(269) I vore dage, da mange farer og mange skadelige ting er rådende, er de unge udsatte for store prøver og fristelser. Mange sejler ind i en farlig havn. De behøver en lods; men de forsmår at modtage den hårdt tiltrængte hjælp, fordi de tror at de er kompetente til selv at føre skuden, og de fatter ikke, at de er ved at støde på en skjult klippe, som kan få dem til at lide skibbrud på tro og lykke. Når det gælder frieri og ægteskab er de ganske forblindede, og det de helst vil, er at gå deres egen vej. I denne den mest betydningsfulde periode i deres liv trænger de til en rådgiver, som ikke tager fejl, en sikker fører. Denne vil de finde i Guds ord. Hvis de ikke flittigt studerer dette ord, vil de begå store fejl, som vil ødelægge deres lykke såvel som andres, både for det nærværende og det tilkommende liv.
(270) Der er en tilbøjelighed hos mange til at blive heftige og trossige. De har ikke taget imod Guds ords kloge råd. De har ikke kæmpet med deres eget jeg og vundet en dyrebar sejr, og deres stolte, ubøjelige vilje har drevet dem bort fra pligtens og lydighedens sti. Se tilbage over jeres svundne liv, unge venner, og overvej omhyggeligt jeres færd i lyset af Guds ord. Har I udvist den samvittighedsfulde agtelse for jeres forpligtelser over for jeres forældre, som Bibelen betoner? Har I behandlet den moder med venlighed og kærlighed, som har draget omsorg for jer fra I var små? Har I taget hensyn til hendes ønsker? Eller har I bragt smerte og bedrøvelse til hendes hjerte ved at følge jeres egne ønsker og planer? Har den sandhed, I bekender jer til at tro på, helliget jeres hjerter og blødgjort jeres vilje? Hvis ikke har I et stort arbejde at udføre med hensyn til at gøre godt igen, hvad I har gjort forkert.
(270) En fuldkommen fører.
Bibelen fremholder en fuldkommen standard for karakteren. Denne hellige bog, inspireret af Gud og skrevet af hellige mænd, er en fuldkommen fører under alle livets omstændigheder. Den fremholder klart både unge og gamles pligter. Hvis man gør den til fører for livet, vil dens lære lede sjælen opad. Den vil forædle sindet, styrke karakteren og skabe fred og glæde i hjertet. Men mange af de unge har valgt at være deres egne rådgivere og førere. Sådanne unge trænger til mere indgående at studere Bibelens lære. På dens blade vil de finde åbenbaret deres pligt over for deres forældre og deres brødre i troen. Det femte bud lyder: "Ær din fader og din moder, at dine dage må blive mange i det land, Herren din Gud giver dig." Vi læser atter: "I børn, lyd jeres forældre i Herren, for dette er ret."
(270) Et af de tegn, som viser at vi lever i de sidste dage er dette, at børn vil være forældrene ulydige, utaknemmelige og vanhellige. Der er en mængde forskrifter og råd i Guds ord vedrørende dette at have respekt for forældre. Det gør det klart for de unge, at de har en hellig pligt til at elske og glæde dem, som har ført dem fra de var spæde gennem barndommen og ungdommen op til manddomstiden, og som nu for en stor del er afhængig af dem, hvad deres fred og lykke angår. Bibelen taler klart nok om dette emne, og alligevel er dens lære blevet i høj grad forsømt.
(270) De unge har mange lektier at lære, og den mest betydningsfulde er den at lære sig selv at kende. De bør have en korrekt forståelse af deres forpligtelser over for deres forældre, og de bør i Kristi skole stadig lære at være ydmyge og sagtmodige af hjertet. På samme tid som de skal elske og ære deres forældre, skal de også respektere erfarne menneskers dømmekraft, sådanne som de er forenet med i menigheden.
(271) Korrekt opførsel.
Når en ung mand søger selskab med en ung dame og vinder hendes venskab, uden at hendes forældre ved noget om det, handler han ikke som en ægte kristen, hverken mod hende eller hendes forældre. Ved hemmelige sammenkomster, kan han vinde indflydelse over hendes sind, men idet han gør dette, åbenbarer han ikke den sjælens renhed og ærlighed, som ethvert Guds barn bør besidde. For at opnå deres hensigter optræder de ikke åbent og frit efter Bibelens regel og handler ikke ærligt, over for dem som elsker dem, og som forsøger på at være deres trofaste beskyttere. Ægteskab som kommer i stand på en sådan måde, er ikke i overensstemmelse med Guds ord. En mand som vil lede en datter bort fra pligtens vej, som forvirrer hendes ideer vedrørende Guds enkle og tydelige befalinger om at lyde og ære sine forældre, vil heller ikke blive trofast over for sine ægteskabelige forpligtelser.
(271) Bibelen spørger: "Hvorledes holder en ung sin vej ren?" Og svaret lyder: "Ved at holde sig efter dit ord." Den unge mand, som gør Bibelen til sin fører, behøver ikke at tage fejl af pligtens og sikkerhedens vej. Den velsignede bog vil lære ham at bevare sin karakters renhed, at være sanddru og ikke bedragerisk. "Du skal ikke stjæle," blev der skrevet med Guds finger på stentavlerne, og alligevel, hvor meget tyveri praktiseres og undskyldes ikke, når det gælder om at vinde et menneskes hengivenhed.
(271) Ved en ukorrekt bejlen og ved hemmelige sammenkomster, kan en mand vinde en uerfaren kvindes hengivenhed; hun ved ikke, hvortil disse ting vil føre, og til en vis grad drages hun bort fra sine forældre og kommer under hans kontrol, som ved sin fremgangsmåde viser, at han egentlig er hendes kærlighed uværdig. Bibelen fordømmer enhver art af uærlighed, og fordrer at man skal handle ret under alle omstændigheder; den som gør Bibelen til sin ungdoms fører, lyset på sin sti, vil adlyde dens lære i alle ting. Han vil ikke overtræde et bogstav eller en tøddel af loven for at opnå en eller anden hensigt, selv om han skal gøre store ofre. Dersom han tror på Bibelen, ved han, at Guds velsignelse vil ikke hvile over ham, hvis han afviger fra den rette vej. Skønt det en tid kan se ud til at det går ham godt, vil han visselig komme til at høste frugterne af sin færd.
(272) Guds forbandelse hviler over mange af de upassende og urigtige forbindelser, som dannes i denne verdens sidste tid. Hvis Bibelen lod os i uvidenhed og mørke angående disse spørgsmål, da ville den fremgangsmåde, mange af vore dages unge bruger i deres opførsel over for hverandre, være undskyldt, men Bibelens fordringer står ikke som en halvkvædet vise. Nej, de forlanger fuldkommen renhed, hvad tanker, ord og handlinger angår. Vi er taknemmelige til Gud, fordi hans ord er et lys for vor fod, og at ingen behøver at tage fejl af pligtens vej. De unge burde hente råd fra den hellige skrift og give agt på disse råd; for vi begår altid store fejltagelser, når vi viger af fra dens forskrifter.
(272) Nødvendigheden af sund dømmekraft.
Hvis der er noget emne, som burde overvejes med klar forstand og en dømmekraft, som ikke er påvirket af følelserne, er det emnet ægteskab. Hvis vi nogen sinde behøver Bibelen som rådgiver, er det når vi står over for det skridt at forene to personer for livet. Men den idé gør sig i almindelighed gældende, at vedrørende denne sag må følelserne afgøre sagen, og i alt for mange tilfælde vil elskovssyg sentimentalitet styre roret og føre til sikker ruin. I dette stykke viser ungdommen mindre intelligens end i nogen anden sag. På dette område nægter de at tage forstanden til hjælp. Spørgsmålet om ægteskab synes at have en fortryllende magt over dem. De overlader sig ikke til Gud. Deres sanser er lænkebundne, og de går fremad i hemmelighed, som om de frygtede for, at deres planer skulle blive forpurrede af en eller anden.
(272) Den skjulte måde hvorpå man indleder frieri og ægteskab, er årsag til en hel del elendighed, hvis fulde udstrækning kun Gud kender, på denne klippe har tusinder lidt skibbrud på deres sjæle. Kristne, som ellers har vist alvor i deres liv, og som synes at være trofaste over for ethvert andet emne, begår ofte store fejl på dette område. De viser en så fast vilje i dette stykke, at ingen fornuftgrund kan få dem til at forandre sig. De er blevet så grebne af menneskelige følelser og impulser, at de ikke har noget ønske om at ransage Bibelen og komme i nær forbindelse med Gud.
(272) Satan ved godt hvad slags elementer han har at arbejde med, og han anvender sin djævelske visdom på forskellig måde til at fange sjæle og føre dem mod ruin. Han giver agt på hvert skridt, som bliver taget, og kommer med mange forslag, og ofte følger man hellere disse forslag end Guds ords råd. Dette fint vævede og farlige net laver han på en dygtig måde, så at han kan fange de unge og de, som ikke er på deres post, deri. Det er ofte skjult under et lysskær, men de der bliver dets ofre, sårer sig selv med mange sorger. Som resultat ser vi mennesker lide skibbrud alle vegne.
(273) Forældre bør rådspørges.
Hvornår vil vor ungdom blive klog? Hvor længe skal dette værk gå for sig? Skal børn bare rådspørge deres egne ønsker og tilbøjeligheder og være ligegyldige over for deres forældres råd og dømmekraft? Der er nogle som aldrig synes at spilde en tanke på deres forældres ønske, eller på hvad de foretrækker. De tager heller ikke hensyn til deres mere modne dømmekraft. Egenkærlighed har stængt døren til deres hjerter for sømmelig hengivenhed. De unges sind trænger til at blive vækket i denne henseende. Det femte bud er det eneste bud, hvortil der er knyttet et løfte, men man tager sig sagen let; ja, det bliver endog sat aldeles til side for det, de i deres forelskelse har lyst til. At tage sig en moders kærlighed let og at vanære en faders omsorg er synder, der står opført imod mange unge.
(273) En af de største vildfarelser i forbindelse med denne sag er den, at de unge og uerfarne ikke må forstyrres i deres kærlighed, og at man ikke må blande sig ind i deres kærlighedshistorier. Men hvis der er noget emne som burde betragtes fra alle mulige sider, er det netop dette. Det er absolut nødvendigt at tage imod den hjælp, som andres erfaring og en rolig, omhyggelig overvejelse af sagen fra begge sider medfører, det er en sag som behandles alt for let af de allerfleste mennesker.
(273) Tag Gud og jeres gudfrygtige forældre med på råd, unge venner! Bed over sagen. Mål hver følelse, og giv agt på karakterudviklingen hos den, som du tænker på at knytte din livsskæbne til. Det skridt du er i færd med at tage, er et af de allervigtigste i dit liv og burde ikke tages for hastigt. Om du end elsker, så vær ikke blind i din kærlighed.
(274) Tænk nøje over, om dit ægteskabelige liv vil blive lykkeligt eller uharmonisk og forfejlet. Fremstil det spørgsmål: Vil denne forening hjælpe mig opad mod himlen? Vil den forøge min kærlighed til Gud og vil den gøre mig mere nyttig i dette liv? Hvis du efter disse overvejelser finder, at forbindelsen ikke fører dig tilbage eller nedad, så gå da frem i Guds navn.
(274) Selv om du har forlovet dig uden at have haft klar forståelse af dens karakter, med hvem du har til hensigt at forene dig, så tro ikke, at denne forlovelse gør det absolut nødvendigt at påtage dig ægteskabsløftet og binde dig for livet til et menneske, du ikke kan elske og respektere. Vær meget forsigtig, før du indgår en forlovelse men bedre, langt bedre, er det at bryde en forlovelse før ægteskabet end bagefter at søge skilsmisse som mange gør.
(274) Hvorledes behandler han sin moder.
Sand kærlighed er en plante, som trænger til at blive dyrket. Den kvinde, som ønsker en fredfuld og lykkelig forbindelse, og som ønsker at slippe fremtidige sorger og elendigheder, bør spørge, før hun giver efter for sine følelser: Har han som jeg holder af en moder? Hvorledes er hendes karakter? Hvorledes forholder han sig over for de forpligtelser, han har over for hende? Er han imødekommende over for hendes ønsker? Og ser han på hendes velfærd? Dersom han ikke respekterer og ærer sin moder, vil han da vise respekt og kærlighed, venlighed og hengivenhed mod sin hustru? Når nyhedens interesse ved ægteskabet er forbi, vil han da fremdeles elske mig? Vil han være overbærende med mine fejl eller vil han være kritisk og herskesyg? Sand hengivenhed vil bære over med mange fejl. Kærlighed vil ikke opdage dem.
(274) Man kan ikke stole på følelser.
De unge stoler alt for meget på følelser. De skulle ikke give sig hen så let og ikke alt for hurtigt lade sig erobre af den elskedes vindende ydre. Det frieri, som går for sig i vor tid, smager meget af bedrag og hykleri, som sjælefjenden har mere med at gøre end Herren. Hvis man nogen sinde behøver sund fornuft, hvad denne sag angår, men det er en kendsgerning, at man ser ikke meget til sund fornuft i så henseende.
(275) Dersom børn ville have mere fortrolighed til deres forældre, dersom de ville stole på dem og fortælle dem om deres glæder og sorger, ville de spare sig selv mangen en fremtidig hjertesorg. Når de står uklare over for, hvilken vej de skal gå, burde de fortælle deres forældre, akkurat som de ser på det og bede dem om råd. Hvem er så godt forberedt på at udpege deres farer som gudfrygtige forældre? Hvem kan bedre forstå deres særskilte temperament, end de kan?
(275) Børn som er kristne, vil sætte deres gudfrygtige forældres kærlighed og godkendelse over enhver timelig velsignelse. Forældrene kan sympatisere med børnene og bede for og med dem, om at Gud vil beskytte dem og lede dem. Frem for alt vil de lede dem til deres aldrig svigtende ven og rådgiver, som føler for dem og kender deres svagheder. Han, som var fristet i alle ting i lige måde med os, dog uden synd, han ved, hvorledes han skal komme dem til hjælp, som fristes. - Review and Herald, 26. Jan. 1886.
(275) Guddommelig kærlighed.
I jeres forbindelse for livet vil jeres hengivenhed blive bestemmende for den lykke, I vil berede hinanden. Enhver må stræbe efter at gøre den anden lykkelig. Det er Guds vilje vedrørende jer. Men på samme tid som I skal være eet, må ingen af jer tabe sin individualitet. Gud er den, som ejer jeres individualitet. . . .
(275) Når man lever for Gud, vil sjælen yde ham sin bedste og højeste hengivenhed. Er det sådan, at jeres varmeste kærlighed gives ham, som døde for jer? Hvis det er tilfældet, så vil jeres kærlighed til hinanden være i overensstemmelse med himlens lov. - Testimonies for the church, 7 bind side 45. 46.