Sektion 3—Den kristne læge og hans arbejde

(31)  Ansvar for sjæl og legeme
Enhver der udøver lægegerning, hvadenten han er ved det eller ej, står til ansvar for hans patienters sjæle så vel som legemer. Herren forventer meget mere af os end vi ofte gør for Ham. Enhver læge bør være en helliget, forstandig evangelisk sundhedsmissionær, der er fortrolig med himlens hjælpemidler for den syndssyge sjæle, såvel som med videnskabelig helbredelse af kropsygdomme.

(31)  Når man daglig kommer i kontakt med sygdom og død, bør hans tanker fyldes med kundskab om skrifterne, så han kan drage trøstende og håbefulde ord fra dette skattekammer og lægge dem ned i deres hjerter som modtager dem. Han bør opmuntre de døende til at stole på Kristus, som den syndstilgivende Frelser, og bør forberede dem til at møde deres Herre i fred.

(31)  Læger behøver en dobbelt portion religion. Af de der arbejder, da er læger dem der har mest brug for klarhed i sind, åndsrenhed og tro som virker ved kærlighed og renser sjælen, så de kan gøre det rigtige indtryk på alle der kommer i deres indflydelsessfære. Lægen bør ikke kun lindre fysisk så meget som det er muligt for dem som snart ligger i graven, men han bør også lette deres bebyrdede sjæle. Vis dem hen til den opløftede Frelser. Lad dem beskue Guds Lam, som bærer alverdens synd bort. . . . .

(31)  Dem som forstår kristendommens videnskab har en personlig religiøs erfaring. Han som handler som vogter for det fysiske helbred, bør have taktfølelse for at arbejde for sjælens frelse. Ikke før Frelseren faktisk er hans egen sjæls frelser, vil lægen ikke vide hvordan spørgsmålet, ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” skal kunne besvares.

(31)  En frygtelig fejltagelse
Hvilket mulighed har den helligede læge ikke til at vise sin Kristus-lignende interesse for sine patienter! Det er hans privilegium at tale opmuntrende til dem, og bøje sig ved deres sengekant og sende nogle få bedende ord. At stå ved sygesengen og ikke have noget at sige, er en frygtelig fejltagelse. Lad lægen gøre sit tankesind til at lager fyldt med friske tanker. Lad ham sige ord der giver håb og tillid til Gud. Da vil der udvises en ægte interesse. Skriftens dyrebare ord at Helligånden befæster hukommelsen vil vinde hjerterne til Jesus, der Frelser..—brev 20, 1902.

(32)  Troskab og udholdenhed
Læger skal åbenbare Kristi egenskaber, og stadig holde ud i det arbejde Gud har givet dem at gøre. Engle er hvervet til at give dem, som gør dette arbejde pålideligt, et større udsyn på Kristi karakter og arbejde, og Hans kraft og nåde og kærlighed. Således får de del I Hans billede, og vokser dag for dag op til mænds og kvinders fulde statur i Kristus. Det er Guds børns privilegium at de hele tiden forstår mere og mere af sandheden, så de kan vise kærlighed til Gud og himlen til arbejdet og trække Guds pris og taksigelse fra andre på grund af Hans nådes rigdomme. . . . .

(32)  Læger må stå fast under den tredje engels budskabs banner, kæmpe troens gode strid udholdende og succesrig, ikke stole på deres egen visdom, men på Guds visdom, tage den himmelske rustning på, udstyret med Guds ord, aldrig glemme at de har en Leder, som aldrig har været, og kan aldrig blive overvundet af ondt. — Manuskript 24, 1900.

(32)  Bringe Herrens arbejde i vanry
En læge skal aldrig udføre sit arbejde på en grov, ryggesløs eller tilfældig måde. Lægen skal hele tiden forbedre sig. Med sin omsorg for sine medmennesker skal han i bogstavelige forstand være en betroet tjener under Herrens fravær. Den slappe og løse måde som nogle af vore læger har arbejdet på, har ført det arbejde i vanry, som burde holdes på en ophøjet platform for verden. Når en læge gør et svagt og ligegyldigt arbejde, skader det hans andre læger. — Manuskript 105, 1902

(33)  Giv agt på karakteropbyggelsen
Skulle der være nogen der har brug for at undersøge deres karakteropbyggelse nøje, så er det vore læger. Fra manges side af, slækkes der gradvist på medynk, selvkontrol, renhed, hellig og vagtsomhed. Der er brug for fuldstændig forandring af tanke og ånd før de kan påstå at være acceptable medarbejdere. . . . .

(33)  Den mand som dagligt og hver time lever et kristent liv kan udføre en læges pligter rigtigt. Lad vore læger lære at forstå de højtidelige ansvar der er i deres proffesion, og indse hvor meget det indebærer at have med dem at gøre, som er syge i krop og sind. Ofte ligger patientens liv i lægens hænder. Bevæges et redskab forkert et øjeblik i en operation, så kan livet gå tabt. Hvilken alvorlig tanke!

(33)  Hvor vigtigt er det ikke at lægen altid er under kontrol af den guddommelige Læge! Lad ham der prøver at forlænge livet se hen til Ham, for at styre alle hans bevægelser. Hvis lægen ved at Ham der er livet selv, står ved hans side, Ham som kan udrette det som mennesker ikke kan forsøge, hvilken tillid vil denne kundskab da ikke indgyde til! Og hvilken velsignelse kan den lære i sygeværelset, hvis han har lært at stole helt på Ham som har deres sjæle som han tjener. Frelseren vil gøre ham taktsom og dygtig til at handle i vanskelige sager. — brev 61, 1904.

(33)  Læges indflydelse
Læger der lærer en fornemmelse af Guds tilstedeværelse, vil indprente deres patienter med en sandhedsindflydelse. Når de viser at de virkelig tror ordene, »Jeg ved at min Genløser lever, og gør mellemkomst for mig, og fordi Han lever, skal jeg også leve,« så vil den indflydelse kunne mærkes. Læger ved kun lidt om den kraft de vil kunne have i sygeværelset, hvis de erkender Guds tilstedeværelse. Deres ord vil have en sådan karakter at indtrykket for godt vil give dem oprejsning. . . .

(33)  Åben alle vinduerne mod himlen, byd Retfærdighedens Sols klare og himmelske stråler ind. »Herrens frygt er visdoms begyndelse.« Lever og arbejder vi hele tiden med tanken, »Se, Gud er her,« giver en hellig indflydelse, som Ånden altid indprenter i hjerte og sind. — Manuskript 33, 1901.

(34)  Et mønster for god dømmekraft
Herren ønsker at du skal være glad, og du har glade ord for den syge. Lad Retfærdighedens Sol skinne frem i jeres egenskaber. Vær meget beslutsom i din religiøse tjeneste. Gør Herren Jesus til din bedste ven. Gør dit mål til det højeste, og dine bedrifter må blive højere og endnu højere når det gælder at kende din Herre og Frelser Jesus Kristus. — brev 128, 1905.

(34)  Himmelske hjælpere
Den tid der er blevet brugt på at samtale med Gud, søge hjælp hos Ham når man giver sig til at lindre dem der var i kritisk tilstand, har sat englene på doktorens og hans hjælperes side. Det har kunne lykkes for jer, idet I har stolet på Gud. Han har været ved jeres side lige så sandelig som Kristus var ved deres side, som led, da Han vandrede blandt dem på jorden. — Sundheds, Sundheds og Lægemissionsarbejde, side 40.

(34)  Giv Gud ære
Gud vil arbejde med enhver Kristen læge. Og lægen skal give Ham æren og herligheden for den medgang han får i sit arbejde. Lægens eneste sikkerhed er at vandre og arbejde i ydmyghed og tro. . . .

(34)  I er helt afhængige af den Store Læge efter evner og kraft til at gøre et godt arbejde. Klyng jer til Jesus. Han vil give jer forstandsskarphed til at hurtigt kunne se nervernes jævne bevægelser arbejde med præcision.— brev 3, 1901.

(34)  Gud er lægens virkekraft
Herren skal være livskraften for enhver læge. Hvis lægen føler,når han arbejder i operationsstuen, at han kun er Herrens synlige hjælpende hånd, er den Store Læge er tilstede og holder menneskeagents hånd med Sin usynlige hånd og leder de bevægelser der gøres. Herren ved med hvilken bæven og rædsel patienterne har for en forestående operation som den eneste chance for at redde liv. Han ved at de er i større fare end de var tidligere. De føler det som om deres liv var i hans hænder, de tror er en dygtig læge. Men når de ser deres læge på knæene, bede Gud om at deres kritiske operationer må lykkes, indgyder bønnen dem, såvel som lægen, et stærkt håb og tillid. Denne tillid er i hans mest kritiske situationer, middel til at operationen må lykkes. Menneskene må have indtrykket af hvad Gud vil have at der skal gøres. . . . .

(35)  Selvom der sendes bønner op for ikke-troende og endog hedningene, fejer det dog den skygge bort som Satan har formørket sindet med, og når den lidende føres gennem krisen, vil sandhed gå i stedet for tvivl og vantro. Skeptismens kærne som har omtåget sindet er forjaget. —Manuskript 26, 1902.

(35)  Farligt at være populær
Dr.___ var ikke tilfreds med en overfladisk uddannelse, men har udnyttet mulighederne for at få grundigt kendskab til menneskesystemet og de bedste metoder til at behandle sygdom. Dette har givet ham indflydelse. Han har fået respekt af samfundet som en mand af sund dømmekraft og pæn skarpsindighed og hans kristne renhed. Men der er også andre som kan blive mere indflydelsesrige pålidelige og mægtige mænd, på denne institution. . . .

(35)  Den 23. november, 1879, fik jeg vist nogle ting om institutionerne omkring os, og deres pligter og farer som har ledende stillinger i forbindelse med dem. Jeg så at Dr. ___ var blevet oprejst til at gøre et særligt arbejde som Guds redskab, og ledes, og vejledes og kontrolleres af Hans Ånd. Han skal besvare Guds krav, og aldrig føle at det er hans egen ejendom og bruge sin magt som han selv finder det gavnligt. Selvom det er hans mål at gøre det rigtige, vil han dog være helt sikker på at fejle, medmindre han hele tiden er elev i Kristi skole. Hans eneste sikkerhed er at ydmygt vandre med Gud.

(36)  Kun sikker ved et mirakel
Farerne er på hans sti, og hvis han kommer ud som sejrherre vil han faktisk få en sejrssang at synge i Guds stad. Han har stærke karaktertræk som hele tiden skal gendrives. Hvis han er under Guds Ånds kontrol, vil disse træk være en velsignelse; men hvis ikke, vil de vise sig at være en forbandelse. Hvis Dr.___, som nu ridder på en populæaritetsbølge, ikke bliver letsindig, vil det være en nådens mirakel. Hvis han læner sig op ad egen visdom, som så mange har gjort på det sted, vil hans visdom vise sig som tåbelighed. Så længe han giver sig selv uselvisk til Guds arbejde, rokker ikke det mindste fra princippet, vil Herren favne ham med de evige arme og vil vise sig at være ham en mægtig Hjælper. ”Dem der ærer Mig, vil Jeg ære.” . . .

(36)  De onde træk styrkes ved eftergivenhed.
Så længe han gør Gud til sin styrke, og elsker og frygter Ham, vil han være i rigtig balance; men lige så sikkert som han mister sin forbindelse med Gud og prøver at gå i egen kraft, vil det som har vist sig som velsignelse, vise sig som skade for ham selv og for andre. Han vil blive undertrykt, tyrranisk, småtskåren og diktatorisk. Disse træk må ikke få herredømme under nogen omstændigheder; for de vil styrkes ved at få frit løb og vil snart blive en styrende kraft. Således vil hans karakter blive ude af balance, og det vil diskvalificere ham til Guds arbejde. . . .

(36)  Gud kræver hel og fuldstændig helligelse, og alt hvad der er mindre end dette, accepter han ikke. Jo vanskelige et arbejde du har, des mere behøver du Jesus. Josef holdt Guds kærlighed og frygt ren og uplettet i kongens hof. Han blev ophøjet med stor rigdom, til en beæret som næst efter kongen; og denne ophøjelse var ligeså uformodet og pludselig som den var stor.

(36)  Eksempel på fremgang under ydmyghed.
Det er umuligt at stå de knejsende højder uden at være i fare. Stormene efterlader dalens beskedne blomster uskadet, medens den hiver i de knejsende træer på bjergtoppen. Der er mange mænd som Gud kunne have brugt med forunderlig succes skønt de var presset af armod, - kunne han have gjort dem nyttige her, og hyldet dem med ære herefter, - men udsigterne har ruineret dem; de blev trukket ned til i hullet fordi de glemte at være ydmyge, glemte at Gud var deres styrke, og blev uafhængige og selvtilstrækkelige. Dette er deres farer.

(37)  Josef bar karakterprøven i modgangen, og guldet blev klart under fremgangen. Han viste det samme ophøjede hensyn mod Guds vilje da han stod næst efter tronen ligesom han gjorde i fangens celle. Josef førte sin religion med overalt, og dette var hemmeligheden bag hans urokkelige nidkærhed. Som repræsentative mænd, må I have den sande gudsfrygts altoverskyggende kraft. Jeg fortæller jer, i Guds frygt, jeres sti er belagt med farer, som I ikke ser og ikke fornemmer. I må skjule jer i Jesus. I er ikke sikre, hvis I ikke holder Kristi hånd. I må vogte jer imod alt der ligner formastelighed, og værne om en ånd der hellere vil lide end synde. Man kan ikke vinde sejr der er halv så dyrebar sejr som den der vindes over selvet. — Særlige vidnesbyrd til sanatoriets læger og hjælpere, siderne 7-27.

(37)  Lægens første arbejde
Genløseren forventer at vore læger gør sjælevinding til deres første arbejde. Hvis de vil vandre og arbejde med Gud, i Hans kærlighed og frygt, vil de modtage blade fra livets træ og give til de lidende. Hans fred vil være med dem, gøre dem til fredens budbringere.

(37)  Det er ikke nok at vi blot læser Skrifterne. Vi skal bede Herren om at fylde vore egensindige hjerter med Hans Ånd, så vi kan forstå meningen af Hans ord. For at få noget ud af læse Kristi ord, må vi bruge dem rigtigt i vore personlige situationer.

(37)  Vi har fået et budskab af overmådelig betydning frem for andre budskaber der er betroet dødelige mennesker. Dette budskab kom Kristus personligt med til øen Patmos for at give til Johannes. Han bad ham at skrive det ned som han så og hørte under sit syn, så menighederne kan vide hvad der skal ske på jorden. Indser vore sundhedsarbejdere betydningen af Åbenbaringens budskab?

(37)  Ordet »men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed,« gælder mange der lever i denne tid. Gud kalder på øjeblikkelig omvendelse og reformation. Det er på tide at en stor forandringer finder sted blandt folk, som ser frem til deres Herres anden tilsynekomst. Snart vil der finde besynderlige ting sted. Gud vil drage os til ansvar for den måde vi behandler sandheden på. Renheden i vor tro og vore handlinger vi afgøre vor fremtid.

(38)  Gud er seriøs med os. Han har givet ethvert mennesket sit arbejde. Enhver skal gøre sin del. Et klart og afgjort vidnesbyrd skal frembæres, for at folk skal beredes til at møde trængselstiden som den aldrig har været siden der var et folk. — Manuskript 136, 1902

(38)  Bereder sjæle til døden
Spørgsmålet er blevet stillet mange gange: Bør lægen føle at det er hans pligt at åbne sandheden for sine patienter? Det er afhængig af omstændigheder. I mange tilfælde er alt hvad der skal gøre, at pege til Kristus som en personlig Frelser. Der er dem som kun vil skades af en ny lære der ikke er i overensstemmelse med det syn de havde tidligere. Gud må vejlede i dette værk. Han kan forberede tankesindene til at modtage sandhedens ord. Det er lige så meget en læges pligt at forberede sjæle for hvad der skal tjene for deres fysiske behov. Lad dem kende deres fare. Vær en trofast forvalter for Gud. Lad ikke nogen blive kastet ud i evigheden uden et advarende eller formanende ord. Dette kan du ikke forsømme og så samtidig være en pålidelig forvalter. Gud forlanger at du skal være oprigtig mod Ham hvor du end der. Der er et stort arbejde at gøre. Grib fat i det, og arbejd forstandsmæssigt med det. Gud vil hjælpe enhver som gør dette. — Manuskript 62, 1900.

(38)  Pligt at være sanddru
En læge skal aldrig føle at han kan tale uden om. Det er ikke altid sikkert og det bedste at lægge farens fulde omfang frem for patienten. Sandheden skal ikke siges ved alle anledninger, men aldrig sige en løgn. Hvis det er vigtigt for patientens bedste at ikke forurolige ham, så en krise kan vise sig skæbnesvanger, så læg det ikke frem for ham. . . . .

(38)  Religiøs tro og principper er blevet forringet og blandet med verdslige skikke og praksis, og af denne grund er den rene og ubesmittet religion blevet sjældent. Sjælen, den dyrebare sjæl, er af værdi, og den må gøres hvid i Lammets blod. Guds styrke og nåde blev givet som et uendeligt offer så du kan sejre over Satans antydninger og fristelser og komme utilsmudset og ubesmittet frem som Josef og Daniel gjorde. Lad livet, karakteren være det stærkeste argument for kristendommen, for ved denne vil alle mennesker tvinges til at kende dig at du har været med Jesus og lært af Ham. Livet, ordene og opførslen er de kraftigste argumenter, den højtideligste appel, for den ryggesløse, pietetsløse og skeptiske menneske. . .

(38)  I vil alle behøve en levende religion, så I kan stå som Guds vidner, proklamere for den syge at synd altid følger med lidelser; og når man kæmper med smerte og sygdom, bør du tydeligvis lægge det for dem som du ved er den virkelige årsag, og hjælpemiddelet – »at ophøre med at synde;« og pege dem til den synds-tilgivende Frelser. - Manuskript 4a, 1885.

(39)  Lede sjæle til den mægtige Helbreder
Sandheden skal på ingen andre områder af værket skinne klare, end den gør i sundhedsmissionsarbejdet. Enhver sand sundhedsmissionær har et hjælpemiddel til den syndssyge sjæl, såvel som til den syge krop. Ved tro på Kristus skal han handle som en evangelist, en barmhjertighedens budbringer. Til at anvende de enkle hjælpemidler som Gud har givet til at kurere fysiske lidelser med, skal han tale om Kristi kraft til at helbrede sjælens sygdomme.

(39)  Ved den kristne læges anstrengelser, vil det samlede lys fra fortiden og nutiden give sin virkning. Lægen skal ikke kun instruere fra Guds ord, linje for linje, forskrift for forskrift; han skal vædde denne belæring med sine tårer og gøre den stærk med sine bønner, så sjæle kan reddes fra døden. . . . .

(39)  I deres arbejde med at behandle sygdom og død, er læger i fare for at miste sjælens fremtidige alvorlige virkelighed. Med deres alvorlige, og feberhede iver for at bortlede kroppens fare, er der fare for at de forsømmer sjælens fare. Jeg vil sige til jer: Vær på vagt; for I kan møde jeres dødende foran Kristi dommersæde.— brev 120, 1901.

(40)  Evangeliske pligter
Vore læger behøver en dybere indsigt i det evangeliske arbejde, som Gud forventer af dem. Lad dem huske at hvis de ikke arbejder for sjælens helbredelse såvel som kroppens helbredelse, skal de ikke følge den store Lægemissionærs eksempel. Lad dem studere Guds ord flittigt, så de kan blive fortrolig med dens løfter og være i stand til at pege, i ømhed og kærlighed, syndere hen til den Store Helbreder. Det skal bringe åndelig såvel som fysisk helbredelse til den syge da vore sanatorier blev oprettet.

(40)  Lægen skal hele tiden tage imod Kristi nåde. Han skal huske at den gudfrygtige læge er bemyndiget til at betragte sig som medarbejder sammen med Gud. Frelseren er villig til at hjælpe alle som påkalder ham efter tankeklarhed og visdom. Og hvem behøver mere visdom og tankeklarhed end læger, som har så mange afgørelser at træffe?

(40)  Herren forventer at vore læger samarbejder med Ham i deres behandling af syge, viser mere tro og bruger mindre mediciner. Lad os stole på Gud. Vor tro er svag, og vore hjerter forbliver uforandrede. Gud ønsker at en forandring finder sted. Han siger: »Et nyt hjerte vil jeg give jer.« Når dette løfte er opfyldt for Guds folk, vil tingenes tilstand blive meget anderledes fra hvordan det er nu. — Manuskript 14, 1904.

(40)  En dybere længsel for sjæle
I sundhedsmissionsarbejdet må der være større længsel efter sjæle. Det var denne længsel der fyldte deres hjerter, som oprettede vore første sundhedsinstitution. Kristus skal fremstilles i sygeværelset, fylde lægens hjerte med en vellugt af Hans kærlighed. Når hans liv er sådant at Kristus kan gå med ham til den syges sengekant, vil de overbevises om at Han, den medfølende Frelser, er til stede, og denne overbevisning vil gøre meget for at genopbygge dem til sundhed.

(40)  Læger og sygeplejersker på vore sundhedsinstitutioner skal i ord og handling sige så tydeligt at det ikke kan misforstås: »Gud er på dette sted,« for at redde, ikke ødelægge. Kristus indbyder vore læger til at blive kendt med Ham. Når de reagerer på Hans indbydelse, ved de at de får de ting de beder om. Deres sind vil oplyses af visdom ovenfra. Når man hele tiden beskuer Frelseren, vil de blive mere og mere lig Ham, indtil de til sidst kan bede i Hans navn. Idet de arbejder i harmoni med Ham, kan de bede Ham hjælpe dem i enhver stund de behøver det. — Manuskript 14, 1904.

(41)  Tag tid til at tale med Gud.
Den læge som er sandt omvendt vil ikke påtage sig ansvar som står i vejen for hans arbejde for sjæle. Den kristne læge, som Gud har udpeget til fremstille Gud på Sin egen måde, skal ikke tage så mange ansvar at han ikke har tid til tale med Gud og læse Hans ord og ved bøn. Kristus erklærer. »Uden Mig kan I intet gøre.« Hvordan kan da en sundhedsmissionær involvere sig så succesrigt i sit vigtige arbejde, uden at alvorligt søge Herren i bøn? Bøn og studium af ordet bringer liv og sundhed til den troende medarbejder. — Manuskript 159, 1899.

(41)  Til en ung læge der er modløs
Mit hjerte drages mod dig. Han er en øm og medfølende Gud og underfuld elskelig venlighed, og Han ønsker ikke at du skal vandre i mørke. Du behøver ikke at lægge dig selv bort; for Herren siger: »Hans liv behøver ikke være en fiasko. Jeg vil gøre ham til en af Mine. Jeg vil vise ham at jeg påskønner hans sjæl. Jeg vil kæmpe med ham, og løfte ham op. Han må ikke gå fortabt. Jeg har et særligt arbejde for ham at udføre. Hvis han forener sig med Mig, tror på Mig, og arbejder for Mig, vil hans svageste karakterpunkter, uanset hans tidligere fejl, blive til hans stærkeste punkter.«

(41)  Hold ikke dine tanker fæstnet på bekendende kristnes mangelfulde eksempler. Så vil du naturligvis, se ting i deres liv som ikke er rigtige. Men hvis du fortsætter med at se på deres fejl, vil du blive som dem. I stedet for at se på dine medmenneskers liv, så se på Jesus. Der vil du ikke kunne se ufuldkommenheder, men fuldkommenhed, retfærdighed, godhed, barmhjertighed og sandhed. Tag Frelseren som et eksempel på alle ting. Du har gjort en stor fejl ved at se på mennesker i stedet for at beskue Kristus.

(42)  Uden undskyldning
Du er ikke undskyldt for at leve ukristeligt liv. Kristus kom til denne verden, underlagt Sin Faders vilje, med et stort formål – at vise mænd og kvinder hvad Gud ønsker at de skal være og hvad de, gennem hans nåde, kan blive til. Han kom for at udvikle en karakter til mennesker efter den himmelske lignelse.

(42)  Men jeg begyndte ikke at skrive dette brev for at fordømme dig, men for at opmuntre dig til at se bort fra syndige eksempler hen til det fuldkomne Eksempel, og udpege dig fredens og hellighedens sti. Herrens barmhjertige kærlighed er stadig mod dig. Men Han vil have at du følger en bedre vej end den du før har fulgt. Dette skal du gøre, ikke ved at holde dine øjne fæstnet på bekendende kristne mangelfulde liv, men ved at beskue Kristus, Guds Udsending, som i denne verden og i menneskelig natur levede et rent og ædelt og fuldkomment liv, satte et eksempel som alle kan følge sikkert.

(42)  Herren rækker Sin hånd ud for at redde dig. Jeg længes efter at se dig besvare Hans indbydelse: »Lad ham gribe fat i Min styrke, så han kan få fred med Mig; og han skal få fred med Mig.«. . . .

(42)  Der har været mange ting der frister dig til at vige fra din alliance med sandheden, men Frelseren har været villig til at lede dig for hvert skridt. Der er unge mænd som Herren kræver som Sin hjælpende hånd. Samuel var blot et barn da Herren brugte ham til at gøre et godt og fornemt arbejde. . . . .

(42)  Bygge en karakter til evigheden
Fordi nogle tjener på fjendens side, behøver alle ikke at svigte Herren. Sammel Guds ords lys til din sjæl. Husk på at du dag for dag opbygger karakter for tid og for evighed.

(42)  Bibelens lære om karakteropbyggelsen er meget klar: »Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.« Sæt jer selv under Hans kontrol, og bed så for Hans beskyttende magt. Han gav Sit liv for dig. Forårsag ham ikke sorg. Vær på vagt med alt hvad du siger og gør. Kristus ønsker at I skal være Hans repræsentanter over for andre unge mennesker, Hans beskikkede evengeliske sundhedsmisionærere.

(43)  Husk på at religion i jeres liv ikke blot er en indflydelse blandt andre. Det skal være en indflydelse der dominerer alle andre. Vær nøje afholdne. Modstå alle fristelser. Giv ikke den listige fjende nogen muligheder. Lyt ikke til de forslag han lægger i mænds og kvinders munde. Du har en sejr at vinde. Du har en karakteradel at vinde; men det kan du ikke vinde så længe du er nedtrykt og modløs af fiasko. Bryd de bånd som Satan har bundet dig med. Du har ikke behov for at være hans slave. »I er Mine venner,« siger Kristus, »hvis I gør, hvad jeg byder jer.«

(43)  Jesus elsker jer, og Han har givet mig et budskab til jer. Hans store hjerte med uendelig ømhed længes inderligt over jer. Han sender jer det budskab at I må gendanne jer selv fra fjendens snare. I kan genvinde jeres selvrespekt. I må stå hvor I betragter jer selv, ikke som en fiasko, men som en sejrherrer, i og gennem Guds Ånds opløftende indflydelse. Grib fat i Kristi hænder, og slip den ikke.

(43)  I kan være til stor velsignelse for andre hvis I vil give jer selv uforbeholdent til Herrens tjeneste. I vil få kraft ovenfra hvis I vil tage standpunkt på Herrens side. Gennem Kristus kan I undfly det fordærv som er i verdens lyster, og være et ædelt eksempel på hvad Kristus kan gøre for dem der vil samarbejde med Ham.

(43)  Vælg hvem du omgås.
Vælg ikke deres selskab som er syndens tjenere, og derved sætter du dig selv i fristelse. Karakteradel vindes ikke ved at sætte sig i et frastødende selskab. Læg ikke den store krav i Guds ord over til en side. Jeres eneste håb er at sætte jer i det rigtige forhold til Gud. Du troede at du således kunne forhærdet dit hjerte så meget at du vil være ligeglad med sandhed og retfærdighed. Men det var du ikke i stand til. Du har længes efter at gribe den Eneste Hånd som blev stående, som er en styrke og en støtte.

(44)  Guds mål med os er at vi altid skal bevæge os opad. Endog i hverdagslivets små pligter skal vi stadig vokse i nåden, forsynet med høje og hellige motiver, kraftfulde fordi de udgår fra Ham der gav Sit liv for at vi skal blusse op og lykkes for at forme Kristen karakter.

(44)  Kristus er gjort til sonoffer for dig. Du skal ikke gå gennem livet med en halvformet karakter. Du skal blive stærk i Guds styrke, funderet i evangeliets håb. Du kender til Guds krav, og jeg beder dig indstændig at ikke blive ved at være svækling. . . . .

(44)  Jeg har store forhåbninger om at du vil blive alt det Herren ønsker at du skal være – en evangelisk sundhedsmissionær. Du skal ikke kun vokse som en dygtig læge, men også som en af Herrens udpegede missionærere, sætte Hans tjeneste først i al dit arbejde.

(44)  Giv Kristus det bedste
Lad intet ødelægge din fred. Giv dit hjertes bedste og helligste hengivenhed til Ham som gav Sit liv så du kan være blandt den genløste familie i de himmelske sale. Kampen efter livets krone vil ikke gøre dig utilfreds eller mindre nyttig. Den Store Lærer ønsker at anerkende dig som Hans hjælpende hånd. Han kalder dig til samarbejde. Vi du ikke give Ham alt det du har og er? Vil du ikke hellige dine talenter til Hans tjeneste?

(44)  Dette liv er din såtid. Vil du ikke, over for Gud, love dig selv at din udsæd skal blive til det den giver, ikke til rajgræs, men til en hvedehøst? Gud vil arbejde sammen med dig; han vil gøre dig nyttig. Han har betroet dig talenter så at du i Hans styrke kan bruge dem til en dyrebar høst.—brev 228, 1903.

(44)  Til en rådvild læge
Jeg ville ønske så meget at jeg kunnet vandre med dig. Kunne jeg se dig, ville jeg sige til dig hvad jeg har sagt til dig for nylig i nattens syner. Du havde tilsyneladende ikke besluttet hvad du ville gøre i fremtiden. Jeg spurgte: »Hvorfor er du forvirret?« Du svarede »Jeg er rådvild over hvad der er det bedste for mig at gøre.« Da trådte Ham med myndighed frem for dig og sagde: »Du tilhører ikke dig selv. Du er købt for en pris. Din tid, dine talenter, alle punkter i din indflydelse, det tilhører Herren. Du er Hans tjener. Din del er at gøre hvad han byder, og lære af Ham dagligt. Du skal ikke sætte din forretning op for dig selv.« Dette vil ikke være Herrens plan. Hans ord siger til dig: »Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.«

(45)  Du skal tage imod Kristi nåde, den store Sundhedsmissionær. Hans guddommelige visdom vil gives dig hvis du nægter at give efter for tilbøjeligheden, og forbinde dig med verden. Gud ønsker at sætte dig der hvor du kan arbejde i forbindelse med andre læger. Du og ham som du er forbundet med, har ikke det samme gemyt. Det er bedre det ikke er sådan. Det som den ene behøver, kan den anden supplere med, hvis hver vil lære at bære Kristi åg. . . .

(45)  Min bror, vælg at adlyde Kristus. Med Hans sagtmodighed og elskelighed modtager du Hans råd. Stå skulder ved skulder med dine brødre, og dette vil opmuntre dem til at stå skulder ved skulder med dig. Skjul selvet i Kristus, og Frelseren vil være en nærværende hjælp til den tid der behøves.

(45)  At viderebringe Guds kærlighed
Guds folk har mange lektier at lære. De vil få fuldkommen fred hvis de vil holde tankerne fæstnet på Ham, som er for klog til at fejle for god til at gøre dem skade. De skal gribe smilet af Guds genskin, og skinne det videre til andre. De skal se hvor megen solskin de kan bringe ind i deres liv, om er omkring dem. De skal holde sig nær Kristus, så tæt at de kan sidde sammen med Ham, som Hans små børn, i liflig hellig enhed. De skal aldrig glemme at de modtager Guds hengivenhed og kærlighed, de er under den højtideligste forpligtelse at give det til andre. Derved udøver de en glædelig indflydelse, som velsigner alle som kommer inden for deres rækkevidde, spreder lys ud på deres stivej.

(46)  Det er her hvor Guds folk begår så mange fejltagelser. De udviser ikke taknemmelighed for de store gaver fra Guds kærlighed og nåde. Selviskheden må drives ud af sjælen. Hjertet må renses for al fjendskab og alle onde tanker. Troende må hele tiden modtage og viderebringe Gud kærlighed. Så vil ikke-troende sige til dem: »De har været sammen med Jesus, og lært af Han. De lever i intimt forbund med Kristus, som er kærlighed.« Verden har en skarp begrebsopfattelse, og vil kende til nogle af deres hensigter som sidder sammen på himmelske steder i Kristus Jesus. Guds menneskelige agenters karakter må være en afskrift af deres Frelsers karakter. . . . .

(46)  Forbundet med brødre
Jeg skriver dette til dig, min kære bror, i håb om at hjælpe dig. Du er i en ustabil sindstilstand, og fristes til at gøre besynderlige ting som Gud ikke har udpeget dig til. Ingen af os skal kæmpe i ensomhed, vi skal forbindes med vore brødre, og trække sammen, og Gud vil give os indflydelse og selvkontrol. Vi skal drage nær til Gud, så Han kan drage nær til os.

(46)  Ingen kan opnå fuldkommenhed i Kristus, som har middel til at få en dybere erfaring i Guds ting, indser ikke at nogen stråler af det himmelske lys, enhver plet af velsignelse, gives til ham giver alle, som kommer inden for hans indflydelsesfære. Hvis vi kvalificerer og selv til at leve i himlen, drages vi dagligt nærmere og nærmere til vor Genløser. Vi skal fremstille Kristus i alle karaktertræk.

(46)  Hvad er karakterens bibelprøve? »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.« Ingen behøver at gå tabt i åndelig blindhed. Et tydeligt »Så siger Herren« er blevet givet til alles vejledning. — brev 40, 1903.

(46)  Rådfør dig med dine brødre
Nægt ikke at forene dig med dine brødre, frygt at hvis du ikke sætter dig selv på ligefod med dem vil du ikke kunne gøre alt som du selv kunne vurdere skal gøres. Guds medarbejdere skal rådføre sig med hinanden. Prædikanter, læger eller direktører vandrer på falske stier skønt de betragter sig som fuldstændig hele; når de ikke føler noget behov for rådføre sig med erfarne mænd, som er blevet ledt af Herren, idet de har handlet selvfornægtende for at fremme arbejdet, har de fået bevis for at de er blevet ledt og kontrolleret af Helligånden og således i stand til at tale og planlægge og handle klogt og forstandigt.

(47)  Herren kalder på mænd som gerne vil hanke op med Kristus og med deres brødre; mænd som gerne vil kæmpe for at være helt igennem det som de skal for at kunne udføre Guds arbejde forstandigt; mænd som ser på Jesus, tager imod indbydelsen: »Kom til mig, . . . . og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af Mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerte: og I skal finde hvile for jeres sjæle.«—brev 13, 1902.

(47)  Skal selvet herske
Der er brug for at enhver læge ransager sig selv nøje og kritisk. Hvilken religiøs erfaring har han? Lader han selvet herske? Sætter han sine egne ønsker højest? Holder han altid Guds ære frem for sig? Lærer han dagligt af Jesus? Hvis det er din erfaring, vil dem som du er i kontakt med ledes nærmere til Frelseren: Hvorfor? Fordi du hele tiden beskuer Ham, som er vejen, sandheden og livet. . . .

(47)  Fristes til at føle sig selvtilstrækkelig
Jeg ønsker at sige at lægerne må passe på at de ikke tager sig selv i deres egne hænder, tror at de forstår det bedste at gøre. De mener at dem som giver dem råd ikke forstår deres evner eller påskønner deres værdi. Dette er anstødssten som i det mindste har faldet. I er ikke fri for fristelse, og tænker at I kan gøre et bedre arbejde alene, end hvis I var kædet sammen med jeres brødre. Netop dem som mener dette er dem, som behøver kammeratskab og hjælpe til en kollega.

(47)  Min bror, Herren behøver din hjælp med Sit arbejde. Vil du være hans hjælpende hånd? Det vil for dig være en alvorlig fejltagelse om du fik en verdslig stilling, hvor det ikke er muligt for dig at gøre det sundhedsmissionsarbejde som Gud ønsker du skal gøre. Begå ikke denne fejltagelse. Sæt dig selv under den største Lægemissionærs vejledning, som verden nogensinde har kendt. Under Hans styring vil du få større evner til at gøre Hans arbejde.

(48)  Herrens folk skal bevidne, ved deres Kristuslignede liv, at Gud har et folk på jorden, som fremstiller den rene og hellige gruppe, som vil mødes rundt om Guds trone, når de genløste samles i den Hellige Stad. Dem som på denne jord elsker og adlyder Gud vil regnes for sande og rene og loyale, værdige til at dvæle ved Ham i de himmelske sale. — brev 41, 1903.

(48)  En bøn for broderlig union
At frygte Gud og vandre med Ham, er enhver læges privilegium og pligt. Jeg er blevet vist at Satan presser mere på med sine fristelser over for læger, som er blandt vore folk, end på dem uden for vor tro. Det er Satans arbejde at anspore stolthed og ærgerrighed, selviskhed og kærlighed til overherredømme, så han kan forhindre det stærke broderlige forbund, som burde være blandt vore læger, som giver liv til deres mål, og vil gå langt for at det kan lykkes, hvad de påtager sig. På alle vore institutioner kæmper læger, der tror sandheden for harmoni.

(48)  Der bør ikke være nogen rivaliseren. Uoverensstemmelser og rivaliseren er en større forhånelse mod Gud når det ses blandt lægerne, end blandt dem der hævder at blive kaldt til forkynderarbejdet; for den gudfrygtige læge er Kristi ambassadør der fremholder livets ord for lidende mennesker, som slipper deres greb om dette liv. Hvis han har visdom til at sige et ord i rette tid, så lad de lidene stole på Jesus, han kan være et redskab i Guds hånd til at frelse sjælen. Hvor befæstnet bør lægens sjæl ikke være, så urene, sensuelle tanker ikke finder plads der.

(48)  Jeg er blevet vist at meget er gået tabt når læger af vor tro trækker sig væk på grund af deres anderledes arbejdsmetoder. Lægemøderne bør holdes sådan at alle kan rådføre sig med hinanden, udveksle idéer og lægge planer, hvorved de kan arbejde enstemmigt. Herren formede mennesker til kammeratskab, og Han vil at vi skal være besjælet med Kristi venlige og elskelige natur, og ved omgang med andre bindes til hinanden i tæt forhold som Guds børn, arbejde for tid og evighed.

(49)  Læger rådfører sig med hinanden
Lad lægerne i Guds kærlighed og frygt, mødes for at få råd, og tale om de bedste måder og midler hvorved Herren kan tjenes i deres gren af Hans store værk. Lad dem samles med deres forstand og dygtighed, så de kan være til hjælp for hinanden. Jeg ved at der er måder hvorved de kan komme i harmoni, så at ingen skal følge sin egen uafhængige bedømmelse. — brev 26a, 1889.

(49)  Et studium om årsag og virkning
Den forstandige kristne læge får større kendskab til forbindelsen mellem synd og sygdom. Han kæmper hele tiden på at udvikle sine kundskaber til forholdet mellem årsag og virkning. Han ser det nødvendige i, at uddanne dem som går sygeplejerens vej er strengt afholdende i alle ting, fordi ligegyldighed mod sundhedslovene, forsømmelse af kroppen, er årsag til megen sygdom i vor verden. Sørger man ikke for det levende maskineri er det en forhånelse mod Skaberen. Der er guddommeligt udpegede regler, som holder mennesker borte fra sygdom og for tidlig død, hvis de overholdes. . . .

(49)  Når en læge ser at sygdommen har taget fat i kroppen, som resultat af umådeholden spise og drikke, og fortæller alligevel ikke patienten at hans lidelser er på grund af forkert handlemåde, så skader han det menneskelige broderskab. Bring sagen frem på en blid måde, men fortie aldrig årsagen til lidelsen. — brev 120, 1901.

(49)  Lægen som sabbatsholder
Kristus var Syvendedags adventist, i alle intentioner og hensigter. Det var Ham der kaldte Moses op på bjerget og gav ham undervisning til Sit folk . . . . . Kristus bekendtgjorde Jehovas lov under højtidelig storhed, gav dem dette pålæg, blandt andre: »Kom sabbatsdagen i hu, og hold den hellig.« Min bror, du har ikke givet sabbaten den hellighed som Gud forlanger. Uærbødighed er kommet ind, og der er sat et eksempel som Herren ikke kan anerkende. Han æres og forherliges ikke.

(50)  Der vil altid være pligter som skal udføres på sabbaten, for at hjælpe den lidende menneskehed. Dette er rigtigt, og i overensstemmelse med Hans lov som siger: »Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer.« Men der er fare for at falde for ryggesløshed på dette punkt, og gøre det som ikke er klart væsentligt om sabbaten.

(50)  Unødige rejser gøres om sabbaten, med mange andre ting som kunne være ugjort. »Tag jer i agt,« siger Herren, »mod alle dine veje, så jeg ikke fjerner Min Helligånd på grund af ligegyldigheden over for Mine forskrifter.« »Kom sabbatsdagen i hu, at du holder den hellig«. Hav pålægget i sinde så det huskes. Lad det ikke gå i glemmebogen, »I seks dage skal du arbejde, og gøre al din gerning.« I denne tid skal alle nødvendige forberedelser gøres for sabbaten. — brev 51, 1901.

(50)  Hvile for den overtrætte
De fristelser som kommer til en læge er store, for han presses ofte ud over grænserne, overbebyrdes og bliver overtræt. Men hvis han vil overgive sin sjæls varetægt til Gud, som en trofast Skaber, vil han finde hvile og fred. En udglattende indflydelse fra Jesus vil komme over ham.

(50)  Der findes masser af hedenske læger. De nægter at blive oplyst ar det lys som belyser andre. De ophøjer selvet, og de mister åndelig og evige muligheder. Men de medicinske behandlere, som har sandhedsudøvelsen i tanke og hjerte, er øvede i at bruge hjælpemidler for den syndssyge sjæl, såvel som for kroppen. Med himlens visdom kan de sige ord som vil skabe melodi i sjælen, på grund af åndelig vækst.

(50)  Du er en hyrde for sjælen såvel som en læge er for legemet. Du behøver guddommelig hjælp, og du kan få den hvis du vil komme til Herren som et lille hjælpeløst barn. Du kan få en rig erfaring. Men du må ikke trætte dig selv af overarbejde og overbebyrdelse. Hvis du er afbalanceret af Helligånden, vil du først søge Guds rige og Hans retfærdighed. Du vil sætte dig i en position, hvor denne tids sandhed kan komme i klare og tydelige lysstråler til dig. Du vil se sandheden som den frembæres i denne tid, og din erfaring vil blive i fuldstændig harmoni med den tredje engels budskab. . . .

(51)  Beskue det evige og usynlige
Vi kan ikke fæstne vore øjne på synlige ting, og alligevel påskønne den evige virkelighed. Vi - og særlig dig, som er knyttet til menneskehedens lidelser og nødvendigheder - behøver at holde troens øjne fast på de evige og usynlige, så du kan få mere og mere forstand på Guds store plan, men at få disse lidende mennesker til at se menneskesjælens værdi. Du skal påskønne Kristi skam meget højere end Ægyptens rigdomme.

(51)  Du vil komme ud for modløshed ved jeg, og prøvelserne betynger din sjæl, og du næsten glemmer at Jesus er din Hjælper, og at Hans øjne er på dig hvert øjeblik. Når dine planer udvirkes for at velsigne og afhjælpe menneskene, så hav altid i sinde at det ikke er dig som gør arbejdet. Kristus forlanger at du bærer Hans åg, og opløfter Hans byrder. Kristi store og sympatiske hjerter identificerer altid sig selv med den lidende menneskehed. I dig selv kan du ikke gøre noget. Betragt dig som et redskab i Guds hænder, og lad Hans sind, Hans fred, Hans nåde, herske i hjerte og liv.

(51)  Vær Guds tråd til at udvirke Hans plan. Du kan aldrig håndtere dig selv. Du kan aldrig sætte dig i en positition der giver en succes. Du må arbejde som en agent der samarbejder med Gud. »Arbejde på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.« Her er elementerne i kombination, Gud og menneskeagenten, der begge arbejder i harmoni.—brev 97, 1894.

(51)  Skjule selvet i Kristus
Dr. John Cheyne glemte ikke sin forpligtelse over for Gud. Han skrev engang til en ven: »Du ville ønske at du kende min sindstilstand. Jeg er ydmyget til støvet ved tanken om at der ikke er en handling i mit travle liv, som vil tåle en hellig Guds øjne. Men når jeg tænker om Genløserens indbydelse: »Kom hid til mig,« og at jeg har taget imod denne indbydelse, og at min samvittighed derudover bevidner at jeg alvorligt ønsker at få min vilje i alle ting tilpasset Guds vilje, så vil jeg få fred; jeg har lovet hvile, udlovet af Ham i hvem der ikke er svig.«

(52)  Før sin død beordrede en fremtrædende læge at en søjle skulle rejses nær det sted hvor han lå begravet, hvorpå der skulle skrives denne tekst, som røst for evigheden: »Således elskede Gud verden, at Han gav Sin enbårne Søn, at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes, men få evigt liv.« »Kom til mig, alle I som arbejder og bærer på tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« »Stræb efter fred med alle og efter hellighed; uden den skal ingen se Herren.«

(52)  Og da Dr. Cheyne således kæmpede, endog fra graven, for at drage syndere til Frelseren og til herlighed, skjulte han sit eget navn, holdt det helt borte fra søjlen. Han var ikke mindre forsigtig med at sige, da der blev talt til forbipasserende: »Hans navn, erhverv og alder som ligger herunder har lille betydning, men det er af stor betydning at du ved at han ved Guds nåde fik lov at se hen til Herren Jesus som den eneste Frelser for syndere, og at dette fremsyn på Jesus gav fred i hans sjæl.« »Bed til Gud, bed til Gud,« siger det, »så at du måtte instrueres i evangeliet; og forvisses om at Gud vil give Helligånden, den eneste Lærer i sand visdom, til dem der beder Ham.« Dette mindesmærke skulle vende alles opmærksomhed til Gud og få dem til at miste mennesker af syne.

(52)  Denne mand bragte ikke skam over Kristi sag. Jeg fortæller dig, kære bror, i Kristus kan vi gøre alt. Det er en opmuntring at huske at der har været læger som helligede sig til Gud, som blev ledt og undervist af Gud; og der kan være sådanne i denne tid – læger som ikke ophøjer selvet, men vandrer og arbejder med øjnene rettet mod Guds herlighed, mennesker som er principfaste, pligtopfyldende, ser altid hen til Jesus efter Hans lys. . . . .

(52)  Idet vi undersøger fortidens efterretninger, rejser læge efter læge sig for os, udrustet til at tjene sjælen såvel som kroppen, og nogle af dem gør det i øjeblikket. Ansporet af de farer der er i deres erhverv, søger de visdom hos Gud, og blev vejledt ved Hans Ånd til den sti som ender i herlighed. . . .

(53)  Den gudfrygtige, og Gudselskende læge længes efter at åbenbare Jesus for den syndssyge sjæl, og fortælle ham hvor fri, hvor fuldstændig en tilvejebringelse han har gjort ved den syndstilgivende Genløser. »Hans ømme barmhjertighed er over alle Hans gerninger;« men for menneskeheden banes mere end blot vej, og løfterne er absolutte som peger til Jesus som Kildeudspringet der åbnes for synd og urenhed. Hvad kan gøre et hjerte så let, hvad kan sprede så megen solskin i sjælen, som fornemmelsen af tilgivende synder. Kristi fred er liv og sundhed.

(53)  Lad så lægen erkende sit ansvar og udnytte sine anledninger for at åbenbare Kristus som en tilgivende Frelser. Lad ham få en høj agtelse for sjæle og gøre alt i hans magt for at vinde dem til Kristus og sandheden. Måtte Herren lægge Sin Ånd over vore læger, og hjælpe dem til at arbejde forstandigt for Mesteren, fordi de elsker Jesus og de sjæle som Kristus døde for.—Manuskript 17, 1890.

(53)  Til videre studium
Den kristne læge:
Råd om sundhed, 321-386
(Vidnesbyrd for menigheden 6:229-234;
Vidnesbyrd for menigheden 4:566-569);
I den store læges fodspor, 111-124;
Vidnesbyrd for menigheden 6:243-253.
Bedre kvalificeret end en prædikant der blot prædiker:
Råd om sundhed, 503, 504.
En nådens budbringer:
Råd om sundhed, 351-354
(Vidnesbyrd for menigheden 7:72-75).
Praktiske resultater af samfund med Gud:
I den store læges fodspor, 511, 512.
Forsømmer religiøse pligter:
Råd om sundhed, 362; 403, 404.
Moralsk og forstandsmæssig dannelse:
Råd om sundhed, 257-260
(Vidnesbyrd for menigheden 4:545-549).
Værdien af prøvelser, og selvtilstrækkelighedens fare:
Vidnesbyrd for menigheden 8:123-132.
Afholdsvaner:
Råd om sundhed, 321-32;
Vidnesbyrd for menigheden 5:439-442).
Tålmodighed og forståelse for ham der ikke fortjener det:
Råd om sundhed, 347-354
(Vidnesbyrd for menigheden 3:178-184;
Vidnesbyrd for menigheden 7:72-75).
At stå fast, dog venlig og betænksom:
Vidnesbyrd for menigheden 3:170.
Sandfærdighedens pligt:
I den store læges fodspor, 245.
Undervise i sygdommens årsager:
Råd om sundhed, 366.
Passende løfter for dødende:
I den store læges fodspor, 121-124.
Guddommelig hjælp under operationer:
Vidnesbyrd for menigheden 8:187, 188.
Pris Gud for helbredelse:
Råd om sundhed, 334, 335;
I den store læges fodspor, 119.
Ingen plads til graddeling:
Råd om sundhed, 405 (Vidnesbyrd for menigheden 4:554-562).