102. - Personligt ansvar.

(185)  Vor himmelske Fader kræver hverken mere eller mindre, end han har givet os evner til at udrette. Han pålægger ikke sine tjenere nogen byrde, som de ikke kan bære. "For han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv." Alt, hvad han fordrer af os, kan vi yde ved hjælp af guddommelig kraft. "Enhver som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget." Vi vil hver især komme til at aflægge regnskab for selv den mindste smule, som vi havde evner til at gøre, men dog undlod. Gud ved nøjagtig, hvor meget han kan kræve af os. Han ser lige så vel på de ubenyttede talenter som på dem, vi har gjort brug af. Gud holder os ansvarlige for alt, hvad vi kan opnå ved den rette brug af vore talenter. Vi vil blive dømt, efter det vi burde have gjort men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner til Guds ære. Selv om vi ikke går fortabt, vil vi i evigheden komme til at forstå følgerne af vore ubenyttede talenter for al den kundskab og dygtighed, som vi kunne have skaffet os, men undlod at gøre, vil blive et evigt tab.

(185)  Men når vi overgiver os helt og fuldt til Gud og følger hans anvisninger i vort arbejde, vil han selv være ansvarlig for dets udførelse. Han ønsker ikke, at vi skal nære tvivl om udfaldet af vore ærlige bestræbelser vi bør ikke en eneste gang nære den tanke, at vort arbejde skal mislykkes. Vi skal samarbejde med en, som ikke kender til nederlag.

(185)  Vi bør ikke tale om vor egen svaghed og uduelighed, for derved viser vi mistillid til Gud og fornægter hans ord. Når vi klager over vore byrder eller vægrer os ved at bære de ansvar han pålægger os, siger vi i virkeligheden, at han er en hård herre, som kræver at vi skal udføre noget, som han ikke har givet os kræfter og evner til at gøre. - Kristi lignelser, side 362. 363.

(185)  Penges værdi.
Vi har ikke fået vore penge, for at vi skal bruge dem til at ære og forherlige os selv. Som tro husholdere skal vi anvende dem til Guds ære og forherligelse. Nogle mener at det kun er en del af vore midler der tilhører Gud. Når de har sat en del til side til religiøse og velgørende formål, betragter de resten som deres egen og mener at de kan bruge den, som de finder for godt. Men deri tager de fejl. Alt, hvad vi ejer er Herrens, og vi skal aflægge regnskab for ham over hvorledes vi anvender det. I den måde, vi bruger hver øre på, vil det kunne ses, om vi elsker Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv.

(186)  Penge er meget værd, fordi der kan udrettes meget godt med dem. I Guds børns hænder betyder de mad til de sultne, drikke til de tørstige og klæder til de nøgne. De er et værn for de fortrykte og kan bringe hjælp til de syge. Men penge er ikke mere værd end sand, dersom de ikke benyttes til at skaffe livets fornødenheder til at glæde andre og til at fremme Guds værk. - Kristi lignelser, side 351. 352.