(24) Der blev vist mig, at vi må beskyttes fra alle sider og med udholdenhed modstå Satans listige angreb og påfund. Han har forvandlet sig til en lysets engel og bedrager tusinder, der tages til fange. De drager store fordele af videnskaben om det menneskelige sind. Han sniger sig som en slange ubemærket ind i sindet for at fordærve Guds værk. Alle Kristi mirakler og gerninger gør han til menneskeværk.
(24) Dersom Satan ville rette et åbent og modigt angreb på kristenheden ville det få den kristne til i nød og fortvivlelse at søge tilflugt ved Forløserens fødder, og den stærke og mægtige befrier ville jage den dristige modstander bort. Satan arbejder imidlertid, idet han har forvandlet sig til en lysets engel på sindet for at lokke det bort fra den eneste sikre og sande vej. Læren om psykologi og dyrisk magnetisme har været de kanaler, hvorigennem Satan er kommet mere direkte til denne slægt og har bearbejdet den med den kraft, som skulle karakterisere hans værk ved nådetidens ophør. ...
(25) Idet vi nærmer os tidens afslutning, vil menneskesindet blive mere letpåvirkeligt af Satans påfund. Han lokker vildledte, dødelige mennesker til at forklare Kristi gerninger og mirakler ud fra almindelige grundsætninger. Satan har altid været ivrigt efter at efterligne Kristi værk og styrke sin egen magt og sine krav. I almindelighed gør han ikke dette åbenlyst og dristigt. Han er listig og ved, at den bedste måde, hvorpå han kan gennemføre sine planer, er ved at komme til de stakkels faldne i en lysets engels skikkelse.
(25) Satan kom til Kristus i ørkenen i en smuk ung mands skikkelse, der mere lignede en konge end en falden engel. Han kom med skriften på sine læber. Han sagde: "Der står skrevet" osv. Vor lidende Frelser imødegår ham med skriften idet han siger: "Der står skrevet." Satan drager fordel af Kristi svage og lidende tilstand. Han påtog sig vor menneskelige natur. ...
(25) Det skæbnesvangre ved selvtillid.
Dersom Satan kan bedrage og indhylle menneskesindet i tåge og lokke dødelige væsener til at tro, at de i sig selv har en kraft, hvormed de kan udføre store og gode gerninger, vil de holde op med at stole på, at Gud vil gøre det for dem, som skal gøres, men som de mener, de selv besidder magt til at gøre. De anerkender ikke en højere magt. De giver ikke Gud den ære, han kræver, og som vi skylder den store og ophøjede majestæt. Satans hensigt er således opnået. Han jubler over, at faldne mennesker dumdristig ophøjer sig selv, ligesom han ophøjede sig i himlen og derfor blev nedstyrtet. Han ved, at menneskenes undergang er lige så sikker som hans, dersom de ophøjer sig selv.
(25) Ødelæggende tillid.
Hans forsøg på at friste Kristus i ørkenen mislykkedes. Frelsesplanen er blevet gennemført. Der er blevet betalt en høj pris for menneskenes forløsning. Og nu prøver Satan på at rive grundlaget for den Kristnes håb bort og leder menneskenes sind i en sådan retning, at de ikke kan blive hjulpet eller frelst ved det store offer, der bliver tilbudt. Med uretfærdighedens bedrag lokker han faldne mennesker til at tro, at de godt kan klare sig uden en forsoning, at de ikke behøver at være afhængige af en korsfæstet og opstanden Frelser, at menneskenes egne fortjenester vil berettige dem til Guds gunst og dernæst ødelægger han menneskenes tillid til Bibelen, idet han ved, at dersom han kan få ødelagt den bog, Bibelen, der stempler ham som det, han er, så er han sikker.
(26) Han får menneskesindet til at fæste sig ved den vildfarelse, at der ikke er nogen personlig djævel til, og de, som tror dette, gør intet forsøg på at modstå eller kæmpe imod det, som ikke eksisterer, og stakkels forblindede, dødelige mennesker antager til sidst denne grundsætning: "Alt er godt og vel, sådan som det er." De anerkender ingen regler som rettesnor for deres vandel. Satan leder mange til at tro at bøn til Gud er værdiløs og kun en formssag. Han ved meget godt, hvor nødvendig eftertanke og bøn er for at Guds efterfølgere kan være vågne og i stand til at modstå hans list og bedragerier. Satans opfindelser vil lede sindet bort fra disse vigtige andagtsøvelser, så at sjælen ikke skal klynge sig til den almægtige for at få hjælp og modtage styrke fra ham til at modstå Satans angreb. ...
(26) Det er i overensstemmelse med hans plan, at vi skal forsømme bønnen, for da er vi mere modtagelige for hans bedrageriske undere. Det, som det ikke lykkedes Satan at få gennemført ved at friste Kristus opnår han nu, idet han kommer med sine bedrageriske fristelser til menneskene. Til tider kommer han i et smukt, ungt menneskes skikkelse eller som en nydelig skygge. Han udfører mirakler og bliver tilbedt af de bedragne dødelige mennesker som en velgører for menneskeslægten. ...
(26) Kontrol over menneskenes sind.
Der blev vist mig, at Satan ikke kan kontrollere menneskenes sind, medmindre de giver efter for hans påvirkning. De, som afviger fra rettens vej, er nu i stor fare. De adskiller sig fra Gud og fra Guds engles beskærmelse, og Satan der altid er rede til at ødelægge sjælene, fremkommer med sine bedrag for sådanne mennesker, og de er da i den største livsfare. Dersom de ser dette og prøver på at modstå mørkets magter og at frigøre sig for Satans snarer, bliver det ikke nogen let sag. De har vovet sig ud på Satans grund, og han gør krav på dem. Han tøver ikke med at opbyde alle sine kræfter og kalde sine onde hærskare til hjælp for at kunne få revet blot et eneste menneskeligt væsen ud af Kristi hånd.
(26) De, der har lokket djævelen til at friste sig, må gøre fortvivlede anstrengelser for at kunne frigøre sig fra hans magt. Når de begynder at arbejde herpå, vil Guds engle, som de har bedrøvet, komme dem til hjælp. Satan og hans engle er ikke villige til at give slip på deres bytte. De strider og kæmper med de hellige engle, og kampen er heftig. Dersom de, der har fejlet, vedbliver med at bede om hjælp og i største ydmyghed bekender deres fejl, vil engle, som er fremragende i styrke, få overhånd og rive dem bort fra de onde engles magt.
(27) Forhænget fjernet.
Da forhænget blev fjernet, og vor tids fordærvelse blev vist mig, gjorde det mit hjerte ondt, og jeg var en besvimelse nær. Jeg så, at jordens beboere var ved at fylde deres ugudeligheds bægers mål. Guds vrede er vakt og vil ikke mere blive formildet, før synderne på jorden er ødelagte.
(27) Satan er Kristi personlige fjende. Han er ophavet til og lederen af enhver art af oprør i himmelen og på jorden. Hans vrede tiltager, og vi forstår ikke, hvilken magt, han besidder. Dersom vore øjne kunne blive åbnet til at se de faldne engle arbejde med dem, som mener, at alt er godt, og føler sig sikre, ville vi ikke være så rolige. Onde engle er efter os til enhver tid, vi undres ikke over, at onde mennesker står rede til at handle efter Satans anvisning; men når vore sind er ubeskyttede over for Satans usynlige repræsentanter, vil de vinde nyt terræn og vil udføre undergerninger og mirakler for vort åsyn. Er vi da beredte til at modstå dem ved hjælp af Guds ord, det eneste våben, vi med fordel kan bruge?
(27) Nogle vil blive fristet til at antage disse mirakler som fra Gud. De syge vil blive helbredt for vore øjne. Undergerninger vil blive udført. Er vi i stand til at bestå i prøvens stund, når Satans løgnagtige undere vil vise sig i langt større grad? Mon ikke mange sjæle vil blive besnærede og overvundne? Vildfarelser og et frafald fra Guds tydelige forskrifter og bud samt lysten til at lytte til fabler bereder sindene for Satans løgnagtige undere. Vi må nu alle prøve på at ruste os til den kamp, i hvilken vi snart skal tage del. Troen på Guds ord, studeret i inderlig bøn og anvendt på rette måde, vil blive vort skjold mod satans magt og vil gøre os til sejrvindere ved Kristi blod. - Review and Herald, 18 Feb. 1862.