(118) Satan er en årvågen fjende, der er optaget af at lede ungdommen til at handle stik imod det, Gud kan billige. Han ved udmærket, at unge mænd og kvinder, der er helliget Gud kan udføre mere godt end nogen anden klasse mennesker. Ungdommen kunne udøve en mægtig indflydelse dersom den var rigtigt indstillet. Prædikanter eller lægmænd i fremskreden alder, kan ikke have halv så stor indflydelse på ungdommen som en ungdom, hengiven til Gud, kan have på sin omgangskreds. De bør føle, at der hviler et ansvar på dem til at gøre, hvad de kan, for at frelse deres medmennesker selv på bekostning af deres fornøjelse og naturlige ønsker. Tid, og om nødvendigt midler, bør vies til Gud.
(119) Alle, som bekender sig til gudsfrygt, burde føle, hvilken fare de er i, som er skilt fra Kristus. Deres prøvetid vil snart ende. De som kunne have øvet en indflydelse, der kunne føre til frelse af sjæle, dersom de havde stået på Guds side, og alligevel har forsømt deres pligt ved selviskhed ligegyldighed eller fordi de skammede sig ved Kristi kors, vil ikke blot miste deres egne sjæle, men de vil have stakkels synderes blod på deres klæder. Sådanne vil blive krævet til regnskab for det gode, de kunne have gjort, dersom de havde helliget sig til Gud, hvilket de undlod på grund af deres utroskab.
(119) De, som virkelig har smagt den forløsende kærligheds sødme, vil ikke, kan ikke, hvile, førend alle, de omgås med, er gjort bekendt med frelsesplanen. Den unge burde spørge: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre? Hvorledes kan jeg ære og forherlige dit navn på jorden?" Sjæle går fortabt overalt omkring os, og dog, hvilken byrde har ungdommen for at vinde sjæle for Kristus?
(119) Omsorg for andre.
De, som går i skole, kunne øve en indflydelse for Frelseren; men hvem nævner Kristi navn? Og hvem ser man i dybt alvor argumentere med sine kammerater om at forlade syndens veje og vælge hellighedens sti?
(119) Det er den bane, de troende unge burde slå ind på; men det er mere tiltalende for deres følelser at forene sig med syndere og gå til sport og fornøjelse. Ungdommen kunne være til nytte på mange områder, men den ser det ikke. O, om den nu ville bruge sine åndsevner til at finde måder, hvorpå den kan nærme sig syndere, der er ved at omkomme, og lære dem hellighedens sti at kende, og ved bøn og overtalelse vinde blot een sjæl for Kristus!
(119) Hvilket ædelt foretagende! En sjæl til at prise Gud i evighed! En sjæl til at nyde lykke og evigt liv! En ædelsten i sin krone til at skinne som en stjerne i al evighed! Men flere kan bringes til at vende sig fra vildfarelse til sandhed, fra synd til hellighed. Herren siger ved profeten: "Og de, der førte de mange til retfærdighed, skal skinne som stjernerne evindeligt og altid." Så bliver de, der samarbejder med Kristus og engle i arbejdet for at frelse fortabte sjæle, rigelig belønnet i himmeriges rige.
(120) Jeg så, at mange sjæle kunne frelses, dersom de unge var, hvad de burde være, helliget Gud og sandheden; men de indtager almindeligvis en sådan stilling, at der til stadighed må arbejdes for dem, thi ellers vil de selv blive verdslige. De er en kilde til stadig ængstelse og hjerteve. Der flyder tårer for dem, og kvalfulde bønner opsendes fra forældres hjerter for dem. Dog fortsætter de, ligegyldige over for den smerte, deres adfærd volder. De planter torne i deres bryst, som er villige til at dø for at frelse dem og få dem til at blive, hvad Gud ved Kristi blods fortjeneste bestemte dem til. . . . .
(120) Et arbejde at udføre.
Unge mænd og unge kvinder, jeg så, at Gud har et arbejde for jer at udføre; tag jeres kors op og følg Kristus ellers er I ham uværdige. Hvis I lever i ugidelighed og ligegyldighed, hvorledes kan I da fortælle andre, hvad Guds vilje; er med jer? Og hvorledes venter I at kunne blive frelste, når I ikke udfører jeres Herres vilje som trofaste tjenere? De, som kommer til at eje evigt liv, vil alle have en kjortel og herlighedens Konge vil sætte dem ved sin højre side og sige til dem: "Vel gjort, gode og trofaste tjenere." Hvorledes kan I vide, hvor mange sjæle I kunne have frelst fra undergang, dersom I, i stedet for at søge jeres eget behag, søgte at udføre det arbejde, I kunne udføre i jeres Mesters vingård? Hvor mange sjæle har I frelst ved de sammenkomster, I har haft bare for at sludre og musicere? Hvis I ikke kan pege på en eneste sjæl, som I har vundet på den måde, så vend om, o, vend om og prøv en ny fremgangsmåde. Begynd at bede for sjæle, drag nær til Kristus, nær til hans blødende side. Må en mild og rolig ånd fylde jeres liv, og må I, i alvorlige, ydmyge, inderlige bønner søge ham om visdom, så at I kan få fremgang med hensyn til at frelse ikke alene jeres egne sjæle, men også andres.
(120) I burde bede mere end synge. Er I ikke i større trang til bøn end til sang? Unge mænd og kvinder, Gud kalder ad jer, for at I skal arbejde, arbejde for ham. Må der blive en fuldstændig forandring I jeres handlemåde. I kan udføre et arbejde, som de, der virker i ord og lære, ikke kan. I kan nå en klasse, som prædikanten ikke kan påvirke. - Testimonies for the church, 1 bind side 511 - 513.
(121) Hvor skal vi begynde?
De, som ønsker at arbejde for Gud, bør begynde i hjemmet blandt deres egne kære, i deres eget nabolag, og iblandt deres egne venner. Her vil de finde en gunstig missionsmark. Dette hjemmemissionsarbejde er en prøve, som åbenbarer, om de er dygtige eller udygtige til tjeneste på en fjernere arbejdsmark. - Testimonies for the church, 6 bind side 428.
(121) Den mest fremgangsrige måde.
I vort arbejde vil de personlige bestræbelser urette mere, end vi forstår at vurdere. Det er af mangel på dette personlige arbejde, at sjæle omkommer. En sjæl er af uendelig værdi; Golgata fortæller os, hvad en sjæl er værd; en sjæl, der er vunden for Kristus, vil blive et redskab til at vinde andre, og velsignelse og frelse vil blive det stadig voksende resultat. - Gospel workers, side 184.