(241) Den sande kristne vil ikke gå ind på noget forlystelsessted eller tage del i nogen underholdning, over hvilken han ikke kan nedbede Guds velsignelse. Man vil ikke finde ham i teatret, i billiardsalonen eller på keglebanen. Han vil ikke svinge sig i balsalen eller tage del i nogen af de andre forheksende forlystelser, som udelukker Kristus fra sindet.
(241) Vi vil sige til dem, som forsvarer sådanne fornøjelser, at vi kan ikke tage del i dem i Jesu af nazarets navn. Guds velsignelse vil ikke hvile over de timer, vi anvender i teatret eller i dansesalen. Ingen kristen ville ønske at møde døden på et sådant sted. Ingen ville ønske at være der, når Kristus kommer.
(241) Når vi kommer til den sidste time og står ansigt til ansigt med nedtegnelsen af vor livsførelse, vil vi da angre, at vi har deltaget så lidt i den slags forlystelser, og at vi kun har haft få fornøjelsesstunder af den art? Vil vi ikke snarere bittert angre, at vi har bortødslet så mange dyrebare timer på formålsløs nydelse og forsømt så mange anledninger, som, hvis de var blevet benyttet ret, ville have givet os udødelige skatte?
(242) Det er blevet almindeligt iblandt dem, der bekender sig til religion, at undskylde næsten alle dårlige tilbøjeligheder, som hjertet giver efter for. Ved at være fortrolig med synden bliver de blinde for, hvor farlig den er. Mange, som bekender sig til at være Guds børn, ser igennem fingre med synder, som Guds ord fordømmer, idet de til deres ugudelige levevis knytter en eller anden slags godgørenhed til i menighedens navn. Således låner de himmelens godwill for at tjene den onde. Sjæle bliver bedraget, ledet på afveje, og dyd og ærbarhed tabes ved disse moderne adspredelser.
(242) På udsvævelsens sti.
I mange religiøse familier gøres dans og kortspil til tidsfordriv i hjemmet. Man påstår, at det er rolige hjemlige fornøjelser, som man godt kan tage del i når forældrene er til stede. Men kærlighed til disse ophidsende fornøjelser udvikles på denne måde, og det, som man betragtede for uskyldigt i hjemmet, vil inden længe heller ikke blive betragtet som farligt uden for hjemmet. Beviset for at der er noget godt at opnå ved disse fornøjelser, har man endnu aldrig kunnet fremskaffe. De giver ikke ny kraft til legemet, ej heller hvile for sindet. De indplanter ikke i sjælen en eneste dydig eller hellig følelse. Nej, tværtimod ødelægger de al smag for alvorlig tænkning og religiøs tjeneste. Det er sandt, at der er en stor forskel mellem den bedre klasses udsøgte selskaber, og det blandede og mindre fine selskab i de dårlige dansesaloner. De er dog alle sammen skridt på udsvævelsens sti.
(242) Danseforlystelsen, således som den drives i vore dage, er en udartningens skole, en frygtelig forbandelse for selskabslivet. Hvis vi kunne samle alle dem i vore store byer, som hvert år bliver ruineret gennem disse ting, hvilken historie om ødelagte liv ville de da ikke kunne åbenbare. Hvor mange af dem som nu er rede til at forsvare denne praksis, ville ikke blive fyldt med angst og forskrækkelse ved at se resultatet. Hvorledes kan forældre, som bekender sig til at være kristne, samtykke i at lade deres børn betræde fristelsens vej, ved sammen med dem at gå til den slags festlige forlystelser! Hvorledes kan unge mænd og kvinder sælge deres sjæle for disse naragtige fornøjelser! - Review and Herald, 28 Feb. 1882.
(242) Faren ved fornøjelser.
Af de mange fristelser, som lokker børn og unge mennesker i byerne, er kærlighed til fornøjelse en af de farligste, fordi den er af den mest listige og besnærende art. Vi har mange fridage; spil og væddeløb drager tusinder; og ophidselser og forlystelser fører dem bort fra livets nøgterne pligter. Penge, som burde have været sparet til bedre anvendelse, i mange tilfælde den fattiges kummerlige fortjeneste bortkastes til forlystelser. - Fundamentals of christian Education, side 422.
(243) Vi bør ledes af principper
Der er mange, som er så bange for at komme til at høre uvenlig kritik eller ubehagelig snak, at de ikke tør følge principper. De tør ikke ganske forene sig med dem, som fuldt og helt følger Kristus. De ønsker at følge verdslige skikke og sikre sig verdslige menneskers adspredelser. Kristus gav sig selv for os, for at han skulle rense os fra al uretfærdighed og rense sig et ejendomsfolk nidkært til gode gerninger. - Review and Herald, 29 Nov. 1887.