Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. december 1885

Til vore missionsarbejdere

Vi er alle medarbejdere under Gud, og vi må alle arbejde forstandigt, nøjsomt og ydmygt. Der er dem som favner over for meget i deres arbejde, og udretter derved kun lidt. Vore må anstrenge os mere koncentreret. Hvert slag tæller. I øjeblikket kan vore prædikanters arbejde ikke udbredes så sikkert, så sandhedens frø spredes over alle vande. Dette gør vore publikationer ganske udbredt; men Gud styrer os, og fornuften siger os på dette trin af dette værk, og med nuværende tilstand af vore finanser, vore prædikanter må være personligt og kortfattet i deres arbejde, følge op om arbejde når det er i gang. Arbejdet i Europa, såvel som i Amerika, er begyndt i det små; men her kan det ledes så det hviler i sig selv. Store midler hvor dette kan udføres ved, vil, når der sættes ind de rette steder af dem der allerede kender sandheden, få den ud til andre medarbejdere som vil være til styrke og støtte i værket. Dette var den måde at den kristne kirke blev oprettet på. Kristus udvalgte først nogle få personer, og bad dem følge ham. De gik ud og opsøgte deres slægtningen og bekendte, og førte dem til Kristus. Dette er den måde vi skal arbejde på. Nogle få sjæle kommer ud og befæstnes i sandheden til fulde, vil, ligesom de første disciple, være medarbejdere for andre.   ret

Under arbejdernes virken burde der være en indbyrdes rådslagning. Ingen skal lange ud med sin egen uafhængige dømmekraft, og arbejde efter sit eget sindelag, medmindre han selv har en ballast at kunne trække på. Vor himmelske Fader sørger for sine børn, og hans nåde er nok i enhver stund det behøves. Men hvis vi anser os selv som tilstrækkelige til at lede Guds værk, og bero på succes i vor egen personlige visdom, til at planlægge, og udføre, må vi vente nederlag og tab; for det vil der visselig komme. Jeg er blevet vist at styringen af værket ikke må lægges i uerfarendes hænder. Dem som ikke har fået erfaringen fra gulvet, er ikke dem der tager store ansvar, selvom de kunne anse sig for kvalificeret til det. Deres brødre kan se mangler der, hvor de selv kun ser fuldkommenhed. Nu star der for meget på spil, og løber for stor risiko med at investere midler fra Herrens pengekasse. Hvis nogen ønsker at gøre eksperimenter, så lad ham få støtte fra hans egne fondsmidler, så hvis der forekommer tab, vil han være den eneste der taber.   ret

Der er ikke så mange medarbejdere; midlerne er ikke overvældende; og arbejdet må tilpasses derefter. Det er ikke Guds plan at der skal trækkes stort ud af pengekassen, for at støtte medarbejderne, og så skal de arbejde på en sådan måde at der ikke kan ses nogen særlige resultater. Vore prædikanter bør ikke føle sig fri til at betale store summer for haller, til at holde møderne i, medens de ikke føler en byrde for at følge op på interessen, med personligt arbejde. Resultaterne er for usikre for at så store udtræk kan forsvares. Jeg kan ikke se at der udrettes så meget ved friluftsmøder. Disse kan holdes ind i blandt, og ved særlige anledninger vil det være det bedste middel til at kunne nå folk på. Men gøres dette til den udbredte arbejdsmetode, vil det ikke give de ønskede resultater. Medarbejderne kan ikke anerkende dette arbejde; møderne vil ikke bestyrke prædikantens arbejde. Mangel på både mænd og midler på det tidspunkt vil ikke berettige vore brødre til at gøre den slags arbejde. Byrden skal nu overbevise sjæle om sandheden. Dette kan bedst gøres ved personligt arbejde, og bringe sandheden ind i deres hjem, bede med dem, og åbne Skrifterne for dem.   ret

De som gør dette arbejde bør være ligeså omhyggelige med at ikke stivne i deres arbejdsplaner, sådan som prædikanter der arbejder bag talerstolen gør. De bør hele tiden kunne lære. De må have en samvittighedsfuld iver for at få de højeste kvalifikationer, og blive gode mænd i Skrifterne. De bør ikke samle sig dyre møbler og blive til fast inventar på noget sted; for de ved ikke hvor hurtigt de kan kaldes ud på andre arbejdsmarker. De bør ikke samle sig byrder omkring sig, så at deres tanker og tid vil optages af at betjene borde; men de bør gøre til vane at studere omhyggeligt, gøre åndelige aktiviteter, give sig selv til bøn og flittigt Bibelstudium. Mange er skyldige i at komme kort til dette punkt. Guds krav på dem er ikke små. Men de er tilfreds med den begrænsede forståelse, som de har for Skrifterne, og prøver ikke at forbedre både sind og optræden. Alle argumenter i den profetiske historie, alle praktiske lektier som Kristus giver, bør studeres nøje, så de ikke mangler noget. Sindet får styrke, åndedræt og alvor ved aktivitet. Det må have noget at gøre, ellers vil de blive svagt. Det må oplæres til at tænke, tænke i vaner, ellers vil det i stor grad miste sin kraft til at tænke. Lad sindet brydes med de vanskelige problemer i Guds ord, og forstanden vil vækkes grundigt til at frembringe, ikke uordnede prædikener, men dem som vil være friske og opbyggende, og disse vil bringes til gavn for det aktive tankesind.   ret

Kristi tjenere må møde den højeste standard. De er opdragere, de bør være velbevandret i Skrifterne. Så vil de ud fra deres egen erfaring føle nødvendigheden at bruge mindre tid på prædikener, og mere tid på at uddanne dem, som de arbejder for De vil undersøge hvordan dette personlige arbejde er interessant, og indprente alle med nødvendigheden af at ransage Skrifterne for sig selv. Studiet af Bibelen belaster medarbejderens sind, styrker hukommelsen, skærper forstanden mere end studiet af alle de emner filosofien favner. Bibelen indeholder kun sandhed som renser sjælen, og er den bedste bog til intellektuel kultur. Den værdig enkelthed som den håndterer vigtige læresætninger med, er præcis hvad alle unge og enhver medarbejder for Kristus behøver at lære ham, hvordan frelsens hemmeligheder skal bringes til dem som er i mørke.   ret

Sindet må være aktivt for at opfinde de bedste måder og midler til at nå folk ved siden af os. Vi bør ikke være vidtrækkende, uden at tænke på omkostningerne. Der er enkeltpersoner og familier nær os, som vi bør arbejde personligt for. Ofte lader vi gå forbi som er inden for vor rækkevidde, for at gøre et arbejde på afstand fra os, som er mindre håbefuldt, og derved kan vor tid og midler gå tabt på begge steder. Medarbejdernes studie bør nu være at lære at håndtere indsamlingen af sjæle i evangeliets fangenet. Vor sag kæmper med armod, fordi vi prøver at gøre så meget. Sandhedens banner plantes i alle lande og blandt alle folk; og enhver medarbejder bør således prøve at forme sit arbejde får at få hurtige resultater. Han bør huske på at han er lysbærer fra Gud, til verden, og bør uddanne dem som tager imod sandheden i sine hænder, så de vil blive lysbærer for andre. Dette vil kræve forbøn og ligeså meget studium og alvorlig bøn. På dette punkt i vort værks historie må vi sprede os over et stort territorium, udbrede vore bestræbelser, brug for tid og hukommelse, og bruge al vor tid og penge, og dog får lidt frugt til at vise vort arbejde – få sjæle som vil hjælpe med at støtte arbejde med deres indflydelse, deres møje og deres midler.   ret

Der må være en fast opsætslighed fra vore medarbejderes side, til at bryde med folks fastlagte vaner, uanset om det er nødvendigt for Guds værks fremme. Værket kan være lige så langt fremme i Europa, som dem der har grebet sandheden, ikke var knyttet nationaliteternes vaner og skikke. De beder for at vore prædikanters arbejde må tilpasses disse skikke fordomme, ellers vil der ikke udrettes noget. Dette har været en bydende indflydelse på værket fra dets begyndelse. Der er gjort anstrengelser for at tilpasse sig engelske skikke, at spise og drikke på engelsk, og klæde og sove på engelsk, har kompliceret arbejdet, og nu er vi flere år bagud, end vi kunne. Det at bindes op af franske skikke og tanker har forhindret arbejdet i Frankrig. Mit hjerte skælver når jeg hører vore brødre sige: Disse forstår ikke hvordan man arbejder for disse nationaliteter. Ved Gud ikke hvad disse folk behøver? og vil han ikke vise sine tjenere til rette? Er sandheden ikke den samme? Er Bibelens lære ikke den samme? Lad Gud give sine budbringere ordet at tale, og hans velsignelser vil ikke svigte, med at følge deres arbejde.   ret

Når der sendes missionærer til fjerne lande, skal de mænd der udvælges, være sparsommelige, som ikke har store familier, og som erkender den korte tid, og det store arbejde der udrettes, vil ikke fylde deres hænder og huse med børn, men vil holde sig selv fri fra alt som vil adskille deres sind fra deres ene store arbejde. Hvis hustruen er helliget for sagen, og får lov til det, kan stå ved sin mands side, og udrette ligeså meget som han. Gud har velsignet kvinden med talenter og bruger dem til hans ære ved at bringe mange sønner og døtre til Gud; men mange som kunne være gode medarbejder, holdes hjemme for at sørge for deres små. Vi mangler missionærer som missionærer i ordets fuldeste forstand, som lægger selviske hensyn til side, og lader Guds sag komme først; og som, arbejder med øjnene rettet mod hans ære, vil holde sig selv som parate mænd som går derhen hvor han byder, og arbejder på alle måder for at udbrede sandhedskundskaben. Mænd som har deres hustruer der elsker og frygter Gud, som kan hjælpe dem med arbejdet, behøves på missionsmarken. Mange som har familier går ud for at arbejde, men de giver ikke sig selv helt til værket. Deres tanker er splittede. Hustru og børn drager dem selv fra deres arbejde, og holder dem ofte borte fra de marker, som de kunne indtage hvis de ikke så dem tæt ved deres hjem. Lad missionærer være missionærer; lad dem forlade deres egne og deres hustruers hjælper og hjerter frie, tage deres hjem med sig hvor de går, og et stort værk vil udrettes.   ret

Vore missionsarbejdere må lære at spare. Den største beholdning vil, selvom den får meget og levende kildevæld, vil dog ikke kunne dække deres behov, hvis der er lækager tømmer forsyningen. Det må ikke overlades ikke overlades til nogen at afgøre om en bestemt mark har ret til stort arbejde. Hvis medarbejderne på en mark indretter arbejdet så det medfører store omkostninger, baner de vej, til andre vigtige marker, - marker som medfører stort udlæg, - kan ikke indtages. Vore yngre medarbejdere må være tilfredse med at arbejde på deres måde blandt folk langsomt og sikkert, under de mere erfarne medarbejderes rådgivning. Mange gør sig for store tanker. En ydmyg arbejdsmetode vil vise gode resultater. Det er opmuntrende at se de unge går ind på missionsmarken, og opliste al deres iver og varme for værket; men de må ikke få lov at styre det selv, og holde Guds sag betynget i gæld. Uerfarne hænder må ikke få betroet store skibe til at styre, for ellers vil de gå ned. Alle bør kæmpe klog sammen med en ledelse og alvorligt arbejde, og samle nok til at dække deres egne udgifter. De bør arbejde på at det kan støtte sig selv, og lære folk at stole på sig selv.   ret

På alle nye arbejdsmarker må man være tålmodige og udholdende. Bekymrer dig ikke om små begyndelser. Det er ofte det ydmygeste arbejde der udretter største resultater. Enhver medarbejder må arbejde til stadighed, udholdende og målrettet. Vi må komme tæt på vore medmennesker i vort arbejde. Normaltbegavede mennesker kan udrette mere ved personligt arbejde fra dør til dør end ved at sætte sig selv på populære steder, med store omkostninger, eller ved at gå ind i haller og prøve at råbe forsamlingen op. Personlig indflydelse er en magt. Jo mere direkte arbejde for vore medmennesker, des større godt vil der udrettes. Deres tanker som er tæt knyttet, indprentes ved usynlig indflydelse. En kan ikke stå bort som en skare og sende sin røst ned til mennesker, og bevæge dem, som om han kommer i tæt forhold til dem. Jesus forlod himlen og kom til vor verden for at frelse sjæle. Du må komme nær til dem, som du arbejder for, så de ikke blot kan høre den stemme, men trykke din hånd, lære dine principper, og se din sympati for dem. Hvor du end kan komme til kaminen, så spor vej til at komme der. Tag din Bibel og åben de store sandheder for dem. Din fremgang vil ikke afhænge dine store kundskaber og færdigheder, men af dine evner til at finde vej til deres hjerter. Når man bliver social og kommer tæt til dem, vil deres tankebaner ændres, hurtigere end ved de bedste prædikener. Kristi præsentation af familien, ved ildstedet, og små samlinger i private hjem, har større succes med at sikre sjæle til Jesus, end prædikener der gives i fri luft, til en bevægende skare, eller endog i sale eller i kirker. En ny tale eller prædikener kan få tankerne på en tankebane som vil, selvom andre påvirker så de kan får dem, resultatet af omvendelse; men dette sker sjældent. Vi kan ikke tillade os at arbejde under så usikre resultater.   ret

Der er et stort arbejde at gøre, og den enkelte medarbejder kan udrette mere ved at arbejde på en ydmyg måde end ved at pådrage sig store udgifter. Der kan være tidspunkter hvor større indsatser er efter Guds orden. Hvis kirker og sale åbnes for nogen af medarbejderne, og der er et ønske om at lytte, bør de gribe anledningen og gøre det bedste de kan. Vi har ingen store mennesker blandt os, og ingen behøver at gøre sig til noget de ikke er, bemærkelsesværdige mennesker. Det er ikke klogt for en enkeltperson at slå ud som om han havde store talenter, som han havde en Moody eller en Sankey, og gøre et stort udlæg af midler. Vore medarbejdere må lære at bruge midlerne klogt, ikke kun i deres arbejde for at fremme sandhedens sag, men også i deres eget hjems udgifter. De bør sætte deres familier der hvor der kan sørges for dem, med så små udgifter som det er muligt. Donationer og testamenter kommer ikke til vore folk, sådan som det sker i andre trossamfund; og dem som ikke har uddannet sig selv til at leve med midler, vil visselig gøre dette nu eller tage et andet arbejde. Deres levevaner må være nøjsomme. De må ikke bruge penge på ting som ikke er absolut nødvendige. Sparsommelighed må være reglen for enhver medarbejder. Hvis han ikke har sparsomme vaner, må han lære denne lektie straks. Alle bør lære hvordan de fører regnskab. Nogle undlader dette som ikke væsentlig; men det er forkert. Alle udgifter bør bogføres nøje. Der er noget som mange af medarbejdere må lære.   ret

Vi bør ikke lade vanerne blive løsslupne og sendrægtige, når vi er involveret i Guds værk. Alle bør være nøjeregnende, skarpe forretningsmænd med sin sag. Med lidt mere undersøgelse og punktlighed, kan der spares megen tid ved vore konferenseforetningsmøder, og mange fejltagelser vil undgås. Alt som har en relation til Guds værk og arbejde, må være lige så nær fuldkommenhed, som menneskers hjerner og menneskers hænder kan gøre det. Gud er ikke tilfreds med den nuværende manglende orden og præcision blandt dem der fører forretning i hans sag. Han vil at tingene gøres med ligeså megen orden, som kunne ses tidligere, da hans helligdom blev ordnet, og med Israels hære. Her blev der ikke gjort noget forsømmeligt og forkludret arbejde; for døden ville være straffen.   ret

Mine tjenende brødre, tro ikke at det eneste arbejde I kan gøre, den eneste måde I kan arbejde for sjæle på, er at give prædikener. Det bedste arbejde I kan gøre er at undervise, og uddanne. Hvad enten I får en anledning til at gøre dette, så sid ned med nogle familier og dem stille spørgsmål. Så besvar dem tålmodigt og ydmygt. Fortsæt med dette i forbindelse med jeres mere offentlige virksomhed. Prædik mindre og uddan mere ved at holde Bibellæsninger, og bed med familier og små grupper. Hvis I, som Guds tjenere, gør hvad I kan i kærlighed og frygt, vil jeres anstrengelser være helt acceptable for Mesteren, og der oppe vil I registreres som gode og trofaste, og vil til sidst få fra Overhyrdens læber den himmelske anerkendelse: ”Vel gjort.” Kristiana, Norge, 1.nov.   ret