Under arbejdernes virken burde der være en indbyrdes rådslagning. Ingen skal lange ud med sin egen uafhængige dømmekraft, og arbejde efter sit eget sindelag, medmindre han selv har en ballast at kunne trække på. Vor himmelske Fader sørger for sine børn, og hans nåde er nok i enhver stund det behøves. Men hvis vi anser os selv som tilstrækkelige til at lede Guds værk, og bero på succes i vor egen personlige visdom, til at planlægge, og udføre, må vi vente nederlag og tab; for det vil der visselig komme. Jeg er blevet vist at styringen af værket ikke må lægges i uerfarendes hænder. Dem som ikke har fået erfaringen fra gulvet, er ikke dem der tager store ansvar, selvom de kunne anse sig for kvalificeret til det. Deres brødre kan se mangler der, hvor de selv kun ser fuldkommenhed. Nu star der for meget på spil, og løber for stor risiko med at investere midler fra Herrens pengekasse. Hvis nogen ønsker at gøre eksperimenter, så lad ham få støtte fra hans egne fondsmidler, så hvis der forekommer tab, vil han være den eneste der taber.