(249) Det er uundgåeligt, at ungdommen vil have kammerater, og de vil nødvendigvis føle deres indflydelse. Der er mystiske lænker som binder sjæle sammen, så at den enes hjerte svarer til den andens. Den ene griber den andens ideer, mentalitet og ånd, dette kammeratskab kan blive en velsignelse eller en forbandelse. De unge kan hjælpe og styrke hverandre, forbedre hverandres opførsel, tilbøjeligheder og kundskaber, eller de kan ved at tillade sig at blive skødesløse og utro, øve en indflydelse som er demoraliserende.
(250) Dette at vælge kammerater er noget, som elever bør lære at betragte som en alvorlig sag. Iblandt de unge, som går i vore skoler, vil der altid findes to klasser, de som søger at behage Gud og adlyde deres lærere, og de som er fyldt med en lovløshedens ånd. Dersom de unge går med mængden til det onde, vil de stille sig på hans side, som er vor sjælefjende. De vil lede dem vild, som ikke har opelsket de principper, der hører til urokkelig troskab.
(250) Det er et sandt ord: "Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig hvordan din karakter er." De unge forstår ikke, hvor meget både deres karakter og deres anseelse berøres af det valg af kammerater de gør. Man søger deres selskab, hvis smag og vaner og praksis tiltaler en. Den, som foretrækker den uvidendes og den dårliges selskab frem for den kloges og godes, viser at hans egen karakter er dårlig. Til at begynde med kan hans smag og vaner være helt forskellige fra deres smag og vaner, hvis selskab han søger, men når han omgås den klasse mennesker, forandres hans tanker og følelser. Han opofrer de rette principper og synker uden at mærke det, men uundgåeligt, ned til sine kammeraters stade. Ligesom en flod altid fører dele af den jord gennem hvilken den flyder med sig, således vil de unges principper og vaner uvilkårligt blive opblandet med de kammeraters karakter som de omgås ...
(250) Styrkens mål.
Karakterens styrke består af to ting; viljekraft og selvkontrol. Mange unge tager fejl, idet de betragter en stærk, ukontrolleret lyst som karakterstyrke, men sandheden er, at den som beherskes af sine lyster, er en svag mand. En mands virkelige storhed og ædle styrke måles ved hans kraft til at beherske sine følelser og ikke ved den kraft hvormed hans følelser behersker ham. Den mand er stærkest, som når han fristes til at tale hårdt og anklagende, alligevel behersker sig og tilgiver sine fjender.
(250) Gud har givet os intellektuel og moralsk kraft, men i en stor grad er enhver sin egen karakters bygmester. For hver dag som går, nærmer bygningsværket sig mere og mere sin fuldendelse. Guds ord siger til os, at vi skal give agt på hvorledes vi bygger, og sørge for, at vor bygning er grundlagt på den evige klippe. Den tid vil komme da vort værk vil stå afsløret, just som det er. Nu er tiden da alle skal udvikle de kræfter, Gud har givet dem, så at de danner karakterer, der kan gøre dem nyttige her og skikke dem for et højere liv i Himlen.
(251) Troen på Kristus som ens personlige Frelser vil give karakteren styrke og værdi. De, som ejer en ægte tro på Kristus, vil være sundt tænkende og erindre, at Guds øje hviler på dem, at alle menneskers dommer vejer deres moralske værd, at himmelske væsener vogter på dem for at se, hvad slags karakter der bliver udviklet.
(251) Grunden til at der begås så store fejltagelser af de unge, er at de ikke lærer, af deres erfaringer som har levet længere, end de selv har. Elever står sig ikke ved at afvise deres forældres og læreres råd og undervisning med spøg eller hån. De burde med glæde tage imod enhver lærdom, idet de på samme tid indser, at de også behøver en dybere undervisning end den, noget menneskeligt væsen kan give dem. Når Kristus bor i hjertet ved troen, vil hans Ånd blive en kraft til at rense og inspirere sjælen. Det kan ikke slå fejl, at sandheden i hjertedybet har en forædlende indflydelse på livet...
(251) De elever som er borte fra deres hjem og ikke længere under deres forældres direkte indflydelse, bør erindre at deres himmelske Faders øje hviler på dem. Han elsker ungdommen. Han kender deres behov, han forstår deres fristelser. Han ser store muligheder i dem og er rede til at hjælpe dem til at nå den højest mulige standard, dersom de vil forstå deres trang og søge ham om hjælp.
(251) Elever! Nat og dag opstiger jeres forældres bønner for jer. Dag for dag er i omfattet af deres kærlige interesse. Lyt til deres bønner og advarsler og bestem jer for, ved ethvert middel, der står til jeres rådighed, at hæve jer op over det onde, som omgiver jer. I kan ikke tænke jer, hvor lumsk fjenden vil arbejde for at ødelægge jeres sind og vaner og udvikle usunde principper hos jer.
(251) I vil måske ikke se nogen virkelig fare ved at tage det første skridt i letsindighed og i at søge fornøjelser, og I vil måske mene, at når I ønsker at forandre jeres opførsel, vil I være i stand til at gøre dette lige så let, som I før gik med til det onde, men dette er en fejltagelse. Ved at vælge dårlige kammerater er mange blevet ledet skridt for skridt fra dydens vej, ind i sådanne dybder af ulydighed og ødelæggelse, som I tidligere ville have troet det var ganske umuligt at synke ned til.
(251) Den elev som giver efter for fristelsen, svækker sin indflydelse til det gode, og den, som ved en dårlig opførsel bliver sjælefjendens redskab, må gøre regnskab for den del, han har haft i at lægge anstøds stene for andres fødder. Hvorfor skulle elever forene sig med den store frafaldne fjende? Hvorfor skulle de blive hans redskaber til at friste andre? Hvorfor skulle de ikke meget hellere udtænke planer til at hjælpe og opmuntre deres kammerater og deres lærere? Det er deres privilegium at hjælpe deres lærere til at bære de byrder og møde de vanskeligheder, som Satan gør forfærdelig tunge og prøvende. De kunne skabe en atmosfære, som ville være til hjælp og opmuntring. Enhver elev kan eje en god samvittighed med hensyn til at stå på Kristi side, vise flid og lydighed og respekt for orden, og nægte at bruge det ringeste af sine evner og sin indflydelse til fordel for den store fjende af alt, hvad der er godt og forædlende.
(252) Den elev som har en samvittighedsfuld agtelse for sandheden og en ægte pligtfølelse kan gøre meget til at lede sine kammerater til Kristus. De unge som går i åg sammen med Frelseren, vil ikke være urolige, de vil ikke grunde over, hvorledes de kan behage og tilfredsstille sig selv, men fordi de er et med Kristus i ånd, vil de også være et med Kristus i handling. De ældre elever i vore skoler bør erindre, at det står i deres magt at forme de yngre elevers planer og praksis; og de bør søge at benytte på bedst mulig måde enhver anledning de får. Eleverne bør bestemme sig for, at de aldrig ved deres indflydelse vil forråde deres kammerater i fjendens hænder.
(252) Jesus vil hjælpe alle dem, som sætter deres lid til ham. De der er forbundet med Kristus er selvskrevne til lykke. De følger den sti, på hvilken Frelseren gik, og for hans skyld korsfæster de kødet med dets tilbøjeligheder og lyster. De har bygget deres håb på Kristus, og jordens storme har ikke magt til at feje dem bort fra den sikre grundvold.
(252) Ærlige og trofaste.
Det er givet jer, unge mænd og kvinder, selv at afgøre om I vil blive ærlige og trofaste, altid rede til at tage jeres standpunkt for det rette under alle omstændigheder. Ønsker I at danne korrekte vaner? Så skal I søge deres selskab som har en sund moral, og som sigter efter det, der er godt. Prøvetidens kostbare timer er betroet jer, for at I må få fjernet enhver mangel i jeres karakter. Og dette bør I søge at gøre, ikke bare for at opnå det evige liv, men for at I også må blive nyttige her i dette liv. En god karakter er en kapital af større værdi end guld og sølv. Den står uberørt, når panik eller fejlslagne forhåbninger kommer, og på den dag, da de jordiske ting fejes bort, bringer den rig belønning. Fasthed og udholdenhed er egenskaber, som alle alvorligt burde søge at opelske, for de iklæder den der ejer disse dyder, en magt som er uimodståelig, en magt som vil gøre ham stærk for det gode, stærk til at modstå ondt og stærk til at bære modgang.
(253) At eje kærlighed til sandheden og en følelse af ansvar med hensyn til at ære Gud er det mest virkningsfulde til at udvikle intelligensen. Hvis en elev har denne ansvarsfølelse vil han ikke være en spøgefugl. Han vil altid være alvorlig. Han vil studere som for Guds øjne, vidende, at hele himlen er interesseret i hans uddannelse. Han vil blive kærlig, trofast, venlig, høflig, kristelig og dygtig. Hjerte og sind vil arbejde i harmoni med Guds vilje. - Counsels to teachers, parents and students, side 220 - 226.