(111) Gud ønsker, at vi skal benytte enhver lejlighed til at gøre os skikkede til hans værk. Han venter, at vi skal sætte alle vore kræfter ind på dets udførelse, og at vi skal have dets hellighed og store ansvar for øje.
(111) Mange, som har betingelser for at kunne gøre et udmærket arbejde, udretter kun lidt, fordi de forsøger så lidt. Tusinder af mennesker henlever deres liv, som om de ikke havde nogen stor opgave at leve for, intet højt mål at nå. En af grundene hertil er den, at de regner sig selv så lavt. Kristus har betalt en uhyre pris for os, og han ønsker, at vi skal vurdere os selv på grundlag af den pris, han har betalt.
(111) Vær ikke tilfreds med at blive stående på et lavt trin. Vi er ikke alt, hvad vi kunne være, eller hvad det er Guds vilje, at vi skulle være. Gud har givet os forstand og evner, ikke for at de skulle ligge uvirksomme eller misbruges til jordiske og intetsigende formål, men for at de skulle udvikles til det yderste, forbedres, helliges, forædles og benyttes til at fremme hans riges interesser.
(111) Vær en personlighed.
Ingen bør lade sig nøje med at være blot en maskine, der drives af et andet menneske. Gud har givet os evner til at tænke og handle, og det er ved at handle med forsigtighed og forvente visdom fra ham, at man bliver i stand til at bære ansvar. Brug den personlighed, som Gud har givet dig; vær ikke en andens skygge. Tro, at Herren vil virke i dig, ved dig og gennem dig.
(111) Vi bør aldrig tænke, at vi har nok, og at vi nu kan formindske vore bestræbelser. Et menneske måles efter sin åndelige udvikling. Vor uddannelse bør fortsættes hele livet igennem. Hver dag bør vi lære noget og gøre en praktisk anvendelse af det, som vi har lært.
(112) Husk på, at i hvilken stilling du end må være i, så åbenbarer du dine bevæggrunde og udvikler karakteren i den ene eller den anden retning. Hvad dit arbejde end består i, så udfør det med nøjagtighed og flid; overvind tilbøjeligheden til at søge let arbejde.
(112) Helhjertet tjeneste.
Den samme ånd og de samme grundsætninger, som man åbenbarer i sit daglige arbejde, vil man åbenbare i al sin vandel. De, som ønsker en bestemt mængde arbejde, en bestemt løn, og som ønsker lige med det samme at passe ind i arbejdet uden at gøre sig nogen ulejlighed for at lære, er ikke dem, som Gud kalder til at virke i hans sag. De, som beskikker sig på at gøre den mindst mulige brug af deres fysiske, åndelige og moralske evner og kræfter, er ikke de arbejdere, på hvem han kan lægge rige velsignelser. Deres eksempel virker smittende. Egne interesser er det fremherskende hos dem. De, som man må se efter med, og som kun arbejder, når enhver enkelt pligt påpeges for dem, er ikke dem, til hvem Herren vil sige: "Du gode og tro tjener." Der behøves arbejdere, som udviser energi, retskaffenhed og flid, sådanne, som er villige til at gøre hvad som helst, der er påkrævet.
(112) Mange bliver ikke til noget, fordi de undrager sig ansvar af frygt for, at det skulle mislykkes for dem. Derved opnår de ikke den udvikling, som erfaring medfører, og som læsning og studium og alle de fordele, som ellers kan opnås, ikke kan skaffe dem.
(112) Vi kan danne omstændighederne, men vi må ikke tillade disse at danne os. Vi bør gribe omstændigheder som redskaber til at arbejde med. Vi skal herske over dem, men må ikke tillade dem at herske over os.
(112) De, som har Guds Ånds kraft med sig i deres virksomhed, er sådanne, som har mødt modstand, nederlag og skuffelser. De hindringer som de møder, bidrager til at sætte deres evner og kræfter i virksomhed og bliver således til afgjort velsignelse for dem. De vinder selvtillid. Når man har kampe og kommer i forlegenhed, så ledes man til at sætte sin lid til Gud og til at udvise den fasthed, som gør en stærk.
(113) Gør det bedst mulige ud af livet.
På samme tid som en god uddannelse er en stor fordel, såfremt den forenes med gudfrygtighed, så skal dog ikke de, der ikke har haft det privilegium at nå frem til et højt bogligt standpunkt, mene, at de ikke kan gøre fremskridt i det intellektuelle og åndelige liv. Hvis de vil gøre den bedst mulige brug af den kundskab, de har, om de hver dag vil forsøge på at lægge lidt til deres kundskabsforråd og de ved at tilegne sig kristelige karaktertræk besejrer det dårlige hos dem selv, vil Gud åbne visdomskilder for dem, så at det samme kan blive sagt om dem, som det fordum hed sig om de hebræiske ynglinge, at "Gud gav dem kundskab og forstand." - Fundamentals of christian Education side 192. 193.