(299) Kristi arbejde i byer og stæder
Herren taler til Sit folk i denne tid og siger: Få adgang ind i byerne, og proklamere sandheden i enkelthed og i tro. Helligånden vil arbejde når du indprenter menneskers hjerter. Indfør ingen fremmed lære i dit budskab, men tal Kristi evangelium med enkle ord, som unge og gamle kan forstå. Den ulærte såvel som den uddannede skal forstå den tredje engels budskab, og de må læres i enkelthed. Hvis du skal nærme dig folk på acceptabel måde, må I ydmyge jeres hjerter for Gud og lære Hans veje.
(299) Vi får megen undervisning om vort arbejde fra et studium om Kristi arbejdsmetoder og hans måde at møde folk på. I evangelieberetningen har vi en optegnelse om hvordan Han arbejdede for alle klasser, og hvordan, når Han arbejdede i byer og stæder, at tusindvis blev draget til hans side for at høre Hans undervisning. Mesterens ord var klare og tydelige, og blev sagt i sympati og ømhed. De første en forvisning med sig at her var der sandhed. Det var den enkelthed og alvor som Kristus arbejdede med og talte så mange blev draget til Ham.
(299) Den store lærer lagde planer for Sit arbejde. Studér disse planer. Vi finder at Han rejser fra sted til sted, efterfulgt af ivrige tilhører. Når han kunne, førte han dem bort fra de tætbefolkede byer til det stille land. Her ville Han bede med dem, og tale til dem om evige sandheder.
(299) Den sympati, som Kristus altid udtrykte for sine tilhøreres fysiske behov, vandt en respons for mange for de sandheder, han søgte at lære dem. Var evangeliets budskab ikke af største betydning for den skare på fem tusinde mennesker, som i timevis havde fulgt ham og klynget sig til hans ord? Mange havde aldrig før hørt sådanne sandheder, som de hørte ved den lejlighed. Dog gjorde Kristi ønske om at lære dem åndelige sandheder, ham ikke ligegyldig over for deres fysiske behov.—The Review and Herald, 18. januar, 1912.
(300) Sundhedsevangelisering til byerne
Nu er det på tide at arbejde for byerne; vi må nå folk dér. Som et folk har vi været i fare for at centrere for mange vigtige interesse på ét sted. Dette er ikke god dømmekraft ejheller visdom. Der må skabes en interesse i de store byer. Mange centre må oprettes, frem for nogle få centre. . . . .
(300) Lad missionærere arbejde to og to på forskellige dele af vore store byer. Medarbajderne i hver by bør hyppigt samles i råd og bøn, så de kan få visdom og nåde til at arbejde effektivt sammen og i harmoni. Lad alle være lysvågene for at få det meste ud af alle fordele. Vore folk må binde rustningen op og oprette centre i alle de store byer. Satans agenter er aktive på marken, og arbejder på at forvirre menneskenes sind og fylde dem med tomme indbildning, så de ikke bliver interesseret i sandheden . . . . .
(300) Jeg har dristet mig at vække vore folk til at arbejde for de ubearbejdede dele af den store missionsmark, alligevel er der kun få der vil reagere på Guds Ånds appeller. Vi indser ikke omfanget af det som sataniske agenter arbejder på i disse store byer. Arbejdet med at bringe den nærværende sandhed ud for folk bliver vanskeligere og vanskeligere. Det er væsentligt at nye og forskelligt begavede mennesker går sammen i forstandigt arbejde for folk. Hvis byrden for disse ubearbejdede byer hvilede på vore folks hjerter som den byrde, ville de vågne op og arbejde som aldrig før, for de sjæle der går til i synd. . . . . .
(300) Det budskab jeg er påbudt at frembære for vore folk for øjeblikket er: Bearbejd byerne uden tøven, for tiden er kort. Herren har fremholdt dette arbejde i de sidste tyve år eller mere. En smugle er blevet gjort på nogle få steder, men meget mere kunne gøres. Jeg bærer en byrde dag og nat, fordi der udrettes så lidt for at advare de store befolkningscentre om de domme der vil falde over Guds lovs overtrædere. — brev 168, 1909.
(300) Oplæring af medarbejdere
I alle store byer bør der være korps af organiserede og veldisciplinerede medarbejdere; ikke blot en eller to, men snesevis at sætte i arbejde. Men det største spørgsmål er stadig uløst: Hvordan skal de underholdes.
(301) Jeg er blevet vist at vort arbejde med at oplyse folk i store byer har ikke været så godt organiseret eller arbejdsmetoderne så effektive som i andre kirker, som ikke har fået det store lys, som betragter som vigtigt. Hvordan kan det være? Fordi så mange af vore medarbejdere har været dem der elsker at prædike (og mange som ikke var godt kvalificerede til at prædike blev sat i arbejde), og en stor del af arbejdet blev lagt i at prædike.
(301) Der bør være mere opmærksomhed på at oplære og uddanne missionærere med særlig henblik på at arbejde i byerne. Enhver gruppe bør være under en kompetent leders ledelse, og det bør altid fremhæves over for dem at de skal være missionærer i ordets højeste forstand. Et sådan systematisk arbejde, vil, om det føres klogt, give velsignede resultater.
(301) Nogle ting er blevet gjort inden for dette område, men arbejdet er for er for ofte blevet svundet ind, og der kan ikke ses noget permanent som er blevet udrettet. Nu er der brug for alvorligt arbejde. De unge mænd som går ud i Generalkonferensens ansættelse, skal forstå at de ikke blot skal forkynde, men tjene, og handle som mennesker der betynges med et højtideligt ansvar for at opsøge og frelse de som er fortabte.
(301) Det bør ikke være medarbejderens mål at bringe en stor liste af de prædikener han har forkyndt, men hvad han har gjort for sjælevindingsarbejdet, for at oplære medarbejdere? Dette kræver et alvorligt arbejde med personlig møje. Det kræver at medarbejderne ofte skal være hos Gud i alvorlig bøn, og at de søger visdom ved at ransage Skrifterne ihærdigt. — brev 34, 1892.
(301) Vanskelighederne bliver større
Det fremholdes stadig for mig at det er vigtigt at bane vej til de store byer. Herren har i mange tilskyndet os til denne opgave, og alligevel ser vi kun forholdsmæssigt lidt udrettet i vore store befolkningscentre. Hvis vi ikke tager dette arbejde op på en beslutsom måde, vil Satan mangedoble de vanskeligheder som ikke er lette at overvinde. Vi er langt bagud med at gøre det arbejde som burde være gjort i disse længe forsømte byer. Arbejdet vil nu være vanskeligere end det var for få år siden. Men hvis vi tager arbejdet op i Herrens navn, vil barrierer brydes ned, og vi vil få afgjorte sejre.
(302) Til dette er der brug for læger og evangeliske forkyndere. Vi må presse vore bønner frem for Herren, og gøre vort bedste, fremskynde med al mulig energi, for at åbne op i de store byer. Havde vi arbejdet tidligere efter Herrens planer, vil mange lys skinne klart, som nu går ud. — brev 148, 1909.
(302) Ikke tid til at kolonisere
Nu er det ikke tiden til at kolonisere. Arbejdet skal fremføres hurtigt fra by til by. Det lys som er sat under en skæppe skal tages ud og sættes på en lysestage, så det sprede lys for alle som er i huset.
(302) Der er tusindvis af folk i vore byer der er efterladt i mørke, og Satan godt tilfreds med forhalingen; for denne forhaling giver ham mulighed for at arbejde på disse marker med indflydelsesrige mænd til at fremme hans planer. Kan vi nu stole på at vore mænd i ansvarsbetyngede stillinger kan handle ydmygt og ædelt fra deres side af? Lad vagtfolkene vågne op. Ingen må fortsætte med at være ligegyldig med situationen. Der bør ske en grundig opvågnen blandt brødre og søstre i alle vore menigheder.
(302) Arbejdet i byerne er i årevis blevet præsenteret for mig, og er blevet påskønnet vore folk. Der er givet instrukser om at åbne nye marker op. Nogle gange er der en ivrig frygt for at nogle ønskede at indtage nye marker, ville få midler fra folk, som de mente manglede til et andet arbejde. Nogle i ansvarlige stillinger følte at intet skal gøres uden deres personlige kundskab og anerkendelse. Derfor er virkningsfulde medarbejdere nogle gange blevet forsinket og forhindret, og fremdriftens vognhjul, der indtager nye marker, er gjort træge.
(302) I enhver stor by bør der være stærke kræfter der arbejder alvorligt for at advare folk. Var dette igangsat i ydmyghed og tro, ville Kristus være gået foran de ydmyge medarbejdere, og Guds frelse ville være åbenbaret.
(303) Nu må der hurtigt organiseres selskaber der går ud to og to, og arbejder i Kristi Ånd, følger Hans planer. Selvom nogle Judas’er kan komme ind i medarbejdernes rækker, vil Herren sørge for arbejdet. Hans engle vil gå foran og berede vejen. Før denne tid, bør alle store byer høre det prøvende budskab, og tusindvis burde komme til sandhedskundskab. Vågn op menigheder, tag lyset væk under skæppen.
(303) Vor tøven er Satans mulighed
Hvor der er mænd som vil arbejde, studere og brydes i bøn ligesom Kristus gjorde? Vi skal ikke begrænse vort arbejde til nogle få steder. »Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden.« Lad Kristi plan blive fulgt. Han våger altid efter en anledning til at gå i personligt arbejde, altid være parat til at interessere og drage mænd til at studere skrifterne. Han arbejder tålmodigt for mænd som ikke har forstandsmæssig kundskab på hvad sandhed er. Når vi ikke er vågen over for situationen, og når der bruges meget tid på at planlægge, og nå fortabte sjæle, har Satan travlt med at opfinde og blokere vejen.
(303) I synet af de mange forsømte byer fra den ene ende af de Forenede Stater til den anden, tager jeg friheden at sige at der arbejdes for meget på nogle få lokaliteter. Der må ikke bruges så mange midler og penge som er blevet brugt på ___ blive givet til andre steder; for de vil bruges som et bevis på at vi ikke virkelig tror på at alle tings ende er nær. Satan ved hvordan selvmodsigelsen kommer i brug, og han vil påvirke mennesker til at pege på os og sige: »De tror ikke de ting de lærer.« — Manuskript 21, 1910.
(303) En mission i alle byer
Der bør være en bymission i alle byer, som vil være oplæringsskole for arbejdere. Mange af vore brødre vil stå fordømt i Guds øjne, fordi de ikke har gjort det arbejde som Gud vil have dem til.
(303) Hvis vore brødre bruger deres gudsgivne evner til at advare byerne, vil Guds engle visselig gå foran dem og gøre indtryk på de folks hjerter de arbejder for. Herren har mange tusind som aldrig har bøjet knæ for Baal. Vore prædikanter og læger må ikke svigte ejheller miste modet. — brev 56, 1910.
(304) En mægtig bevægelse
Der er ingen forandringer i de budskaber som Gud har sendt tidligere. Arbejdet i byerne er det væsentlige arbejde for denne tid. Når byerne bearbejdes som Gud vil have dem bearbejdet, vil resultatet være at en mægtig bevægelse sættes i gang, som vi ikke har været vidne til før. Gud kalder på selvopofrende mænd, omvendte til sandheden og lade deres lys skinne i klare og tydelige stråler. . . . .
(304) Som et folk er vi ikke halvt så vågen for de behov og de tider vi lever i. Vågn op vagtfolk. Vort første arbejde bør være at ransage hjerterne og blive omvendte igen. Vi har ingen tid at miste med disse uvæsentlige spørgsmål. — brev 46, 1910.
(304) Samarbejde
I arbejdet for byerne, behøver vi at alle slags medarbejderes samarbejder. Vi behøver særlig den hjælp som lægen kan give som evangelist. Hvis prædikanter og læger vil arbejde sammen for at nå de oprigtighjertede i vore byer, vil læger, såvel som prædikanter, komme på fordelagtig grund. Idet de arbejder i ydmyghed vil Gud åbne vejen for dem, og mange vil modtage en frelsende sandhedskundskab. — Manuskript 9, 1910.
(304) At rykke fremad
Sundhedsreformens principper skal bekendtgøres som en del af disse byers arbejde. Den tredje engels røst skal kunne høres med kraft. Lad sundhedsreformens lære komme med i al arbejde, for at få sandhedens lys frem for folk. Medarbejdere, som er kvalificeret til at undervise sandheden klogt og i klare og enkle liner, må blive udvalgt. Lad os ikke vente på at dette værk skal begynde, på at hele vejen er banet. Troen siger: Gå fremad. Kristus siger: »Se, jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.« Fortsæt, skridt for skridt, forlad ikke helliggørelsens ånd, gennem den sandhed som Guds Ånd er tilstede ved, og lydigheden mod sandheden vil give. — Manuskript 1, 1910.
(305) En lignelse om hvordan det bør være
Da Dr. Paulson viste mig den lokalitet han havde fået til sanatoriearbejdet i Hinsdale, blev jeg vældig godt tilfreds; for dette sted svarede godt til det jeg havet fået fremstillet af steder, som vore folk skal have til sanatoriearbejde uden for de store byer. Tiden vil vise at sådanne ejendomme kan bruges til langt større fordel end bygninger i Chicago; for ondskaben i Chicago er som Sodoma og Gomorras ondskab. Det blev vist mig at der var andre steder nær Chicago, men uden fra byen, som Herren har givet sit folk. Der er sjæle som skal nås. Budskabet må proklameres. Dette er det lys som er blevet givet mig.
(305) Jeg har fået fremvist at forkyndelsen af sandhedens ord sker med klarhed og kraft, på mange steder hvor den endnu ikke er blevet hørt. Herren vil have at folk advares; for et stort arbejde vil blive gjort på kort tid. Jeg har hørt Guds ord blive proklameret på mange lokaliteter uden for Chicago by. Der var mange stemmer der forkyndte sandheden med stor kraft. Det som de proklamerede var ikke fantasifulde teorier, men advarselsbudskabet. Da den solide bibelsandhed kom fra menneskers læber, som ikke havde fantasifulde teorier eller den fejlagtige videnskab at bringe, var der andre som arbejdede med al deres kraft for at bringe falske teorier ind om Gud og Kristus. Og miraklerne blev udført, for at om muligt, bedrage de udvalgte.
(305) Jeg hørte budskabet blive proklameret af mennesker, som ikke var uddannet i ___. Der var unge mænd bland de som var engageret i arbejdet, taget fra ploven og fra markerne, og sendt ud for at forkynde sandheden som den er i Jesus. Ubetinget tro på Herren himlens Gud blev tildelt dem som blev kaldt og udvalgt. »Alt dette,« sagde min instruktør, »er en lignelse på hvordan det må være, og hvad der vil ske.«
(305) Afsiddesliggende yderposter
I øjeblikket er nogen nød til at arbejde i Chicago; man burde forberede arbejdscentre i landområderne, hvorfra byen bearbejdes. Herren vil have at hans folk ser omkring sig, og køber ydmyge og billige steder som centre for deres arbejde. Og fra tid til anden, vil de blive opmærksomme på større centre, som de vil kunne få til en overraskende lav pris. — Manuskript 33, 1906.
(306) Sanatorier og vegetrarestaurenter
Gud har erklæret at sanatorier og vegetar-restauranter bør oprettes for at gøre hans lov kendt for verden. Når restauranterne lukkes om sabbatten er det et vidne om at der er et folk som ikke er til verdslig vinding, eller for at behage folk, ignorer Guds hellige hviledag. Disse restauranter skal oprettes i vore byer, for at bringe sandheden ud for mange som er optaget af forretninger og denne verdens fornøjelser. Mange af disse er bekendende kristne, men er »lystens venner snarere end Guds venner.« Disse skal vide at Gud har et folk der frygter Ham og holder Hans bud. De skal lære hvordan de vælger og tilbereder den enkle mad, som bedst kan give kroppen næring og bevare sundheden.—Manuskript 115, 1903.
(306) Fare for at miste mærket
Når der oprettes restauranter er der fare for at miste det arbejde af syne, der behøver at blive udrettet. Der er fare for at medarbejderne mister sjælevindingsarbejdet af syne, idet de fører forretningsdelen af virksomheden. Der er fare for at arbejdets forretningsdel får lov at fortrænge den åndelige del.
(306) Noget godt må gøres ved restaurantarbejdet. Mænd og kvinder uddannes til at gå bort fra kød og andre skadelige kostartikler. Men hvem får føde fra livets brød? Opfyldes Guds mål hvis der ikke sker omvendelse ved arbejdet? Er det på tide at vi stopper op, så vi ikke bruger kræfter på at starte et arbejde op, som kun udretter lidt for at klargøre et folk til Herrens komme.
(306) Det eneste mål med at oprette restauranter er et fjerne mænds og kvinders fordomme, og vinde dem for sandheden. Der arbejdes på samme måde for at omdele publikationer, og gøre et evangelisk arbejde, vil tælle langt mere for sjælevindingen.
(307) Et personligt arbejde må gøres
Vore restaurant-arbejdere gør ikke det personlige arbejde som de burde, for at bringe sandheden frem for dem, som kommer efter måltider. Og i nogle henseender gør det indtryk hos nogle af medarbejderne, som ikke er ved at kunne vokse i nåden.
(307) Maden i sig selv vil ikke helliggøre de sjæle som tjener. Bliver disse ord opfyldt: »Vort evangelium kom ikke til jer i ord alene, men i kraft og i Helligånd og fuld vished; . . . . . . Derved er I blevet forbillede for alle de troende . . . . alle vegne.«
(307) Det er det arbejde Gud har skitseret for os. Udrettes dette? Er der ansat medarbejdere på vore restauranter som har åndelig styrke nok til at modstå de fristelser, som de aldrig vil møde i byerne?
(307) Der må udvises et stort ønske om at modtage Helligånden som en underviser, og mindre ønsker at fremføre menneskers visdom, i et værk der betyder så meget.
(307) Vore unge mænd og unge kvinder skal bruge deres evner, hvor de gør allerbedst nytte. De skal stå hvor de kan, for at kunne føre Kristi sjælevindingsarbejde. De bør ikke holdes i et arbejde for de hele tiden mister grunden, et arbejde hvor ingen sjæle kommer i kontakt med sandheden.
(307) Opsat på resultater
Der serveres ikke så mange måltider som bringer Gud ære. Hvad nytter det, hvis ingen sjæle omvendes, for at udjævne medarbejdernes hjerter?
(307) Spørgsmålet må være: Hvad skal al det arbejde være til gavn for? Har det en helliggørende og indviet indflydelse på medarbejderne sind, eller har det været middel der fører dem fristelse som har ødelagt deres fred og håb?
(307) Lad vore prædikanter og læger ræsonnere fra årsag til virkning. Hvis vort restaurantarbejde ikke giver gode åndelige resultater, så lad verden lave deres egne serveringsborde og lad Herrens folk tage et arbejde hvor deres talenter vil lægges ud til vekselererne.
(308) Tiden er kommet hvor Herrens folk skal forvisse sig om de udfører et arbejde som yder såvel som fortærer. De som har forenet sig selv med menigheden skal stille sig på en sådan måde, at deres åndelige kraft ikke vil blive mindre, men vokse. De skal ikke stille sig der hvor de ikke har mulighed for at vokse i nåden.—Manuskript 84, 1903.
(308) Et sanatorium nær New York
Vi behøver et sanatorium og en skole i New York Bys område, og jo længere vi tøver med at købe dette, des vanskeligere vil det blive.
(308) Det vil være godt at få et sted, der kan være hjem for vore missionsarbejdere uden for byen. Det er af stor betydning at de får adgang til rent vand, fri for forurening. Af den grund er det ofte godt at overveje placeringer iblandt bakkerne. Og der burde være noget land, hvor frugt og grøntsager kan dyrkes til gavn for medarbejderne. Lad det være en mission på det sundest mulige sted, og der må knyttes et lille sanatorium dertil. Der bør også erhverves et sted i byen hvor der kan gives enkle behandlinger.
(308) Et sådant hjem vil være et velkomment tilholdssted for vore medarbejdere, hvor de kan være borte fra byens tummel og forvirring. Den motion der efterspørges med at gå i bakker, er ofte til stor gavn for vore prædikanter, læger og andre medarbejdere som er i fare for at ikke få nok motion.
(308) Sådanne hjem må erhverves i nærheden af flere byer, og kvalificerede mænd må arbejde alvorligt og beslutsomt på at give disse byer det advarselsbudskab som skal nå ud til hele verden. Vi har kun været i kontakt med nogle få fra byerne.
(308) Der må udpeges mænd med sund dømmekraft, ikke til at udbrede deres intentioner, men for at søge sådanne ejendomme i afsidesliggende distrikter, med let adgang til byerne, egne til at skoleoplære medarbejdere, og hvor der også er forhold til at behandle syge og trætte sjæle, som ikke kender sandheden. Se efter sådanne steder lige uden for de store byer, hvor der kan skaffes passende bygninger, enten som gave fra ejerne, eller købes til en fornuftig pris for gaver fra vore folk. Byg ikke bygninger i de larmende byer.
(309) Skaffe sig bygninger
Der må oprejses menigheder i alle de byer hvor sandheden proklameres. I de store byer må der være menigheder i forskellige dele af byen. Nogle steder er der mødehuse til salg for rimelige priser, som kan købes med fordelagtigt. På nogle vigtige steder vil der sættes ejendomme til salg som egner sig særligt til sanatorie-arbejde. Disse gode muligheder må overvejes nøje.
(309) For at nogle af disse steder kan erhverves til vort arbejde, må det være nødvendigt at spare nøje på midlerne, intet overflødig udlæg på nogen af stederne. Den enkelhed som bygningerne har som vi bruger, skal være en forbilledlig lektie for de sandheder som vi bringer. Til vort sanatoriearbejde må vi sikre os bygninger, der har udseende af og arrangeret som en demonstration på sundhedsprincipperne.
(309) Placering af medarbejdere
Det vil være en stor fordel at vore bygninger er på afsiddesliggende steder så langt væk så muligt. De sunde omgivelser må overvejes nøje. Placeringerne bør overvejes lidt uden fra de larmende byer. De som arbejder i store byer behøver særlige muligheder, så de ikke kaldes til at unødig ofre liv og helbred.
(309) Jeg skriver disse ting fordi det er blevet vist mig som en vigtig sag, at vore medarbejdere skal være længst muligt væk, undgå alt som bringer deres sundhed i fare. Vi behøver at bruge bedst mulig dømmekraft i disse sager. Svage eller ældre mænd og kvinder bør ikke sendes til at arbejde i usunde, tætbefolkede byer. Lad dem arbejde hvor deres liv ikke ofres unødigt. Vore brødre som bringer sandheden til byerne, skal ikke nødsages til at sætte deres sundhed i fare i den larm, tummel og forvirring, hvis der kan skaffes afsidesliggende steder.
(309) De som er engageret i det vanskelige og prøvende arbejde i byerne, bør få al opmuntring de kan. Lad dem ikke underlægges uvenlig kritik fra deres brødre. Vi må sørge for Herrens arbejdere, som åbner sandhedens lys for dem som er i vildfarelsens mørke. Vi har fået præsenteret en høj standard.
(310) Enhver evangelisk prædikant bør være ven med den fattige, forpinte og fortrykte blandt Guds troende folk. Kristus var altid den fattige mands ven, og de fattiges interesser må vogtes helligt. For ofte mangler Kristi medfølenhed og den kærlige interesse for fattig og forpinte, på en vidunderlig måde. Kærlighed, hellig forfinet kærlighed, skal udøves for den fattige og uheldigt stillede. — brev 168, 1909.
(310) Genløse tiden
De frygtelige katastrofer som kommer over store byer, burde vække os til intens aktivitet at give folk i disse tætbefolkede byer advarselsbudskabet, så længe vi har anledning til det. Den bedste tid til at bringe vort budskab i byerne er gået. Synd og ondskab vokser hurtigt, og nu skal vi genløse tiden og arbejde meget mere målrettet.—brev 148, 1906.
(310) Opsøge afsidesliggende hjem
Til forældre som bor i byerne, sender Herren advarselsråbet: Sammel jeres børn i jeres egne huse; sammel dem væk fra dem der ignorer Guds bud, som lærer og praktiserer ondt. Kom hurtigt muligt ud af byerne.
(310) Forældre kan få små hjem på landet, med jord til at dyrke hvor de kan få urter og hvor de kan dyrke grøntsager og små frugter, at gå i stedet for kødmad, som er så fordærvende for livsblodet der løber i venerne. På disse steder vil børnene ikke være omgivet af bylivets fordærvende indflydelse. Gud vil hjælpe Sit folk til at finde sådanne hjem uden for byerne.—Manuskript 133, 1902.
(310) Afsides placering for institutionerne
Vore institutioner bør videst muligt plasers borte fra byerne. Vi må have medarbejdere på disse institutioner, og hvis de placeres i byen, betyder at vort folks familier må bosætte sig nær dem. Men det er ikke Guds vilje at Hans folk skal bosætte sig i byerne, hvor der hele tid er tummel og forvirring. Dette bør deres børn spares for; for hele kropssystemet demoraliseres af jag, spektakel og larm.
(311) Herren ønsker at hans folk skal flytte ud på landet, hvor de kan bosætte sig på jorde og dyrke deres egne frugter og grøntsager, hvor deres børn kommer i direkte kontakt med Guds værker i naturen. Mit budskab er: Tag jeres familier ud af byerne. — brev 182, 1902.
(311) Arbejde for de udstødte
Så sendt som i 1899, blev der vækket en stor interesse for fattige og udstødte klasser; et stort arbejde blev igangsat for at opløfte de faldne og fornedrede. Det er i sig selv et godt arbejde. Vi bør altid have Kristi ånd, og vi skal gøre den samme slags arbejde som han gjorde for den lidende menneskehed. Herren har et arbejde at udføre for de udstødte. Der er ingen tvivl om at det er nogles pligt at arbejde bland dem og prøve at frelse sjæle som går tabt. Dette vil have sit sted i forbindelse med proklameringen af den tredje engels budskab og tage imod bibelsandhed. Men der er fare for at enhver i denne arbejdsklasse betynges på grund af det meget der bæres på. Der er fare for at ledende mænd samler deres energi i denne arbejdslinje, skønt Gud har kaldt dem til et andet arbejde.
(311) Det store spørgsmål om vor pligt over for menneskene er et alvorligt spørgsmål, og der behøves meget af Guds nåde for at afgøre hvordan der skal arbejdes, og udrette mest muligt godt. Ikke alle skal kaldes og begynde deres arbejde blandt de lavere klasser. Gud kræver ikke at Hans arbejdsfolk få deres uddannelse og oplæring for at udelukkende hellige sig disse klasser.
(311) Guds arbejde vises på en måde som opretter tillid at Hans planer virker på, og at der ligger sunde principper bag hver handling. Men jeg har fået instrukser fra Gud, at der er fare for at planlægge en metode for de udstødte, som vil føre til tilfældige og nervøse tiltag. Dette vil ikke rigtig give gode resultater. En klasse vil opmuntres til en slags arbejde, som næsten vil gøre det mindste for et harmonisk og pålideligt arbejde.
(312) Evangeliets indbydelse gives til rige og fattige, til høje og lave, og vi må finde på metoder til at føre sandheden til nye steder og til alle klasser af folk. Herren påbyder os: »Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt.« Han siger: »Begynd på hovedvejene, arbejd grundigt på hovedvejene; bered en gruppe som går sammen med dig og kan gøre det arbejde som Kristus gjorde, ved at opsøge og frelse de fortabte«.
(312) Kristus forkyndte evangeliet for fattige, men Han begrænsede ikke sit arbejde til denne klasse. Han arbejdede for alle som vil høre Hans ord – ikke kun for toldere og udstødte, men for de rige og dannede farisæere, de jødiske adelsmænd, høvedsmanden og den romerske officer. Det er den slags arbejde jeg altid har set bude gøres. Vi skal ikke spænde alle åndelige sener og nerver for at arbejde for de laveste klasser, og gøre denne opgave til et og alt. Der er andre som må bringes til Mesteren, sjæle som behøver sandheden, som bærer ansvar, og som vil arbejde med alle deres helliggjort evner til høje steder såvel som til lave steder.
(312) Arbejdet for de fattigere klasser har ingen grænser. Det kan aldrig gøres færdigt, og det må behandles som en del af et større hele. Får dette arbejde vor første opmærksomhed, hvor umådelige dele af Herrens vingård står åben for at dyrke og alligevel står uberørt, er at begynde på det forkerte sted. Ligesom den højre arm på kroppen, sådan er sundhedsmissionsarbejdet den tredje engels budskab. Men den højre arm skal ikke være hele legemet. Arbejdet med at opsøge de udstødte er vigtigt, men det er ikke blevet vor missions store byrde. — Manuskript 3, 1899
(312) De unges sikre grund
Der bør vises stor omhu for at arbejde med udstødte. Hverken unge mænd eller unge kvinder bør sendes ud i vore byers lavere steder. Hvad unge mænd og kvinder ser med øjnene og hører med ørerne bør holdes fra det onde. Der er meget som de unge kan gøre for Mesteren. Hvis de vil våge og bede og gøre Gud til deres tillid, vil de forberedes til at gøre forskellig slags udbredt arbejde under erfarne medarbejderes ledelse. — Manuskript 33, 1901.
(313) Overvinde vanskeligheder
I nattesynerne er jeg blevet vist de vanskeligheder som må imødekommes, når folk i byerne skal advares; men på trods af vanskeligheder og modarbejdelse, bør sandheden forkyndes for alle klasser. . . .
(313) Herren ønsker at Hans folk skal stå op og gøre deres udpegede arbejde. Ansvaret for at advare verden påhviler ikke prædikanterne alene. Menighedens lægmedlemmer skal tage deres del i sjælevindingsarbejdet. Ved hjælp af missionærbesøg og ved klog fordeling af vor litteratur, kan mange nås som endnu ikke er blevet advaret. Lad grupper blive organiseret til at søge efter sjæle. Lad menighedens medlemmer besøge deres naboer og åbne Skrifterne for dem. Nogle sættes i arbejde ude ved hegnene, og derved vil sandheden, ved klog planlægning kunne forkyndes i alle distrikter.
(313) Er man udholdende i dette arbejde, vil man blive mere egnede, og mange vil se frugten af deres arbejde i sjælevindingen. Disse omvendte vil, efter en tid, kunne undervise andre. Derved vil frøene kunne ses på mange steder, og sandheden vil proklameres for alle. — The Review and Herald, 25. januar, 1912.
(314) Til videre studium
Lægemissionsarbejdet i byerne :
Råd om sundhed, 549-553; (Vidnesbyrd for menigheden 7:110-114).
Arbejdet i byerne:
Vidnesbyrd for menigheden 7:34-36.
Arbejdet i Stor-New York:
Vidnesbyrd for menigheden 7:37-39;
Vidnesbyrd for menigheden 9:137-151.
Særlige arbejde på rejsecentre:
Råd om sundhed, 500, 501.
Sanatorier som byens yderposter:
Råd om sundhed, 554-556.
Bymenighederne leder behandlingsrum:
Råd om sundhed, 468 (Vidnesbyrd for menigheden 6:113).
Bymissioner:
Råd om sundhed, 443, 444 (Vidnesbyrd for menigheden 9:112, 113).
Redningsarbejde er ofte overfladiske og utilfredsstillende:
Vidnesbyrd for menigheden 8:184, 185.
Helsekost og restaurant-arbejde :
Råd om sundhed, 471-496 (Vidnesbyrd for menigheden 7:54-57, 60, 115-120, 121-126, 128, 129, 132-137).