(263) Det er ikke trygt for kristne at vælge deres selskab, som ikke har nogen forbindelse med Gud, og hvis liv mishager ham. Hvor mange kristne vover sig alligevel ikke ud på den forbudte grund. Mange inviterer til deres hjem slægtninge, som er forfængelige, spottende og ugudelige, og ofte vil disse vantro besøgendes eksempel og indflydelse gøre varigt indtryk på de børns sind, som er i hjemmet. Den indflydelse der således udøves, svarer til den, hebræerne kom under, da de havde forbindelse med de ugudelige kanaanæere .....
(263) Mange føler, at de bør gøre indrømmelser for at behage deres vantro slægtninge og venner. Det er ikke altid let at drage grænselinjen. Een indrømmelse bereder vej for en anden, indtil de, der engang var tro efterfølgere af Kristus, er blevet i liv og karakter omskabt efter verdens skikke. Forbindelsen med Gud er brudt. De er kun kristne af navn. Når prøvestunden kommer viser det sig, at deres håb ikke har nogen fast grundvold. De har solgt sig selv og deres børn til fjenden. De har vanæret Gud, og når Guds retfærdige domme åbenbares, vil de høste hvad de har sået. Kristus vil sige til dem, som han sagde til det gamle Israel: "I har ikke adlydt min røst. Hvorfor har I gjort dette?" - Signs of the times, 2 Juni 1881.