Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. november 1882

Verdenskærlighed

I sin bjergprædiken formanede vor Frelsere sine efterfølgere: “Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.” Bemærk at dem som samler sig skatte i himlen gør det for sig selv; derved imødeser de deres egne interesser. Dem som samler sig skatte på jorden, vil samle deres interesser og hengivenhed her. De opdyrker en kærlighed for penge, for huse og lande, indtil det optager sindets og legemets kræfter; deres kærlighed for verdslige ejendomme er større end deres kærlighed for de sjæle Kristus døde for. Denne verdens gud forblinder deres øjne, så at evige ting ikke værdsættes.   ret

De store førende fristelser som overøser mennesker, modstod Kristus i fristelsens ørken. Der besejrede han egenhændigt den listige og snu fjende, og overvandt ham. Den første store fristelse var at give efter for appetitten; den anden var formastelse, den tredje kærlighed til verden.   ret

Verdens troner og kriger og æren fra dem, blev givet til Kristus, hvis han ville bøje sig ned for Satan. Aldrig vil et menneske blive prøvet med så kraftfulde fristelser, som Kristus kom ud for. Satan kom med verdslig ære, velstand og livets fornøjelser, og bragte dem i det mest tiltrækkende lys for at lokke og bedrage. ”Alt dette,” sagde han til Kristus, ”vil jeg give dig, hvis du vil tilbede mig.” Kristus afviste den listige fjende, og kom sejrende ud.   ret

Satan har bedre succes med at nærme sig mennesker. Han hvisker: ”Alle disse penge, al denne vinding, dette land, denne magt ære og rigdomme vil jeg give dig.” For hvad? Han betingelser er generelt at renheden skal opgives, samvittigheden sløves og give efter for selviskhed. Når man helliger sig verdslige interesser, modtager Satan den hyldest som han spørger om. Døren lades åben for ham for at gå ind som han behager, med hans onde utålmodighed, egenkærlighed, stolthed, havesyge, list og hele registeret af syndige træk der følger med. Mennesker fortrylles og forlokkes forræderisk til ruin. Hvis vi selv overgiver os til hjertes og livets verdslighed, så er Satan tilfreds.   ret

Kristus overvandt Satan, viste os hvordan vi kan vinde sejr. Kristus modstod Satan med Skriften. Han kunne ty til sin eget guddommelige kraft, og brugt sine ord; men han sagde: ”Der står skrevet, mennesket skal ikke leve af brød alene, men af ethvert ord der udgår fra Guds mund.” Med den anden fristelse sagde han ”Der stor atter skrevet, Du skal ikke friste Herren din Gud.” Kristi eksempel er sat foran os. Hvis de hellige Skrifter blev studeret og fulgt, ville den kristne være styrket når han møder den listige fjende; men Guds ord forsømmes, og ulykke og nederlag vil følge efter.   ret

”Hvad gavner det menneske, om han vinder hele verden, og bøder med sin egen sjæl? Eller hvad skal et menneske give som vinding for sin sjæl?” Mange sælger deres sjæle på et billigt marked. Ingen kan tillade sig at gøre dette store offer. Gud har betroet talenter til vor forvaltning. Han har givet mange talenter med midler og med indflydelse. Hvis de vil udnytte den kapital de har fået i hænderne med flid, udholdenhed og iver, kan de vende mange succesrige sjæle fra vildfarelse til retfærdighed. Disse sjæle vil arbejde for andre, og derved vil indflydelser og midler hele tiden vokse og fordobles i Mesterens sag. Hvis Kristi bekendende efterfølgere vil involvere sig i hans tjeneste med samme alvor som de udviser for at skaffe sig ejendomme, hvilket arbejde måtte der da udføres for at udbrede Genløserens rige!   ret

Dem som har en lille kapitel, helliggjort ved Guds kærlighed, kan gøre godt for Mesteren; men de som er hurtige, og har skarpe tanker kan udnytte dem i hans arbejde med store resultater. Pakkes de ind i en serviet, og skjule dem i jorden, og berøves Gud for de talenter han har betroet dem, er det en stor fejl.   ret

Vi er på prøve. Mesteren kommer for at undersøge hvordan vi har handlet, han vil spørge hvilken nytte der er af de talenter der er lånt os. Mine brødre og søstre i troen, har i gjort hvad I kan for at oplyse menneskenes sind om sandheden, eller har I ikke fundet tid fra jeres forretningsbyrder og forviklinger, som I helliger dette arbejde? Det er en forbrydelse at bruge Guds gode gaver, for at forklejne fysisk styrke, og splitte jeres hengivenhed fra Gud. ”I kan ikke både tjene Gud og mammon.” I kan ikke elske denne verden, og elske Guds sandheder. ”Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.” ”Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.”   ret

Vi I samle jordiske rigdomme sammen for at blive ødelagt ved den store kæmpebrand, eller vi I bruge jeres bemidlede og indflydelsesrige talenter til Guds ære, og sende de rigdomme I har til himlen? Kæmpebrande og ulykker på hav og land som har hjemsøgt vort land, er blevet sendt som en advarsel for det som er ved at komme over verden. Gud vil vise menneskebørnene at han kan tænde en ild over deres afguder, som vand ikke kan slukke. Den store kæmpebrand er lige foran os, hvor alle livsværker vil blive fortæret. Men den skat der samles i Himlen vil være sikker. Ingen tyv kan nærme sig den eller ild udslette det.   ret

Når de unge mand kommer til Kristus og siger: »Mester! hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?« bad Jesus ham at holde budende. Han vendte tilbage med svaret: »Det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom; hvad mangler jeg endnu?« Jesus så kærligt på den unge mand, og udpegede nøje hans mangel i at holde budene. Han elskede ikke sin næste som sig selv. Kristus viste ham sin sande karakter. Hans selviske kærlighed til rigdomme var den mangel som ville udelukke fra ham himlen om den ikke blev fjernet. »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!« Kristus ville have ham til at forstå at der ikke krævedes noget mere af ham end han selv havde erfaret. Alt hvad han bad om var at han skulle følge hans eksempel.   ret

Kristus forlod rigdommene og herlighed, og blev fattig, at mennesker ved hans fattigdom kan blive gjort rige. Han forlanger nu for disse rigdommes skyld at opgive jordiske ting, og sikre sig himlen. Kristus vidste at når hengivenheden ligger til verdslige rigdomme, ville de drages bort fra Gud; derfor sagde han til den lovkyndige: ”gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!” Hvordan tog han imod Kristi ord? Blev han glad for at han kunne sikre sig den himmelske rigdom? Han blev meget ked af det; for han havde meget gods. For ham var rigdomme ære og magt. Den store mængde af hans skatte var sådan at en bortskaffelse virkede som en umulighed.   ret

Her er rigdommenes fare for det havesyge menneske. Jo mere han får, des vanskeligere er det for ham at være gavmild. Skulle hans rigdomme formindske var hans liv slået i stykker. Frem for dette, vendte han sig fra den evige løns tiltrækning for at bibeholde og øge hans jordiske besiddelser. Han samler sammen og dynger op. Havde han holdt budene, ville hans verdslige besiddelser ikke have været så store. Hvordan kan han, planlæge og stræbe for sig selv, og elske Gud af hele sit hjerte, af hele sit sind, og af al sin styrke, og sin næste som sig selv? Havde han delt ud til fattiges behov, og velsignet sine medmennesker med en del af sine midler, som deres mangler krævede det, ville han have været langt lykkeligere, og ville have fået en meget større himmelsk rigdom, og mindre af jorden at sætte sin hengivenhed til.   ret

Kristus forsikrede den unge mand som kom til ham, at hvis han ville adlyde kravene skulle han få en skat i himlen. Dette verdenselskende menneske var meget sorgfuld. Han ønskede himlen, men han ønskede at bevare sine rigdomme. Han fraskrev sig evigt på grund af kærlighed til penge og mangt. Oh, hvilket ynkeligt bytte! Hvor mange går den samme vej, men som bekender at holde Guds bud. Under deres første erfaring glødede deres hjerter med kærlighed for sandheden; deres tanker var optaget af at studere Skrifterne; de så ny skønhed i alle linjer. Så spirede den gode sæd der var sået i hjertet op og bar frugt til Guds ære; men efter en tid, kvalte dette livs bekymringer og rigdommenes bedrag Guds ords gode sæd, der var sået i hjertet; og de fik ikke frembåret frugter. Sandheden kæmper for overherredømme, men dette livs bekymringer og kærlighed til andre ting kan vinde sejr. Satan søger gennem denne verdens forlokkelser at lænke dem, og lamme deres moralske kræfter, så de ikke har nogen fornemmelse for Guds krav på dem.   ret

Derved bliver kærlighed til vinding til en herskende lidenskab for mange. De bliver slaver af denne verden. Selviske interesser er dominerende. Deres eksempel fører andre bort fra sandheden. I deres bekendelse har de sagt til verden: “Vort borgerskab er ikke her, men der oppe,” medens deres gerninger proklamerer at de er jordens beboere. Guds ord erklærer at dommens dag skal komme som en snare over alle dem der bor på jorden. Deres bekendelse er kun en forhindring for andre sjæle, - et falsk lys lokker dem til udslettelse.   ret

Kristus betroede talenter til sine tjener, og påbød dem at: Udnytte disse indtil jeg kommer. Når Mesteren kommer, og alle drages til regnskab for deres brug af de talenter de har fået betroet, hvordan skal de så stå undersøgelsen? Hvem vil være forberedt på at give Mesteren sine talenter dobbelt tilbage, vise at de er retsindige såvel som trofaste og udholdende medarbejdere i hans tjeneste?   ret

Gud tager os som sine skyldnere, og også som skyldnere over for vore medmennesker, som ikke har lys og sandhed. Paulus siger: ”Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld.” Gud har åbenbaret Paulus sin sandhed, og derved gjort ham til skyldig over for dem som var i mørke, for at han skal oplyse dem. Gud har givet os lys, ikke til at skjule under en skæppe, men på en lysestage, så alle som er i huset kan få gavn deraf. Vort lys bør skinne til andre, for at åbenbare dem vejen til evigt liv.   ret

Hvordan kan huse og landes værdi sammenlignes med de dyrebare sjæle som Kristus døde for? Vid vor hjælp, kan disse sjæle blive frelst sammen med os i herlighedens rige; men vi kan ikke tage den mindste del af vore jordiske rigdomme med der. Lad mennesker skaffe sig det de kan, og passe på det med al nidkære omhu, som de kan udvise, alligevel udgår befalingen fra Herren, og på nogle få timer kan en brand, som ikke kan slukkes dygtigt nok, udslette et helt livs samlet gods; så de bliver en masse ulmende ruiner.   ret

Vredens svær rækkes ud over et folk som har opirret en retfærdig Guds mishag ved deres stolthed og ondskab. Storme, jordskælv, hvirvelstorme, brand og sværd vil sprede ødelæggelse over alt, indtil menneskenes hjerter svigter dem af frygt, ser efter de ting skal komme over jorden. Vi ved ikke hvor lidt rum der er mellem os og evigheden. Vi ved ikke hvor hurtig vor prøvetid afslutter.   ret

Hvilken nytte har jordiske rigdomme, når livet afslutter her, eller når Kristus kommer til syne? Hvordan vil den velstand som mange har tiltusket sig blive anvendt, kaldes de pludseligt til at afslutte deres prøve tid, og deres røst ikke længere kontrollerer over den? Hvad vil det gavne et menneske om han vinder hele verden, men bøder med sin egen sjæl? Vore midler har ikke større værdi end sand, som kun bruges til at dække de daglige fornødenheder, og velsigne andre og fremme Guds sag.   ret

Gud er ikke glad for at hans tjenere er uvidende om hans vilje, nybegyndere i åndelig forståelse, men kloge i verdslig visdom og kundskab. Vore jordiske interesser kan ikke sammenlignes med vor evige lykke. Gud har et arbejde til os at gøre, der går højere end at skaffe os ejendomme.   ret

Tyngden af Guds vrede vil falde over dem, som har brugt deres tid forkert, og tjent mammon i stedet for deres Skaber. Dem som lever for Gud og for himlen, udpeger livets vej for andre, vil gå fremad og opad til højere og helligere glæder. De vil belønnes med et ”Vel gjort, du gode og trofaste tjener. Gå ind til din Herres glæde.”   ret