(195) Den højeste pligt, der pålægges de unge, findes i deres egne hjem og består i at være til velsignelse for fader og moder, brødre og søstre ved hengivenhed og sand interesse. Her kan de vise selvfornægtelse og selvforglemmelse ved at tage sig af andre og gøre noget for dem. Denne gerning vil aldrig nedværdige en kvinde. Det er den helligste, den mest ophøjede stilling, hun kan beklæde. Hvilken indbydelse kan ikke en søster have over sine brødre! Dersom hun er, hvad hun bør være, vil hun kunne bestemme sine brødres karakter. Hendes bønner, hendes mildhed og hendes hengivenhed kan udrette meget i en familie.
(195) Min søster, disse ædle egenskaber kan aldrig overføres til andres sind, medmindre de først er til stede i dit eget. Den sindets tilfredshed, den hengivenhed og mildhed og det lyse humør, som vil indvirke på hvert eneste hjerte, vil genspejle hos dig selv, hvad dit hjerte uddeler til andre. Dersom Kristus ikke hersker i hjertet, vil der være misfornøjelse og moralske mangler. Egoismen vil kræve af andre, hvad vi er uvillige til at give dem. . . . .
(195) Det er ikke blot en stor gerning og store slag, der prøver sjælen og kræver frimodighed. Hverdagens liv bringer sine forviklinger, prøvelser og mismodige forhold. Det er den uanselige gerning, der tit trækker veksler på vor tålmodighed og sjælsstyrke. Selvtillid og beslutsomhed vil være nødvendig, for at man kan møde og overvinde alle vanskeligheder. Sørg for at Herren er hos dig for på ethvert sted at være din trøst og vederkvægelse. - Testimonies for the church, 3 bind side 80. 81.