(54) Vi har kun ringe forståelse af, hvilken styrke vi kunne få, dersom vi ville forene os med al styrkes kilde. Vi falder gang på gang i synd og tror, at det må være sådan. Vi klynger os til vore svagheder, som om de var noget at være stolte af. Kristus fortæller os, at vi må gøre vort ansigt som en hård sten, hvis vi ønsker at sejre. Han har båret vore synder på sit eget legeme på korset, og ved den kraft, han har tildelt os med, kan vi modstå verden, kødet og Djævelen. Lad os derfor ikke tale om vor svaghed og udygtighed, men om Kristus og hans styrke. Når vi taler om Satans styrke, vil fjenden befæste sin magt over os. Når vi taler om den magt, Gud har, vil fjenden blive drevet tilbage. Når vi drager nær til Gud, vil han drage nær til os. ...
(55) Mange af os benytter ikke de privilegier, vi har. Vi gør nogle få svage bestræbelser for at handle ret, og falder så tilbage til vort gamle liv i synd. Skal vi nogen sinde nå Guds rige, må vi komme der med en fuldkommen karakter, uden plet og rynke eller noget sådant. Satan arbejder med forøget aktivitet efterhånden som vi nærmer os tidens afslutning. Han lægger sine snarer uden at vi mærker det for at tage vort sind i besiddelse. På enhver mulig måde søger han at udelukke Guds herlighed fra vor sjæl. Det står til os at afgøre, om han skal have kontrollen over vort hjerte og sind, eller om vi skal have del i den nye jord og Abrahams arvelod.
(55) Guds magt forenet med menneskelige bestræbelser har tilvejebragt en herlig sejr for os. Skal vi ikke påskønne dette? Hele himmelens rigdom er os given i Jesus. Gud ville ikke, at ondskabens magter skulle sige at han kunne have gjort mere, end han har gjort. De verdener han har skabt, og englene i himmelen kan bevidne, at han ikke kunne gøre mere, end han har gjort. Gud har magtmidler, som vi endnu ikke ved noget om, og af disse vil han forsyne os når vi kommer i nød. Men vore bestræbelser bør stadig forenes med de guddommelige. Vor forstand, alle sanser og al den styrke, vi ejer, må sættes i virksomhed ... Hvis vi vil rejse os til striden og ruste os som mænd, der venter deres herre, hvis vi vil arbejde for at besejre enhver mangel i vor karakter vil Gud give os forøget lys og styrke og hjælp. - The youth`s instructor, 4. Jan. 1900.
(55) Tro og pligt.
Tro er ikke følelse. "Troen er indholdet af det, som håbes, en fast overbevisning om det, som ikke ses." Der gives en form for religion, som ikke er andet end egenkærlighed. Den finder glæde i verdslige fornøjelser. Den er tilfreds med at betragte Kristi religion, men kender intet til dens frelsende magt. De, der ejer denne religion, tager synden let, fordi de ikke kender Jesus. Har de det sådan, tager de sig også pligterne ganske let. Men en trofast opfyldelse af pligter går hånd i hånd med en korrekt forståelse af Guds karakter. - Review and Herald, 28. Feb. 1907.