(139) Satan kommer til mennesket med sine fristelser som en lysets engel, på samme måde som han kom til Kristus. Han har arbejdet på at bringe mennesket i en tilstand af fysisk og moralsk svaghed, så at han kan overvælde det med sine fristelser, og så triumfere over dets ødelæggelse. Og han har haft held med sig i at friste mennesket til at følge sin appetit uden at bekymre sig om, hvad resultat, det gav. Han ved godt, at det er umuligt for mennesket at opfylde sine forpligtelser over for Gud og sine medmennesker, når det svækker de evner og kræfter, Gud har givet det. Hjernen er legemets hovedstad. Hvis opfattelsesevnerne bliver sløvet ved noget slags umådehold, vil det ikke være muligt at fatte de evige ting.
(139) Sundhedens forhold til karakterdannelsen.
Gud giver ikke mennesket tilladelse til at krænke hans væsens love. Men ved at give efter for Satans fristelser til at nære umådeholdenhed bringer mennesket de højere evner til at underkaste sig dyriske lyster og lidenskaber og når disse får overtaget, vil mennesket, som blev skabt lidt lavere end englene, men med evner, der er modtagelige for den højeste udvikling, overgive sig til Satans kontrol. Og han får let magt over dem, som er appetittens slaver. Ved umådehold er der nogle, der ofrer halvdelen, og andre to tredjedele af deres fysiske, åndelige og moralske kræfter og bliver fjendens legetøj.
(140) De, som ønsker at have sindet klart til at forstå Satans anslag, må have deres fysiske kræfter under fornuftens og samvittighedens herredømme. Sindets ædleste kræfter i moralsk henseende må sættes i kraftig virksomhed, hvis man skal fuldkommengøre en kristelig karakter. Sindets styrke eller svaghed har umådelig meget at gøre med hensyn til vor brugbarhed i denne verden og vor endelige frelse. Den uvidenhed, der har gjort sig gældende med hensyn til Guds lovs forhold til vor fysiske natur, er beklagelig. Umådehold af enhver art er en krænkelse af vort væsens love. Sløvhed hersker i en forfærdende udstrækning. Synd gøres tiltrækkende ved det lysskær som Satan kaster over den, og det glæder ham, når han kan holde den kristne verden i dens daglige vaner under det tyranni, som skik og brug medfører, ligesom hedningerne, og tillade lysterne at beherske den.
(140) Umådehold nedværdiger.
Hvis intelligente mænd og kvinder har fået deres moralske kræfter sløvet ved umådehold af en eller anden art, er de i mange af deres vaner kun lidt hævet over hedningerne. Satan drager stadig menneskene fra det frelsende lys til moder og skikke, som er i strid med fysisk, åndelig og moralsk sundhed. Den store fjende ved, at hvis begær og lidenskab er fremherskende, bliver legemets sundhed og intelligensens styrke ofret ved at tilfredsstille selvet, og mennesket bliver styrtet i en hastig fordærvelse. Hvis en vågen intelligens holder tømmerne, idet den behersker de dyriske drifter og holder dem underkastet de moralske kræfter ved Satan meget godt at hans magt til at overvinde dem med sine fristelser er meget ringe.
(140) En stor del af den kristne verden har ingen ret til at kalde sig kristne. Deres vaner, deres ekstravagante levesæt og den måde, hvorpå de i almindelighed behandler deres egne legemer, er overtrædelse af den fysiske lov og i strid med Bibelens krav. Ved den måde, hvorpå de lever livet, påfører de sig lidelser, åndelig og moralsk svaghed. - Review and Herald, 8. Sep. 1874.
(141) Selvbeherskelse en pligt.
Legemet må bringes til underkastelse. Væsenets højere magter må være dem, der hersker. Lidenskaberne må beherskes af viljen som selv må være under Guds herredømme. Fornuftens kongelige kraft, helliget ved guddommelig nåde, må have herredømmet i vort liv.
(141) Guds krav må bringes ind i samvittigheden. Mænd og kvinder må blive gjort vågne over for deres pligt med hensyn til selvbeherskelse, nødvendigheden af renhed, frihed fra ethvert fordærvende begær og enhver smudsig vane. Det er nødvendigt, at den kendsgerning indprentes dem, at alle deres sinds og legemes kræfter er Guds gaver og bør bevares i den bedst mulige tilstand til hans tjeneste.