Medens jeg var i Europa, fik jeg brev fra en søster, som befandt sig i den dybeste fortvivlelse. "Kan du ikke sige et ord, som kan opmuntre mig?" skrev hun; "kan du ikke sige mig noget, jeg kan gøre for at blive befriet fra denne tunge byrde?" Den næste nat drømte jeg, at jeg og denne søster var i en have, og at en høj, smuk person førte os omkring. Jeg var netop i færd med at plukke nogle yndige blomster og nyde deres vellugt, da hun kaldte min opmærksomhed på nogle stygge tidsler, som stod et stykke borte. "Ak," klagede hun, "er det ikke sørgeligt, at der også i denne dejlige have skal findes torne og tidsler?" Da vendte vor fører sig til os og sagde: "Rør ikke tornene og tidslerne, for de vil bare såre dig, men sank roser og liljer" - og nu gør hun det. Lad os tænke på det, som er behageligt og godt, og glemme det, som er ondt. "I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!"