Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Youth Instructor d. 12. maj 1898

Troens kamp

Der er mange dyrebare løfter i deres skrift, som søger Frelseren tidligt. Salomon siger: ”Tænk på ding skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: »i dem har jeg ikke behag!« Gud erklærer: ”Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.” Israels store hyrder siger stadig: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.”   ret

Mange af de unge har ikke tilegnet sig som et fast princip at tjene gud. De synker sammen, hver gang der kommer en sky på himmelen, og de har ikke kraft til at holde ud. De vokser ikke i nåden. De synes at holde guds bud, men de er ikke guds lov underdanige og kan heller ikke være det. Deres kødelige hjerter må forandres. De må se det skønne i hellighed; da vil de længes efter den, som hjorten skriger efter vand; da vil de elske gud og hans lov; Kristi åg vil blive gavnligt og hans byrde let.   ret

Hvis I, kære unge, styrer jeres fjed efter Herrens befalinger, må I ikke forvente, at jeres sti altid skal være bestrøet med den ydre freds og bekvemmeligheds blomster. Den vej, som fører til den evige dag, er ikke den letteste at befærde, og til tider vil den synes mørk og tornefuld. Men I har den forsikring at Guds evige arme omslutter jer for at beskytte jer fra ondt. Han ønsker, at i skal udvise oprigtig tro på ham og lære at stole på ham i skyggen så vel som i solskinnet.   ret

Kristi efterfølgere må have tro forblivende i hjertet, thi uden dette er det umuligt at behage gud. Troen er den hånd, der griber den guddommelige hjælp; den er det middel, ved hvilket det omskabte hjerte kommer til at slå i harmoni med Kristi hjerte.   ret

Når ørnen stræber efter at nå hjem til reden, trænger stormen den ofte ned i de trange bjergpas. Sorte, uhyggelige skymasser skjuler de solbelyste højder for den, hvor den har anbragt sin rede. En stund synes den forvildet og flagrer hid og did, den basker med sine stærke vinger, som vilde den feje de tætte skymasser bort. Den vækker bjergets duer med sine vilde skrig idet den forgæves søger at finde en vej ud af sit fængsel. Til sidst farer den opad, lige ind i de mørke skyer; og et øjeblik senere lyder et hæst triumfskrig, idet den dukker frem i det klare sollys oppe over skyerne. Nu er mørket og stormen nedenunder, og himlens lys skinner på den. Den når sit elskede hjem på den stejle klippetop og er tilfreds. Det var gennem mørket den nåede frem til lyset. Det kostede den en anstrengelse, men den får belønning, idet den når målet for sin stræben.   ret

Det er den eneste fremgangsmåde, vi kan bruge som Kristi efterfølgere. Vi må have tro, en levende tro, der trænger igennem de skyer, der ligesom en tyk mur skiller os fra himlens lys. Det er troens højder, vi må nå op til, hvor alt er fred og glæde i den Helligånd.   ret

Har du nogen sinde lagt mærke til en bøg, der forfølger en frygtsom due? Instinktet har lært buen, at hvis høgen skal kunne gribe sit bytte, må den flyve højere end sit offer. Duen stiger derfor højere og højere op i himlens blå, stadig forfulgt af høgen, som søger at få fordelen. Men forgæves. Duen er sikker, så længe den ikke lader sig standse af noget i sin flugt eller lader sig drage ned mod jorden; men giver den først op og flyver lavere ned så vil den agtpågivende fjende kaste sig over sit offer. Gang på gang har vi givet agt på denne scene med næsten tilbageholdt åndedræt og fulde af sympati for den lille due. Hvor sørgeligt vilde det ikke have været at se den falde som offer for den grusomme høg!   ret

Vi har for os en kamp en livslang strid med satan og hans forføreriske fristelser. Fjenden vil bruge alle argumenter alle slags bedrag for at besnære sjælen, og hvis vi vil vinde livets krone, må vi udfolde alvorlige udholdende bestræbelser. Vi må ikke afklæde os rustningen eller forlade slagmarken, før vi har vundet sejren og gennem vor forløser kan triumfere. Så længe vi fortsætter med at have vore øjne fæstede på vor tros ophavsmand og fuldender, er vi sikre. Men vort sind må være vendt mod de ting, som er oventil, ikke mod de ting, som er på jorden. Vor tro må stige højere og højere i vor tilegnelse af Kristi nåde. Ved daglig at beskue hans vidunderlige skønhed, vil vi mere og mere blive lig hans herligheds billede. Og når vi på denne måde lever i forbindelse med himlen, vil Satan forgæves lægge sine garn ud for os.   ret

Bekendt med at verden er i ondskab, så han hele tiden kæmper med Guds og menneskenes fjende, og at han i sig selv ikke har kraft til at rense hjertets afkroge, vil den ydmyge Kristi efterfølger vende sig til den mægtige Hjælper; og for ham er Kristus gjort til visdom, retfærdighed, hellighed og genløsning. Jesus åbenbarer sig selv for den bedende sjæl som Han der hører og besvarer bønner, Den som løfter dem op som er puffet ned, og helbreder det brudte hjerte.   ret

Den unge nyomvendte har alt at lære. Han bør meditere og bede meget, så han må gøre et grundigt arbejde for at møde Guds retfærdighedsstandard. ”Ær din fader og din moder,” er en del af den store standard; og gennem apostlen Jakob, erklærer Kristus: ” Thi den, der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i alle.” Alligevel er der mange unge som bekender at være kristne, som har for vane at tale på en respektløs måde om deres forældre! Gud har set egnede dyrebare unge, der betro i din forældres varetægt, for at oplære og disciplinere, og derved gør de deres del for at forme jeres karakter for himlen. Alligevel påhviler det dig at sige, om du vil udvikle en kristen karakter.   ret