Peter bad om at de grædende venner blev sendt ud af lokalet, og knælede ned, bad han inderligt til Gud om at genoplive Dorkas’ liv og sundhed. Idet han vendte sig til legemet, sagde han: ”Tabita, stå op!« Og hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op.” Dorkas gjorde et stort arbejde i menigheden, og Gud så det rigtigt at få hende tilbage fra fjendens land, så hendes flid og energik stadig kan være til velsignelse for andre, og at denne manifestation af hans kraft, Kristi sag måtte styrkes.