Der var ikke behov for at gøre Guds skabelse af mennesket om. Der var intet ufuldkomment, intet ufuldstændigt. Han talte, og det skete. Mulden, som mennesket blev dannet af, var ren, og den livsånde, som Gud blæste ind i dets næsebor, var hellig. Han blev sat i Eden, Guds have, og dens atmosfære var ubesmittet. Alt fra solstrålerne fra himmelen, der velsignede og oplyste jorden, til kilderne og vandløbene, der vandede haven, var helligt, alt var iklædt pletfri renhed og uovertruffen yndighed og var i harmoni med Faderens og Sønnens karakter, ved hvem alle verdener er blevet til, og i hvem livet var, og livet er menneskenes lys.