(209) Kristi efterfølgere repræsenterer jordens salt og verdens lys. Uden de kristnes frelsende indflydelse ville verden forgå på grund af sin fordærvelse. Se på de mange mennesker, som bekender sig til at være kristne, men som er ligegyldige med deres klædedragt og person. De er lige så lette i deres forretningssager, som deres klædedragt er skødesløs; rå, uhøflige og ubehagelige i deres optræden; lave i deres samtaler, og på samme tid betragter de disse dårlige træk som tegn på sand ydmyghed og kristeligt liv. Tror du, at Frelseren, hvis han var her på jorden, ville pege på sådanne og kalde dem jordens salt og verdens lys? Nej aldrig!
(209) Kristne fører en ædel samtale, og de betragter det som synd at komme med dårlig smiger, de høflige, venlige og imødekommende. Deres ord er præget af alvor og sandhed. De er trofaste i deres handlemåde over for brødre og over for verden. I deres klædedragt undgår de unødvendig pynt og sådant, som bare er til stads. Men deres klæder vil være nette, ikke smagløse, beskedne, men syet således, at det klæder personen og udviser orden og smag. Særskilt omhu vil blive udvist med hensyn til at klæde sig således, at der vises hellig agtelse for sabbatten og gudstjenesten.
(209) Forskellen mellem en sådan klasse mennesker og verden vil være alt for tydelig til, at man kan tage fejl. De troendes indflydelse ville være ti gange større, dersom mænd og kvinder, som antager sandheden, og som før har haft skødesløse vaner, nu ved sandheden blev så helligede og udviklede, at de fremviste vaner, der gik ud på at være net, holde orden og en god smag, hvad deres klædedragt angår. Vor Gud er en ordenens Gud, og det behager ham ikke at se uorden, urene klæder eller synd.
(209) Vort forhold til moder.
Kristne bør ikke anstrenge sig for at sætte sig selv i gabestokken ved at klæde sig anderledes end verden. Men hvis de, for at være i overensstemmelse med deres tro og deres pligter med hensyn til at klæde sig beskedent og sundhedsmæssigt, finder, at de ikke er moderne, bør de ikke forandre deres klædedragt for at blive lig verden. De bør vise en nobel uafhængighed og ét moralsk mod, stærkt nok til at gøre det rette, selv om hele verden tager afstand fra dem. Dersom verden indfører en beskeden bekvem og sund klædedragt, som er i harmoni med Bibelen, vil det ikke forandre vort forhold til Gud eller til verden, om vi antager en sådan mode på klædedragtens område. kristne bør følge Kristus og indrette deres klædedragt i harmoni med Guds ord. De bør sky yderligheder, de bør ydmygt følge den rette kurs uafhængige af bifald eller kritik. De bør holde fast ved det rette, netop fordi det er det rette. - Review and Herald, 30. Jan. 1900.