Review and Herald d. 22. september 1910

Der er tusinder, som hævder at have fået sandhedens lys, men som ikke kommer et skridt videre. De har ingen levende erfaring, selvom de har haft alle mulige fordele. De ved ikke, hvad overgivelse betyder. Deres andagter er formelle og tomme, og der er ingen dybde i deres tomhed. Guds ord giver åndelig fred og oplysning til dem, som af hjertet søger det. De, som tager imod Guds løfter og handler efter dem i levende tro, vil få himmelens lys ind i deres liv. De vil drikke af livets kilde og vise andre vej til det vand, som har forfrisket deres egne sjæle. Vi må have den tro på Gud, som tager ham på hans ord. Vi kan ikke få nogen sejr uden skyfri tillid; for "uden tro er det umuligt at have hans velbehag." Det er tro, der forbinder os med himmelens kraft, og som bringer os styrken til at takle mørkets magter. "Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro." "Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord." For at udøve intelligent tro bør vi studere Guds ord. Bibelen og Bibelen alene meddeler en korrekt kundskab om Guds karakter og om hans vilje angående os. Menneskets pligt og skæbne er defineret på dens sider. De betingelser, på hvilke vi kan håbe på evigt liv, er udtrykkeligt erklæret, og deres undergang, som forsømmer en så stor frelse, er forudsagt med de kraftigste udtryk.

Var Bibelen blevet modtaget som Guds røst til mennesket, som bøgernes Bog, som den eneste ufejlbarlige regel for tro og praksis, ville vi ikke have set himmelens lov sat ud af kraft og ondskabens voksende følge ødelægge vort land.

Idet mennesker vandrer bort fra sandheden og ind i skepticisme, bliver alt usikkert og uvirkeligt. Ingen fuld overbevisning tager fat på sjælen. Ingen tro udøves på Skriften som Guds åbenbaring til mennesket. Der er intet myndigt i dens befalinger, intet skræmmende i dens advarsler, intet inspirerende i dens løfter. For skeptikeren er den meningsløs og modsigende.

Der er mange blandt os, som ikke dyrker troen. De har en vaklende erfaring. De ligner "en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden." Nogle gange synes de at være stærke i troen; så fejer en bølge af vantro over dem, og de er fyldt af mørke og tvivl. De gør ikke nogen bestemt anstrengelse for at fri sig selv ud af Djævelens snare, men de tages til fange af ham, når han synes. Der er andre, som flygter til Guds ord og til alvorlig bøn, når de angribes af vantroens fristelser, og de overlades ikke til fjendens kraft.

Hvis mennesker kunne indse tvivlens ødelæggende indflydelse på deres sind, hvis de blot kunne se ind i fremtiden, ville de indse den tvingende nødvendighed af at nære fast tillid til Gud og betingelsesløs tillid til hans løfter. De ville ikke så et kom af tvivl; for ethvert kom blomstrer og bærer frugt.