Review and Herald 21/04 1885

En ros der tilkommer Skaberen

Mennesket er blevet placeret i en verden fuld af sorg, bekymring og rådvildhed. Det er sat her for at blive forsøgt og prøvet ligesom Adam og Eva blev, så det kan udvikle en korrekt karakter, og få harmoni ud af disharmonien og forvirringen. Der er meget for os at gøre, som er væsentligt for vor egen lykke og for andres. Og der er meget vi skal nyde. Gennem Kristus kommer vi i forbindelse med Gud. Hans barmhjertighed forpligter os hele tiden; idet vi føler os uværdig over for hans velvillighed, bør vi påskønne selv det mindste af denne velvillighed.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.