(22) Menneskenes vilje er vedholdende og arbejder stadig for at alt skal bøje sig under den. Dersom den har stillet sig på Guds og rettens side, vil Helligåndens frugter vise sig i livet, og Gud giver "ære, hæder og fred til enhver, som gør det gode."
(22) Når Satan får lov til at forme viljen, vil han benytte den til sine planers gennemførelse. Han bevirker, at vantro teorier opstår og opirrer det menneskelige hjerte til krig imod Guds ord. Med vedholdende og ihærdige bestræbelser prøver han på at indpode i menneskene sin egen hadefulde og fjendtlige indstilling over for Gud, og han prøver på at samle dem til strid imod himmelens anordninger og krav og imod Helligåndens virksomhed. Han samler alle onde magter under sit banner og leder dem under sit eget førerskab ud på slagmarken for at kæmpe for det onde mod det gode.
(23) Kald til at modstå de onde magter.
Satans værk går ud på at afsætte Gud fra hjertets trone og at danne den menneskelige natur efter sit vanskabte billede. Han kalder til live alle onde tilbøjeligheder og opvækker vanhellige lidenskaber og ærgerrigheder. Han udlover al denne magt og ære, disse rigdomme og syndige fornøjelser; men hans betingelse er, at man skal give afkald på retskaffenhed og tillade samvittigheden at sove. Således nedværdiger han de menneskelige evner og gør dem til syndens fanger.
(23) Gud opfordrer menneskene til at modstå ondskabens magter. Han siger: "Så lad da ikke synden herske I jeres dødelige legeme så i lyder dets begæringer; fremstil ej heller jeres lemmer for synden som uretfærdighedens våben; men fremstil jer selv for Gud som sådanne, der fra døde er blevet levende, og jeres lemmer som retfærdigheds våben for Gud."
(23) Den Kristnes liv er en kamp; men "for os står kampen ikke imod blod og kød, men imod magterne imod myndighjerne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske." Det er kun ved guddommelig hjælp, at vi kan komme heldigt ud af denne retfærdighedens kamp mod uretfærdighed. Vor begrænsede vilje må underordnes den ubegrænsedes vilje; den menneskelige vilje må blandes med den guddommelige. Dette vil skaffe os Helligåndens hjælp; og enhver kamp vil tjene til generhvervelse af Guds dyrekøbte ejendom, til genoprettelsen af hans billede i sjælen.
(23) Helligåndens hjælp.
Vor herre Jesus virker ved Helligånden; for den er hans repræsentant. Igennem den indgyder han åndelig liv til sjælen og vækker dens vilje til at gøre godt, renser den fra moralsk besmittelse og gør den skikket til hans rige. Jesus ønsker at give menneskene store velsignelser, han har rige gaver at uddele iblandt dem. Han er den underfulde - rådgiver, som har ubegrænset visdom og styrke, og dersom vi vil anerkende hans Ånds kraft og villigt lade os danne af den, vil vi blive fuldkomne i ham. Hvilken vidunderlig tanke! "I Kristus bor hele guddomsfylden legemlig, og i denne fylde har i del." Det menneskelige hjerte vil aldrig lære lykken at kende, før det har indvilliget i at lade sig forme af Guds Ånd. Ånden omdanner den fornyede sjæl efter dens forbillede, Jesus Kristus. Under Helligåndens påvirkning forvandles fjendskab mod Gud til tro og kærlighed, og hovmod til ydmyghed. Sjælen opdager det skønne i sandheden, og Kristus bliver æret ved at karakteren forbedres og fuldkommengøres. Når disse forandringer finder sted, bryder englene ud i jublende sange, og Gud og Kristus fryder sig over sjæle, der er dannet efter det himmelske forbillede. ...
(24) Sejrens pris.
Striden mellem godt og ondt er ikke blevet mindre heftig, end den var på Frelserens tid. Vejen til himmelen er ikke blevet mere jævn nu, end den var da. Alle vore synder må fjernes, enhver skødesynd som hindrer vor åndelige fremgang, må vi tage afstand fra. Det højre øje og den højre hånd må ofres dersom de får os til at vække anstød. Er vi villige til at give afkald på vor egen visdom og modtage himmeriges rige som et lille barn? Er vi villige til at skille os af med selvretfærdighed? Er vi villige til at miste menneskers bifald? Prisen på det evige liv er uendelig stor. Er vi villige til at modtage Helligåndens hjælp og samarbejde med den, idet vi lægger bestræbelser og opofrelser for dagen der står i forhold til værdien af de goder vi kan opnå? Review and Herald, 10 Feb 1903.