(124) Det er Guds hensigt ved hjælp af arbejde at lindre det onde, som menneskets ulydighed har bragt ind i verden. Ved hårdt arbejde kan Satans fristelser gøres uvirksomme, og der kan dæmmes op for ondskabens flodbølge. Og skønt arbejdet ledsages af træthed og smerte og ængstelse, er det dog en kilde til lykke og udvikling og en beskyttelse imod fristelser. Arbejdets krav hæmmer selvtilfredsstillelse og skaber flid, renhed og fasthed. Derved bliver det en del af Guds store plan, efter hvilken han ønsker at oprejse os af faldet.
(125) Kropsarbejde kontra leg.
Den almindelige følelse er, at kropsarbejde er nedværdigende på samme tid, som man ikke mener, at kropsarbejde i form af at spille kricket og baseball og boksning er nedværdigende. Det behager Satan, når han ser mennesker bruge deres fysiske og mentale evner til sådant, som ikke opdrager, som ikke er nyttigt, og som ikke hjælper dem til at blive til en velsignelse for andre, som måtte behøve deres hjælp. Medens ungdommen bliver eksperter i spil, som ikke har nogen virkelig værdi hverken for dem selv eller andre, driver Satan sit værk til deres sjæles ødelæggelse, idet han stjæler de talenter fra dem, Gud har givet dem, og i stedet for bringer dem sine egne onde egenskaber. Hans bestræbelser går ud på at få mennesker til at ignorere Gud. Han forsøger på at optage og fylde deres sind så fuldstændigt, at Gud ikke får nogen plads i deres tanker. Han ønsker ikke, at folk skal få kundskab om deres Skaber, og han er godt fornøjet, når han kan få sat spil og teatralske foretagender i scene, som i den grad forvirrer de unges sanser, at Gud og himlen bliver glemt.
(125) En af de bedste sikkerhedsforanstaltninger imod det onde er nyttig beskæftigelse, medens dovenskab er en af de største forbandelser; for last, forbrydelse og fattigdom følger i dens spor. De der altid er flittige, som med glæde går til deres daglige gerning, er samfundets nyttige medlemmer. Idet de trofast opfylder de forskellige pligter, som falder på deres vej, gør de livet til en velsignelse for sig selv og andre. Flittigt arbejde bevarer dem fra mange af de snarer, som den onde lægger for deres fødder, der ikke har noget at bestille.
(125) Et stillestående vand bliver snart stinkende, men den rindende bæk spreder sundhed og glæde, hvor den kommer frem. Det første er symbol på den lade, den anden på den flittige. ...
(125) Kristi eksempel.
Den arbejdets sti, som Gud har udpeget for jordens beboere, kan være hård og møjsommelig; men den er blevet æret ved Forløserens fodspor; og trygt og sikkert går den, som følger disse spor. Ved tale og eksempel har Kristus ophøjet det nyttige arbejde. Fra sine tidligste år levede han et liv i arbejde. Den største del af hans jordiske liv blev tilbragt med tålmodigt arbejde i tømmermandens værksted i Nazaret. I en almindelig arbejders dragt så man livets Herre vandre i den lille bys gader, i hvilken han boede, idet han gik til og fra sit ringe arbejde; og tjenende engle ledsagede ham, som han vandrede side om side med bønder og arbejdere, der ikke vidste, hvem han var, ej heller ærede ham, som han burde æres. ...
(126) Ærligt arbejde er sundt for menneskeslægten. Det gør den svage stærk, den fattige rig, den misfornøjede lykkelig. Satan ligger på lur, rede til at ødelægge dem, hvis lediggang giver ham anledning til at nærme sig dem under en eller anden tiltrækkende forklædning. Han har aldrig mere fremgang end, når han kommer til menneskene i deres ledige stunder.
(126) Lærdomme dragne af tilfredsstillende arbejde.
Et af de største onder, som rigdom har ført med sig, er den almindelige ide, at arbejdet er nedværdigende. Profeten Ezekiel siger: "Se, din søster Sodomas brøde var overmod; brød i overflod og sorgløs tryghed blev hende og hendes døtre til del. Men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende hånd." Ez 16,49. Her har vi en fremstilling af de frygtelige følger af dovenskab der svækker sindet, nedværdiger sjælen, forringer forstanden og evnerne og skaber en forbandelse af det, der skulle være en velsignelse. Den mand og kvinde, som arbejder, ser noget stort og godt i livet, og de er villige til at bære deres ansvar med tro og håb.
(126) Den vigtigste lærdom, som vi kan drage af tilfredsstillende arbejde, når der er tale om livets nødvendige pligter, trænger endnu mange af Kristi efterfølgere til at lære. Det kræver mere nåde, en fastere karakter, at arbejde for Gud som mekaniker, købmand, sagfører eller landmand og føre kristendommens forskrifter ind i det almindelige forretningsliv, end at arbejde som en anerkendt missionær ude på arbejdsmarken. Det kræver stærke åndelige nerver, når man skal føre religionen med ind i værkstedet eller på kontoret og helliggøre hverdagslivets små detaljer og bringe enhver handling i overensstemmelse med Guds krav. Men dette er netop, hvad Herren fordrer.
(126) Apostelen Paulus betragtede dovenskab som en synd. Han havde lært alle dele af teltmagerhåndværket, og medens han optrådte som prædikant, arbejdede han ofte med sit håndværk for at ernære sig selv og andre. Paulus betragtede ikke den tid, han brugte på denne måde, som tabt. Under sit arbejde havde apostelen anledning til at nå en klasse mennesker, som han ellers ikke ville være kommet i berøring med. Han viste sine medarbejdere, at dygtighed i almindelige foretagender, er en gave fra Gud, og han lærte, at Gud skal æres selv i hverdagslivets små gøremål. Hans barkede næver forringede ikke på nogen måde kraften af hans inderlige henvendelser til folket som kristen prædikant.
(127) Gud ønsker at alle skal være arbejdere. Det dyr som slider og slæber under sin byrde, svarer mere til hensigten med dets skabelse, end det dovne menneske gør det. Gud arbejder bestandig. Englene arbejder. De er Guds tjenere blandt menneskenes børn. De, som ser hen til en himmel, hvor alt er stille og uvirksomt, vil blive skuffede; for i himlen er der ikke plads for tilfredsstillelsen af lyst til dovenskab. Men de, som arbejder og er besværede har fået løfte om hvile der. Det er den trofaste tjener, som vil blive budt velkommen fra sit arbejde til Herrens glæde. Han vil nedlægge sin rustning med glæde og vil glemme stridens tummel i den herlige hvile, som er beredt dem, der sejrer ved Kristi kors. - Counsels to teachers, parents and students, side 274 - 280.