over alle.”   ret