(48) Ingen er tilsyneladende mere hjælpeløs og dog i virkeligheden mere uovervindelig, end den sjæl, der føler sin intethed og stoler helt på Frelserens fortjenester. Gud ville sende alle himmelens engle til hjælp for en sådan, hellere end tillade ham at blive besejret. - Testimonies for the church, 7 bind side 17.
(48) Jeg ønsker, jeg kunne male det kristne livs skønhed. Begyndende ved livets morgen, behersket af naturens love og af Gud, bevæger den kristne sig stadig fremad og opad, idet han daglig drager nærmere sit himmelske hjem hvor livets krone er henlagt til ham, og hvor han skal få et nyt navn, "som ingen kender, uden den, som får det." Stadig forøges hans lykke, han vokser i hellighed og brugbarhed. For hvert år bliver fremgangen større end det foregående års.
(48) Gud har givet ungdommen en stige at gå opad en stige, der når fra jorden til himmelen. Oven over stigen er Gud, og hvert trin af stigen oplyses af hans herligheds klare stråler. Han giver agt på dem, som stiger op ad stigen, og er rede til at sende hjælp, hvis nogen er ved at slippe grebet eller foden er ved at glide. Ja sig det med de mest opmuntrende ord, at ikke en eneste, som udholdende arbejder sig op ad stigen skal gå glip af det herlige indtog i den himmelske stad.
(48) Satan kommer med mange fristelser til de unge. Det er en kamp på liv og død om deres sjæle, og han lader ikke noget middel uprøvet for at forføre dem og ødelægge dem. Men Gud lader dem ikke stå uden bistand i kampen mod fristeren. De har en hjælper, som har al magt.
(48) Langt stærkere end deres fjende er han, som i denne verden og med den menneskelige natur mødte og besejrede Satan, idet han modstod enhver fristelse, der møder de unge i dag. Han er deres ældre broder. Han nærer en dyb og varm interesse for dem. Han våger stadig over dem, og han glæder sig, når de forsøger at behage ham. Når de beder, blander han sin retfærdigheds røgelse med deres bønner, og de opstiger da for Gud som et behageligt offer. I hans styrke formår de unge at lide ondt som gode korsets stridsmænd. Styrket ved hans kraft er de i stand til at nå op til de høje idealer der er sat for dem. Ofret på Golgata er pantet på deres sejr.
(49) Gud er ikke urimelig.
Guds menighed består af store kar og små kar. Gud forlanger ikke noget urimeligt. Han forventer ikke, at de små kar skal indeholde lige så meget som de store. Han venter at få igen i forhold til, hvad et menneske har, ikke til, hvad det ikke har. Gør dit bedste, og Gud vil da antage dine bestræbelser. Tag fat på den pligt, der ligger dig nærmest, og udfør den med troskab så skal dit arbejde være helt antageligt for Mesteren. Overse ikke i dit ønske om at udrette noget stort de små gøremål, som man venter, du skal udføre.
(49) Vogt dig for at forsømme bønnen i lønkammeret og studiet af Guds ord. De er dine våben mod ham, som arbejder for at hindre dig i at gøre fremskridt på himmelvejen. Den første forsømmelse af bønnen og bibelstudiet gør den anden lettere. Første gang du modstår Åndens kaldende stemme, bereder du vejen for næste gang, du modstår Guds Ånd. Således forhærdes hjertet og samvittigheden sløves.
(49) På den anden side vil enhver modstand mod fristelse gøre det lettere at stå imod. Enhver selvfornægtelse gør selvfornægtelse lettere. Enhver sejr vundet bereder vejen for en ny sejr. Enhver modstand mod fristelse; enhver selvfornægtelse, enhver triumf over synden, er en sæd, der er sået til evigt liv. Enhver uegennyttig handling giver det åndelige liv ny styrke. Ingen kan stræbe efter at blive lig Kristus uden at vokse sig mere ædel og sand.
(49) Udvikling af tillid.
Herren vil anerkende enhver bestræbelse, du gør for at nå det ideal han har sat for dig. Hvis du gør et fejltrin, og du bliver ledet til synd, så skal du ikke mene, at du ikke kan bede, at du ikke er værdig til at træde frem for Gud. "Mine børn! Dette skriver, jeg til jer, for at I ikke skal synde. Og dersom nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige." Med udstrakte arme venter han på at byde den fortabte søn velkommen. Gå til ham og fortæl ham om dine fejl og overtrædelser. Bed ham om at styrke dig til nye bestræbelser. Han vil aldrig skuffe dig, aldrig svigte din tillid.
(50) Du vil møde prøver. På den måde vil Herren slibe kanterne af din karakter af. Knur ikke. Du gør prøven hårdere ved beklagelser. Ær Gud ved at overgive dig til ham med glæde. Udhold prøven med tålmodighed. Bevar Guds kærlighed i dit hjerte, selv om der skulle ske dig uret. "Den som vil elske livet og se gode dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig, han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge fred og jage efter den! For Herrens øjne er over de retfærdige, og hans øren til deres bøn."
(50) Vogt dig for forkerte skridt. Om du venter til i morgen, vil selv den mørkeste dag være forbi. "I rolighed og tillid skal jeres styrke være." Kristus kender styrken af jeres fristelser, og hvad evne I har til at stå imod. Hans hånd er altid udragt i øm medfølelse med ethvert lidende barn. Til den fristede og mismodige siger han: "Barn! Jeg har lidt for dig, jeg har givet mit liv for dig; kan du ikke stole på mig?" " Som din dag er, skal din styrke være." ...
(50) Vælt din vej på Herren, stol på ham, så griber han ind ... Han vil være for dig som en vældig klippes skygge i tørstende land. Han siger: Kom hid til mig ... Og jeg vil give jer hvile, en hvile, som verden hverken kan give eller borttage. ... Ord kan ikke beskrive den fred og glæde som den ejer, der tager Gud på hans ord. Prøver forstyrrer ham ikke, ringeagt piner ham ikke. Hans eget jeg er korsfæstet. Om end hans pligter dag for dag bliver mere prøvende, hans fristelser sværere og hans modgang alvorligere, så vakler han dog ikke; han får en styrke, der svarer til hans behov. - The youth`s instructor, 26 Juni 1902.
(50) Hvad sejren kostede.
Kristus ofrede alt for menneskene for at gøre det muligt for dem at nå Himmelen. Nu gælder det om for faldne mennesker at vise hvad de fra deres side vil ofre for Kristi sag, for at de må vinde udødelig herlighed. De, som har en klar forståelse af frelsens storhed og hvad den har kostet, vil aldrig knurre over, at de må så med tårer, og at kamp og selvfornægtelse er den Kristnes lod i dette liv. - The Signs of the times, 4 Marts 1880.