(20) Kristi eksempel viser os, at vort eneste håb om sejr består i en stadig modstand over for Satans angreb. Han, som vandt sejr over sjælefjenden i fristelsernes kampe, forstår Satans magt over menneskeslægten og har besejret ham for os. Som sejrvinderen har han givet os fordelene ved sin sejr, så at vi under vore bestræbelser på at modstå satans fristelser kan forene vor svaghed med hans styrke, vor uværdighed med hans fortjeneste. Således styrkede ved hans vedvarende magt under fristelsernes angreb kan vi modstå alt i hans mægtige navn og sejre ligesom han sejrede. - The Signs of the times, 4 Marts 1880.
(20) Den faldne menneskehed er Satans retmæssige fanger. Jesu Kristi mission var at redde dem fra hans magt. Menneskene har en naturlig tilbøjelighed til at følge Satans tilskyndelser, og de kan ikke på egen hånd med held modstå en så frygtelig fjende, med mindre Kristus, den mægtige sejrvinder, bor i dem, leder deres ønsker og giver dem styrke. Kun Gud kan begrænse Satans magt. Han gennemvandrer jorden på kryds og tværs. Han slipper ikke sit arbejde af syne et eneste øjeblik af frygt for at miste en anledning til at ødelægge sjæle. Det er af betydning, at Guds folk forstår dette, så at de kan undgå hans snarer.
(20) Satan i forklædning.
Satan forbereder sine bedragerier, for at Guds folk under hans sidste felttog ikke skal forstå, at det er ham. I 2.kor 11,14 står der: "Og det er intet under; for Satan selv påtager sig skikkelse af en lysets engel. Medens nogle bedragne sjæle lærer, at han ikke er til, tager han dem til fange og arbejder i stor udstrækning igennem dem. Satan ved bedre end Guds folk besked med den magt, de kan have over ham, når deres styrke er i Kristus.
(21) Når de ydmygt beder den mægtige sejrvinder om hjælp, kan selv den svageste i troen, idet han stoler fast på Kristus, med held modstå Satan og hele hans hær. Han er for klog til at komme åbenlyst og dristigt med sine fristelser, for i så fald ville de døsige kristnes energi blive vækket, og de ville stole på den stærke og mægtige befrier. Satan kommer imidlertid ubemærket, og i forklædning arbejder han gennem ulydighedens børn, som bekender sig til gudfrygtighed. Satan vil bruge sin magt i den yderste udstrækning for at pine, friste og vildlede Guds folk.
(21) Han, som vovede at møde og friste og håne vor Herre, og som havde magt til at tage ham i sine arme og bære ham op på templets tinde og op på et meget højt bjerg, vil i en udpræget grad øve sin magt over den nulevende slægt, der står langt tilbage i visdom sammenlignet med deres Herre, og som er næsten helt uvidende om Satans listighed og styrke.
(21) Han vil på en mærkværdig måde påvirke deres legemer, som har en naturlig tilbøjelighed til at gøre, hvad han befaler. Satan hoverer over, at han bliver betragtet som en myte idet han ser sin fordel i, at folk har den tro. Når man gør nar af ham og fremstiller ham ved en barnlig illustration eller som et dyr, passer det ham rigtigt godt. Han bliver da betragtet som noget så underordnet, at sindet er helt uforberedt over for hans klogt anlagte planer, og han har da næsten altid held med sig. Dersom man forstod hans magt og listighed, ville sindet være beredt til at stå ham virkningsfuldt imod. ...
(21) Enhver sjæls kamp.
Jeg så, at onde engle kæmpede for at vinde sjæle, og at Guds engle modstod dem. Kampen var hård. De onde engle flokkedes om dem, fordærvede atmosfæren med deres giftige indflydelse og bedøvede deres følsomhed. Hellige engle vågede ængsteligt over disse sjæle og ønskede at få lov til at drive Satans hærskare tilbage. Det er nemlig ikke de gode engles gerning at tvinge menneskene imod deres egen vilje. Om de giver efter for fjenden og ikke bestræber sig på at modstå ham, kan Guds engle ikke gøre stort andet end at holde satans skarer i skak, så at de ikke kan ødelægge nogen, før yderligere lys er blevet givet til dem, der er i fare, for at få dem til at vågne op og søge hjælp fra himmelen. Jesus vil ikke befale sine engle, at de skal udfri dem, som ikke gør noget forsøg på at hjælpe sig selv.
(22) Dersom Satan ser, at der er fare for, at han skal miste en sjæl, vil han anstrenge sig til det yderste for at kunne beholde denne. Når et sådant menneske er blevet klar over sin fare og i sin nød og knibe ser hen til Jesus for at få styrke, frygter Satan for, at han skal miste en fange, og han kalder da på forstærkning fra sine engle, for at de skal omringe den stakkels sjæl og danne en mur af mørke omkring ham, så at himmelens lys ikke skal nå ham. Dersom den, der er i fare, holder ud og i hjælpeløshed og svaghed klynger sig til Kristi blods fortjenester, vil Jesus lytte til den ærlige troens bøn og sende forstærkning fra de engle, som er uovertrufne i styrke, og befri ham.
(22) Satan kan ikke tåle, at man henvender sig til hans mægtige modstander om hjælp for han frygter og bæver over for hans, Kristi, styrke og majestæt. Ved lyden af oprigtige bønner, ryster hele Satans hær. Han bliver ved med at sende legioner af onde engle for at opnå sit mål. Og når mægtige engle, iførte himmelens rustning, kommer for at hjælpe de svage, forfulgte sjæle, vil satan og hans hærskare trække sig tilbage, idet de ved at slaget er tabt for dem. - Review and Herald, 13 Maj 1862.