Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 26. maj 1885

Et kors at acceptere sandheden

Guds sandhed har aldrig været populær i verden. Det naturlige hjerte er altid i strid med den guddommelige lære. De som adlyder Gud vil verden aldrig elske og ære. Da den Store Lærer gik blandt menneskenebørnene kunne disse ord høres fra hans læber: ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!” Ja vi må følge vort eksempel. Søgte han efter menneskers ros og ære? Oh, nej! Himlens Majestæt, herlighedens Konge, forlod sine rigdomme og gland, sin ære og herlighed, og nedlod sig til et fattigt og skamfundt liv, for at frelse syndige mennesker. ”For at få den glæde, der ventede ham, udholdt [han] korset uden at ænse skammen”.   ret

Skal vi da søge verdens herlighed og ære? Jeg takker Gud for at vi kan fraskrive os verdens kærlighed, hjertets stolthed, og alt som fører til afgudsdyrkelse, for at kunne blive Golgatamenneskets efterfølgere. Jeg bringer jer, mine brødre og søstre, hans selvfornægtende kærlighed. Hvorfor er vi så følsomme over for prøvelser og skam, for nederlag og lidelser, når vor Herre giver os et eksempel? Hvem ønsker at gå ind til deres Herres glæde, når de ikke vil tage del i lidelser? Hvad sker der? Vil ikke bære den lidelse og skam som Mesteren bar så uselvisk for ham! Skal tjeneren kvie sig ved et opofrende liv, hvorved han kan få evig lykke i Guds paradis? Mit hjertes sprog er: ”Lad mig få del med Kristus i hans lidelser, så jeg til sidst kan få del med ham i hans herlighed.”   ret

De som ikke elsker Gud vil ikke elske Guds børn. Lyt til Kristi ord: ”Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer.” ” Salige er I, når folk hader jer og udstøder jer og håner jer og forkaster jeres navn som ondt for Menneskesønnens skyld. På den dag skal I fryde jer og springe højt af glæde; thi se, jeres løn er stor i Himmelen.” ”Men ve jer, I, som er rige, thi I har allerede fået jeres trøst.” I Johannesevangeliet læser vi: ”Dette byder jeg jer, at I skal elske hverandre. Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, så ville verden elske sit eget; men fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Kom det ord i hu, som jeg har sagt jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres.” I sin bøn for sine disciple lige før sin korsfæstelse, sagde Jesus: ”Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.”   ret

I brevet til romerne, formaner Paulus sine brødre, ved Guds nådegaver, at de skal bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. ”Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje”. Jakob spørger: “Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?” Og han erklærer: ”Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.”   ret

Mange er i fare for at lide troens skibbrud. De føler at det er nedladende for dem at få en upopulær tro; og når de antager sandheden, søger i de i høj grad, at tilbageholde verdens ånd. Dette kan de ikke; for venskab med verden er fjendskab med Gud. Paulus siger: "Søger jeg at »tækkes mennesker«? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg ikke Kristi tjener." Vor Frelser vil ikke acceptere mindre en hele hjerte, hele hengivenheden. De som ønsker at leve sådan at de undgår bebrejdelser, søger en højere position end deres lidende Herre, da han var på jorden; og da de var i gang med dette, adskilte de sig fra deres Fader i himlen, udvekslet hans kærlighed med det som ikke er værd at nå.   ret

Nogle føler at de har gjort ofre for at adlyde sandheden, skønt de ikke har modtaget og praktiseret den enkle sandhed; de har ikke givet efter for deres stolthed, deres kærlighed for den ikke-troendes verdens bifald. De erkender ikke vigtigheden af at adlyde buddet, "Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer." Jeg frygter for disse personer; jeg er bange for at deres fødder vil skride, så de ikke vil vandre på den ydmyge, lige og snævre vej, som fører til evigt liv i herlighedens rige. De ser fortryllelserne i dette liv. Men Jesus prøver at vinde dem fra verden, ved at give dem himlens tillokkelser. Han siger: ”I kan ikke få mig og verden. Hvilket vælger I? Vil I ofre Ham der døde for jer, og ofre ham for livets stolthed, for denne verdens rigdomme? Vælg mellem mig og verden; for verden har ikke del i mig.”   ret

Forfængelighed er et af vore faldne naturs stærkeste principper; og Satan appellerer hele tiden denne succes. Der er ikke mangel på personer, som er parat til at hjælpe den store fjende med hans sjælsødelæggende værk, når han smigrer dem med deres evner og indflydelse, som de kan få i samfundet, og driver de i en stor medynk for dem, at forene deres interesser med dem som et folk i ydmyg tro. Det er rigtigt at de mange der har indflydelse, ikke vil ofre deres verdslige ærgerrighed, og skiller sig af med sin kærlighed til verden, og vender deres fodspor til den snævre og ydmyge sti, som verdens Genløser rejste på. De betragter deres talenter og indflydelse som for værdifuld til Guds sag, - for dyrebar at blive brug på at ære Giveren. For de timelige fordele de får, må de ofre varige rigdomme. De vender sig fra Herrens anerkendelse, for at få menneskers smigre, Herren som er himlens Jordens skaber, og forspilder al ret og ære som kommer ovenfra.   ret

Hvor få som påskønner Jesu velsignelser er kommet i deres rækkevidde, ved hans uforlignelige liv og hans forsmædelige død. Paulus siger: "Thi ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, som frelses, er det en Guds kraft. Thi der står skrevet: »Vismændenes visdom vil jeg lægge øde, og de kloges klogskab vil jeg gøre til intet." "Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud."   ret

Der vil være et fast princip i det fornyede hjerte om at adlyde Guds vilje, fordi der er en kærlighed for det som er retfærdigt, godt og helligt. Sindet vil være et åbent medium, som hele tiden får lys, nåde og sandhed ovenfra, og viderebringer disse velsignelser til andre. Den kristnes liv er ikke goldt; han har sine frugt til hellighed, og afslutningen er evigt liv. Men mange står og halter mellem to anskuelser, beslutter sig ikke om de vil tjene Gud eller verden. De gør sig ingen tanker om Guds ydmyge arbejde, og deres indflydelse udøves i en forkert retning. Af dem som bekender sandheden, har kun nogle få erfaring med dens helliggørende indflydelse på hjertet. Deres lydighed og helligelse er ikke i overensstemmelse med deres lyd og privilegier. De erkender ikke nødvendigheden af at hvile på dem og vandre som lysets børn og ikke som mørkets børn. Til alle disse vil jeg sige: Vend dig fra menneskers meninger til loven og vidnesbyrdet. Luk alle verdslige betragtninger ud. Gør din beslutning for evigheden. Afvej beviserne i denne vigtige tid.   ret

Vi kan ikke forvente at undgå prøvelser og pinsel når vi følger vor Frelser; for han har tydeligt sagt os at vi skal lide forfølgelse. Men jordiske interesser må sættes efter de evige; for de kan ikke sammenlignes med Kristi holdbare rigdomme. ”Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?”   ret

Kære brødre og søstre, bild jer ikke ind at alle forhindringerne i jeres verdslige velstand vil fjernes, hvor I giver jer hen til upopulær sandhed. Satan fortæller jer dette; det er hans sofisteri. Men hvis Guds velsignelser hviler på jer, vil I få fremgang; hvis I vender jer I vender jer fra ham, vil han vende sig fra jer. Jesus kender alle jeres mangler, og han har efterladt sig overmådelige vide og dyrebare løfter. Han siger: “Der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.” ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” ”Gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.”   ret

Dette er dyrebare løfter. Kan du ikke stole på dem? Har du ikke ubetinget tillid, vidende at Han er trofast som har lovet? Lad din skælvende tro gribe Guds løfter. Læg hele din vægt på dem, i urokkelig tro; for de vil ikke og kan ikke svigte.   ret