(181) Den store gerning, som Jesus forkyndte, at han var kommet for at udføre, blev betroet til hans efterfølgere på jorden. Som vort hoved går Kristus foran i frelsens store værk og byder os at følge hans eksempel. Han har givet os et verdensomspændende budskab. Denne sandhed må udstrækkes til alle slægter og tungemål og folk. Satans magt skulle bekæmpes og han skulle blive overvundet af Kristus og ligeledes af hans efterfølgere. En omfattende kamp imod mørkets magter skulle holdes ved lige. For at dette værk skulle kunne lykkes, var midler nødvendige. Gud har ikke til hensigt at sende midler direkte fra himmelen, men han giver sine efterfølgere midler og talenter i hænde netop til dette formål, at de skal anvendes til støtte i denne strid.
(182) Han har givet sit folk en plan for tilvejebringelse af tilstrækkelige beløb til at gøre dette foretagende selvhjulpet. Guds plan for tiendesystemet er skøn i sin enkelhed og ligelighed. Alle kan slutte sig til den med tro og frimodighed, for den er af guddommelig oprindelse, den forener det enkle med det nyttige og der kræves ikke stor lærdom for at kunne forstå den og gennemføre den. Alle kan eje følelsen af, at de er med til at fremme frelsens dyrebare værk. Hver mand og kvinde og hvert ungt menneske kan blive en Herrens skatmester og være et redskab til at imødekomme de krav, der stilles til skatkammeret. Apostelen siger: "Enhver af jer lægge noget til side således, som Gud har velsignet ham."
(182) Store formål virkeliggøres ved dette system. Hvis alle og enhver ville slutte sig til det, ville enhver altid være en årvågen og tro skatmester for Gud og der ville ikke være nogen mangel på midler til at fremme den store gerning at forkynde det sidste advarselsbudskab til verden. Forrådshuset vil være fuldt, hvis alle slutter sig til dette system, og de ydende vil ikke blive fattigere af det.
(182) Ved hver ydelse af midler vil de blive mere inderligt viede til den nærværende sandheds sag. De vil "samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv." - Testimonies for the church, side 388. 389.
(182) Anerkendelse af Gud som ejer.
Det, at vi helliger til Gud en tiendedel af al vor indkomst af frugttræer og kornmarker, af vor kreaturer, af hjernens såvel som håndens arbejde, at vi helliger en anden tiende til hjælp for de fattige og andet godgørenhedsarbejde, vil bidrage til, at vi stadig har den sandhed i tanke, at Gud er ejer af alt, og at vi har anledning til at blive de redskaber, hvorigennem hans velsignelse tilflyder mennesker. Det er en god måde at dræbe al vor snæversyn og selviskhed på og danne en ædle og solid karakter. - Education, side 44.
(182) Hører Herren til.
"Tienden . . . Hører Herren til." Her bruges samme udtryksmåde som den, der anvendes, når der tales om sabbaten: "Den syvende dag er sabbat for Herren din Gud." Gud forbeholdt sig selv en vis del af menneskets tid og en vis del af hans midler. Og ingen kan uden at blive skyldig i overtrædelse anvende noget af dette i sin egen interesse. - Patrirchs and prophets, side 525. 526.