(68) De, der vandrer på den trange vej, taler om den glæde og lykke, de vil opnå ved rejsens afslutning. Deres ansigtstræk er ofte bedrøvet, men stråler dog tit af salig og hellig glæde. De klæder sig ikke på samme måde som flokken på den brede vej, taler ikke som den og handler heller ikke som den. Et mønster er blevet opstillet for dem. En sorgens mand, som var kendt med smerte, har åbnet denne vej for dem og selv vandret på den. Hans efterfølgere ser hans fodspor og finder trøst og opmuntring. Han gik trygt igennem og det kan også de, hvis de går i hans; fodspor.
(69) Den brede vej.
På den brede vej er enhver optaget af sin egen person og sin klædedragt og af glæderne undervejs. De hengiver sig uhæmmet til lystighed og munterhed og tænker ikke på rejsens afslutning, på den visse ødelæggelse ved vejens ende. For hver dag kommer de deres ødelæggelse nærmere, men blindt haster de af sted hurtigere og hurtigere. Oh, hvor grufuldt var det ikke for mig at se dette!
(69) Blandt dem, der vandrede på den brede vej, så jeg mange, på hvem disse ord var skrevet: "Død for verden. Alle tings ende er nær. Vær også i rede!" de lignede nøjagtigt alle de forfængelige mennesker rundt omkring dem med undtagelse af en skygge af tristhed, som jeg lagde mærke til i deres ansigter. Deres samtale var nøjagtigt den samme, som deres lystige, tankeløse omgivelser førte; men af og til pegede de med stor tilfredshed på, hvad der stod skrevet på deres klæder og opfordrede andre til at få det samme skrevet på deres klædebon. De befandt sig på den brede vej, men bekendte sig dog til at være blandt dem, der gik på den trange vej. Deres omgivelser sagde: "Der er ingen forskel mellem os. Vi ligner hverandre. Vi klæder os, taler og handler ens." ...
(69) Jeg fik vist hvordan nogle bekendende sabbatsholdere tilpassede sig verden. Oh, jeg så at det er en skændsel mod deres bekendelse, en skændsel mod Guds sag. De lyver over for deres bekendelse. De tror at de ikke er lig verden, men de er den så nær i klæder, i tale og handlinger, at der er ingen forskel. Jeg så dem pynte deres stakkels, dødelige legemer, som hvert øjeblik kan udsættes for Guds fingers berøring og lægge sig i smertens seng. Oh, idet de nærmer sig deres sidste livsløb, så ordner dødelig smerte deres legemer og det store spørgsmål er: "Er jeg rede til at dø? Rede til at stå foran Gud i dommen og gennemgå det store regnskab?"
(69) Spørg dem da om de har nogen lyst til at pryde deres legemer og om de har nogen forståelse af, hvad det betyder at være beredt til at vise sig for Gud. De vil fortælle dig at hvis de kunne leve livet om, ville de gøre deres livsførelse bedre, undgå verdens tåbeligheder, dets forfængelighed og stolthed og ville smykke legemet med et beskedent udseende og give et eksempel for alle omkring dem. De ville leve for Guds ære.
(70) Hvorfor er det så svært at føre et selvfornægtende og ydmygt liv? Fordi bekendende kristne ikke er døde overfor verden. Det er lettere at leve, efter at vi er døde. Men mange længes efter Ægyptens kødgryder. De har en tilbøjelighed til at klæde sig og handle så lig verden som muligt og alligevel komme til himlen. De går ikke gennem den trange port. ...
(70) Disse vil ikke have nogen undskyldning. Mange klæder sig som verden, for at få indflydelse. Men her gør de en sørgelig og skæbnesvanger fejltagelse. Hvis de vil have en sand og frelsende indflydelse, så lad dem efterleve deres bekendelse, vise deres tro ved retfærdige gerninger og gøre forskellen stor mellem den kristne og verden. Jeg så at ordene og klæderne og handlingerne skulle tale for Gud. Da vil en hellig indflydelse, være udbredt over alle og alle vil få erfaring om dem at de har været med Jesus. Ikke troende vil se at den sandhed vi bekender, har en hellig indflydelse og at tro på Kristi komme påvirker mænd og kvinders karakter. Hvis nogen ønsker at få deres indflydelse bevidnet til fordel for sandheden, så lad dem efterleve det og således efterligne det ydmyge mønster.
(70) Beredelse for Jesu genkomst.
Jeg så at Gud hader stolthed og at alt det stolte og alt hvad der øver ondt skulle udryddes og den dag som kommer og skal brænde dem op. Jeg så at den tredje engels budskab endnu måtte arbejde som en surdej på manges hjerter som bekender at tro det og rense deres stolthed, selviskhed, begærlighed og kærlighed af verden bort.
(70) Jesus kommer; og vil han finde et folk der er tilpasset verden? Og vil han anerkende disse som sit folk som han har renset til sig selv? Oh, nej. Ingen uden de rene og hellige vil han anerkende som sine. Dem, som har været renset og gjort hvide gennem lidelse og har holdt sig selv adskilte og uplettede fra verden, vil han vedkende sig som sine.
(70) Idet jeg så den frygtelige kendsgerning, at Guds folk var tilpasset verden, uden nogen forskelle, udover navnet, mellem mange af de bekendne disciple af den sagtmodige og beskedne Jesus og ikke troende, følte min sjæl dyb pine. Jeg så at Jesus var såret og sat til åben skam. Englen sagde, da han med sorg så Guds bekendne folk elske verden, deltage i dets ånd og følge dets manérer: "skær jer fri! Skær jer fri! Ellers vil han give jer del med de vantro og hyklere uden for staden. Jeres bekendelse vil kun gøre jer større pine og jeres straf vil være større fordi I kender hans vilje, men ikke gjorde den."
(71) De, som vedkender at tro den tredje engels budskab, krænker ofte Guds sag ved letsindighed, spøg og fjas. Jeg blev vist at dette onde gik helt over i vore rækker. Der bør være en ydmygelse for Herren; Israels Gud. De burde sønderrive hjertet og ikke klædningen. Barnlig enkelhed ses sjældent; der tænkes mere over menneskets samtykke, end over Guds mishag.
(71) Englen sagde: "Bring dit hjerte i orden, så han ikke kommer til dig med dom og den skrøbelige livstråd bliver skåret over og I ligger ned ubeskyttet i graven, uforberedt for dommen. Eller hvis I graver jeres grav, vil jeres hjerter, medmindre I snart stifter fred med Gud og river jer løs fra verden, finde at jeres hjerter forhærdes, og I læner jer til falske støtter, og den beredelse, I foretager, ikke er nogen virkelig beredelse, og I vil opdage jeres fejltagelse for sent til at sikre sig et velfunderet håb." Testimonies for the church, 1 bind side 127-134.
(71) Hvad gavner det?
Kristus formaner os alle til at tænke over det liv vi lever, gør alt op ret og redeligt. Læg Jesus på den ene vægtskål det betyder evige skatte, evigt liv, evig sandhed, Himmelen og Kristi glæde over de frelste, og læg alt det, verden kan give, i den anden vægtskål. Læg tabet af din egen sjæl og de sjæle, som du kunne have været med til at frelse, i den ene vægtskål og i den anden et liv så evigtvarende som Guds for dig og dem, du vandt. Vej for tid og evighed. Medens du gør dette, taler Kristus og siger: "Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl?"
(71) Gud vil gerne, at vi skal vælge det himmelske i stedet for det jordiske. Han gør det muligt for os at samle skatte i himmelen. Han vil gerne opmuntre os i vor højeste tragten og sikre os vore kostbareste skatte. Han siger: "En mand gør jeg sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld." Når rigdommene, som rust fortærer og møllene æder op, er forsvundet, kan Kristi efterfølgere glæde sig over deres skatte i himmelen, de skatte, der ikke kan forgå. - Kristi lignelser side 374.