(186) Helligdagene nærmer sig. I betragtning af dette vil det være godt for os at overveje, hvor mange penge vi hvert år bruger til gaver til mennesker, som slet ikke behøver dem. Vaner og skikke er så stærke, at det at undlade at give venner gaver ved disse lejligheder synes for os at være det samme som at forsømme vore venner. Men lad os erindre, at vor kære himmelske godgører har langt større fordringer på os end nogen jordisk ven. Skal vi ikke i de kommende festdage bringe vore ofre til Gud? Selv børnene kan tage del i dette værk, man kan give klæder og andre nyttige genstande til værdige trængende, og på den måde kan et værk udføres for Mesteren.
(186) Farerne ved selvets tilfredsstillelse.
Lad os komme i hu, at julen fejres til erindring om verdens Frelsers fødsel. Denne dag bruges i almindelighed til fester og overdådighed. Store pengesummer anvendes til unødvendig selvtilfredsstillelse. Man føjer sin appetit og kødelige lyster på bekostning af fysiske, mentale og moralske kræfter. Alligevel er dette blevet en vane. Stolthed, skik og brug har opslugt umådelige pengesummer, som egentlig slet ikke har gjort noget godt, men har ledet til en ødselhed, som mishager Gud. Disse dage bruges til forherligelse af sig selv hellere end af Gud. Man nedbryder helbredet. Penge bliver brugt på en måde, som er værre end at bortkaste dem. Mange har mistet livet ved forspisning eller demoraliserende adspredelser og sjæle er gået tabt derved.
(187) Gud ville blive forherliget, hvis hans børn ville nyde en enkel, ligefrem føde og bruge de midler, der er blevet dem betroet som gaver til hans forrådshus, hvad enten det er små eller store gaver. Så kunne sandhedens lys med forstandig anvendelse, blive sendt til sjæle, som sidder i vildfarelsens mørke. Enkers og faderløses hjerter kunne bringes til at glæde sig ved jeres gaver, der kunne forøge deres glæde og tilfredsstille deres hunger.
(187) Gaver til Gud.
Alle, som bekender sig til at tro den nærværende sandhed, bør regne ud, hvor meget de bruger hvert år og især på de årlige festdage til tilfredsstillelsen af egenkærlige og vanhellige ønsker, hvor meget de bruger til at tilfredsstille deres appetit, og hvor meget de anvender til at kappes med andre i ukristelig stillen til skue. Tæl disse midler, som er brugt til ingen nytte sammen, og tænk så over hvor meget der kunne være blevet sparet som hellige gaver til Guds sag uden nogen skade for hverken legeme eller sjæl.
(187) Den lille skærv såvel som større gaver kan gives til menigheden alt efter giverens evne, og med disse penge kunne man hjælpe til med at afbetale gæld, som står på de menighedshuse der er blevet indviet til Gud. Endvidere har vi missionærer, som kunne sendes ud på nye arbejdsfelter, og andre, der kunne underholdes ude på deres respektive arbejdsmarker. Disse missionærer må udvise den strengeste økonomi, ja, de må nægte sig sådanne ting du nyder hver dag, og som du betragter som nødvendigt. De har kun lidt af det, der kan kaldes luksus. - Review and Herald, 21. Nov. 1878.